Frederiksborg Slot_Boligsiden
Skrevet af Henrik Nielsen
GEM ARTIKEL    Bolighandel   14. marts 2011   ·   10 MIN

Raslen med rentesablen

For anden uge i træk var udlånsrenten det store tema i pressen. Den kan stige til det dobbelte i år, men det behøver ikke være et problem for boligejerne, især dem med flekslån, mener Realkreditrådet. En professor mener endda, at flekslånerne har statsgaranti, mens et politisk parti mener, boligejerne selv har taget risikoen og må klare sig selv. Boligsiden har plukket i pressebunken fra uge 10.

Her er det dyrest at købe sommerhus
Med en samlet dansk kyststrækning på omkring 7.000 kilometer kan det ikke overraske, at de mest populære sommerhusområder ligger ved havet.
Men vand er ikke bare vand. Boligsiden.dk har lavet en opgørelse, der viser, at danskerne i stor stil foretrækker især fem områder i landet.
Det er i hvert fald i disse områder, at den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter er højest.
Generelt set er hele kyststrækningen i Nordsjælland med de attraktive områder i Tisvildeleje, Hornbæk og Rågeleje blandt den dyreste del af landet at købe fritidshus.
Herudover er vestsiden af Nordjylland – med Skagen i front – samt Trekantsområdet og områderne omkring Rømø og Aarhus de dyreste i Danmark, fortæller Birgit Daetz, Boligsidens kommunikationsdirektør.
Derudover er området omkring Silkeborg-søerne også dominerende, så det er altså ikke kun havet, der tiltrækker danskerne, når der skal købes fritidshus ved vandet.
De suverænt dyreste kvadratmeter finder man i øjeblikket i Skagen, hvor et hus på kun 79 kvadratmeter er udbudt til 25 millioner kroner. Det giver en kvadratmeterpris på over 316.000 kroner.
”Det er den højeste kvadratmeterpris, jeg umiddelbart kan huske nogensinde at have set,” siger Birgit Daetz.
For mange mennesker kan væsentligt mindre imidlertid gøre det. Hvis man vender blikket væk fra de dyre områder og stadig gerne vil bo ved vandet, er Vestjylland fra Nissum Fjord i syd og til Hanstholm samt stort set hele Limfjorden rundt blandt landets billigste steder at købe sommerhus.
Det samme gælder langs kysten næsten hele vejen rundt om Lolland og på sydspidserne af Falster og Sjælland samt en del af Møn.
Her ligger de gennemsnitlige priser fra omkring 7.200 kroner til 15.800 kroner pr.
kvadratmeter.
Til sammenligning koster de danske sommerhuse landet over i gennemsnit lige godt 19.000 kroner pr. kvadratmeter. Et hus i Skagen på kun 79 kvadratmeter er udbudt til 25 millioner kroner.
Søndagsavisen, 1. sektion, side 19 (13. marts 2011)

Boligrenten kan fordobles i år
Den månedlige husleje kan stige 70 pct. for et-årige rentetilpasningslån med afdragsfrihed.
Boligrenterne stiger langt hurtigere end ventet. Flere økonomer venter nu, at flexlånernes etårs rente kan blive fordoblet til godt 3 pct. ved årsskiftet. Det øger usikkerheden på det skrøbelige boligmarked.
Holder økonomernes nye prognoser om flere drypvise renteforhøjelser den kommende tid, vil knap hver anden boligejer stå til huslejeforhøjelse i løbet af det kommende år. Sådan som det netop er sket for de boligejere, hvis lån rentetilpasses i april.
For de mange unge familier, der kombinerer rentetilpasningslån med afdragsfrihed, bliver stigningen særligt mærkbar i forhold til det nuværende niveau. Det gælder ikke mindst familier i de områder, hvor en bolig koster 3-4 mio. kr.
Hos dem slår rentestigningen nemlig mere direkte igennem. Og de vil kunne imødese, at den rekordlave månedlige ydelse på godt 1.100 kr. pr. lånte million kroner i 2011 stiger til godt 2.000 kr. efter skat. Det er en stigning på over 70 pct. på blot et år.
Renterne kommer fra et lavt niveau, og direktør Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet, er sikker på, at boligejerne kan bære omkostningen.
”Det vil da gøre ondt på de mange boligejere med rentetilpasningslån at skulle betale væsentligt mere i rente, men vi skal kun tilbage til 2008, før renten var over 5 pct., så der er en vis økonomisk robusthed hos boligejerne,” siger Ane Arnth Jensen.
Hun er langt mere bekymret for effekten på boligmarkedet, der er præget af mange boliger til salg og kun ganske få handler.
Lektor og boligforsker Jens Lunde, CBS, peger også på, at stigende renter vil få priserne til at falde.
”Danmark er trods alt – bortset fra Island – det land i Europa, hvor du har den største bolig- og husholdningsgæld i forhold til den disponible indkomst. Vi har stort set det mest forgældede boligmarked. Og 2/3 af lånene er rentetilpasningslån, der reagerer direkte på rentestigninger,” siger lektor Jens Lunde.
Indtil for nylig ventede økonomerne, at renten ville nå 2 pct. sidst på året. Men uroen i Mellemøsten med de stejlende oliepriser, generelt stigende priser på råvarer og spirende vækst er med til at koste boligejerne en langt hurtigere stigning i de korte renter, end det hidtil har været ventet.
”Efter de seneste udmeldinger fra Jean-Claude Trichet, formanden for Den Europæiske Centralbank, har vi opjusteret vores renteforventninger og nu forventer vi, at renten ved årsskiftet vil ligge mellem 2,5 pct. og 3 pct.,” siger senioranalytiker Troels Theill Eriksen, Nordea Markets.
Jyske Bank har opjusteret sin forventning til 2,7-3 pct. Mens Realkredit Danmark ligger på 2,5-2,75 pct.
Epn.dk (12. marts 2011)

Prisen på sommerhuse under pres
Risikoen for prisfald på sommerhuse er stor. Udbuddet er højt og priserne ligeså.
Nye beregninger fra Arbejdernes Landsbank viser et marked, der slet ikke er i balance. Hvor kvadratmeterprisen på et sommerhus i 1990’erne i gennemsnit var fem pct. højere end for en villa ligger prisen i dag 35 pct. højere. Det skriver Berlingske business.
At det samtidig tager meget lang tid sælge et sommerhus tyder på et marked, der er stadig er mærket af finanskrisen.
”Det er langt fra givet, at der kommer prisfald i år, men jeg synes, det er påfaldende, at sommerhuspriserne i så høj grad er kommet ud af trit med villapriserne. Jeg tror, at det på et eller andet tidspunkt vil korrigere sig,” siger chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard til Berlingske Business.
I januar i år var der på landsplan 9.668 sommerhuse til salg. Det er langt flere end normalt. Siden 2004 har der i gennemsnit været 6.380 sommerhuse til salg i januar.
Målt på landsdele ser det værst ud i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I de to dele af landet var der i januar henholdsvis 56 procent og 76 procent flere sommerhuse til salg end gennemsnittet.
Nordea Bank er enige i, at sommerhusmarkedet bestemt ikke er kommet sig endnu.
”Handelsaktiviteten ligger fortsat noget lavere, end vi har set historisk. Alt i alt er der lagt op til, at priserne skal længere ned før købere og sælgere i stigende grad kan mødes om en handel igen,” siger senioranalytiker i Nordea Troels Theill Eriksen til Berlingske Business.
Epn.dk (12. marts 2011)

R vil bryde tabu om boligskat
Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kommer til at give sig i forhold til boligskatten, hvis De Radikales Venstres mandater bliver afgørende for et rødt flertal efter næste valg, siger partileder Margrethe Vestager. … ”Vores forslag er blot en fortsættelse af den vej, som VK og Dansk Folkeparti allerede er gået ned af – og når vi har valgt det, er det, fordi at for andre er det jo nærmest tabu at diskutere boligskat. … Mens det lille midterparti forlængst har modsat sig S og SF’s tanker om at belægge indkomster på over 1 mio. kr. en ekstra skat, så har hun større forhåbninger til at kunne finde fælles fodslag, hvis en ændret boligskat kan sælges som en formueskat:
”Boligen er jo også en formue. … Det indebærer ikke ændring af boligskatterne,” siger finansordfører Ole Sohn: Hvorfor ønsker lige præcis I at opretholde et system, hvor de største boliglån får de største tilskud?
Børsen, 1. sektion, side 20 (11. marts 2011)

R: Glem alt om hjælp til flekslånere
De radikale er på ingen måde parate til at hjælpe boligejere, der kan komme i klemme ved fornyelse af deres flekslån til en langt højere rente, end tilfældet er i dag.
Det fastslår de radikales medlem af Folketingets Finansudvalg, Morten Østergaard, i en kommentar til udtalelser fra økonomiprofessor David Dreyer Lassen om, at antallet af flekslånere nu er så stort, at staten vil være tvunget til at hjælpe, hvis renten vælter i vejret de kommende år.
”Jeg har svært ved at se logikken i udsagnet, og samtidig forstå baggrunden. Boligejerne har jo selv bevidst valgt at tage en risiko – og indtil videre fået en ganske god gevinst herfor i form af en historisk lav lånerente – og derfor kan man jo heller ikke forvente, at andre skal dække betale, hvis regnestykket pludselig ser anderledes ud,” siger Morten Østergaard til epn.dk
Han mener derfor også, at det er et alvorligt problem for den enkelte boligejer, hvis man har baseret sin økonomi på, at man kun kan blive siddende i huset med de nuværende lave rentesatser.
”Hvis det er tilfældet, så bør man få tjekket sin privatøkonomi hurtigst muligt i banken eller hos en rådgiver. Alle har jo vidst længe, at renteniveauet vil stige de kommende år, men spørgsmålet er jo selvfølgelig hvor meget og hvor hurtigt det vil ske. Derfor skal man handle nu, hvis man ikke kan klare en højere rente,” advarer Morten Østergaard.
Epn.dk (11. marts 2011)

Professor: Flekslånere har statsgaranti
Det vil være et samfundsproblem, hvis de korte renter stiger dramatisk, siger professor.
Flekslånene i Danmark udgør nu knap halvdelen af den samlede lånemasse til boligejerne, og det er derfor umuligt for finansministeren at ignorere de problemer, som en pludseligt stigende rente på området vil medføre for tusinder af låntagere.
Det mener professor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, David Dreyer Lassen.
Han afviser dermed udtalelser fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om, at flekslån ”er folks eget valg og derfor også folks egen risiko”.
Det fremgår af en kronik i dagbladet Børsen fredag fra økonomiprofessoren, hvor han analyserer risikoen for stigende renter i EU og Danmark.
”Når rigtig mange mennesker har den samme risiko, bliver det imidlertid et samfundsproblem. Hvis de korte renter stiger dramatisk, kan det have store konsekvenser for hele det danske boligmarked, også for dem med fastforrentede lån, og for dansk økonomi som helhed,” påpeger David Dreyer Lassen.
Han understreger samtidig, at boliglån går fra at være en privatsag til at være samfundets anliggende, når der indtræffer begivenheder, som påvirker mange boligejere samtidig.
”Man kender det fra forsikringer, hvor det står med småt, at der ikke er dækning i tilfælde af naturkatastrofer, der rammer store befolkningsgrupper samtidig. Forsikring er, ligesom boliglån, en privatsag. Lige indtil mange bliver ramt samtidig – så bliver det en sag for samfundet,” forklarer David Dreyer Lassen.
Han påpeger samtidig, at der er sket en markant adfærdsændring, hvor massevis af boligejere i dag har den opfattelse, at de dermed har en gratis forsikring fra staten – og at man derfor netop vælger de meget billigere flekslån.
Eller med andre ord; stiger renten pludseligt til så højt et niveau, at ens egen boligøkonomi kommer i klemme, så må staten altså betale!
”Kan finansministeren, om han eller hun er blå eller rød, troværdigt forpligte sig til ikke at hjælpe, hvis boligmarkedeet og dansk økonomi er truet? Finansministeren, og staten med ham, befinder sig i det, der kaldes ”samaritanerens dilemma”. Den barmhjertige samaritaner, her staten, vil gerne, at borgerne har det godt. Og det ved borgerne. Hvis borgerne ved, at de bliver hjulpet, vil de handle derefter – konkret ved at optage mere risikable boliglån,” påpeger David Dreyer Lassen i kronikken i Børsen.
David Dreyer Lassen mener afslutningsvis, at rentetilpasningslånene er blevet et problem, fordi de er en succes.
”Hvis de risikofyldte lån kun havde udgjort fem procent af boliglånene, ville finansministerens stenrøst have været troværdig. Det bliver ikke et samfundsproblem, at en lille gruppe boligejerne ikke kan betale. Men flekslånene udgør knap halvdelen. Staten har med rentetilpasningslånene skabt en kolos, der er for stor til at lade falde, når den ikke selv kan stå,” påpeger økonomiprofessoren fra Københavns Universitet.
Epn.dk (11. marts 2011)

Antallet af usolgte boliger er nu rekordhøjt
60.000 boliger er til salg, og sælgerne forventer urealistisk høje priser, siger eksperter.
Dansk Ejendomsmæglerforenings nye regler om boligannoncering, der trådte i kraft 1. februar i år, betyder, at ejerlejligheder fremover skal annonceres med det areal, der fremgår af Bygnings- og Boligregistret, BBR.
I forhold til tinglyste arealer indeholder BBR arealet også andelen af fællesarealer. Derfor er BBR arealet større end det tinglyste areal.
De større annoncerede arealer på ejerlejligheder har konsekvens for Realkreditrådets boligudbudsstatistik. De betyder, at de udbudte kvadratmeter-priser på ejerlejligheder falder. En betydelig del af det fald i udbudspriserne på ejerlejligheder som ses i januar 2011, skyldes derfor de ændrede regler.
Antallet af usolgte boliger i Danmark bliver ved med at stige, og i dag står der 60.000 boliger salg på internettet.
De 60.000 usolgte boliger er omkring 4.500 flere end for et år siden, viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik for februar 2011, der netop er offentliggjort.
Og det er i høj grad urealistiske forventninger til salgsprisen fra sælgernes side, der ifølge cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, er en hæmsko for aktiviteten på boligmarkedet.
”Der er stadig et rekordstort antal boliger til salg. Der er få bolighandler og samtidig har opbremsningen i boligprisfaldene fået flere til at sætte deres bolig til salg. Den kombination har ført til et stigende boligudbud over det seneste år”, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Der er 40.275 parcel- og rækkehuse til salg, hvilket er godt 3.000 flere end for et år siden. …
Men det er et urealistisk højt niveau, boligejerne forestiller sig, at de kan sælge deres bolig til, lyder det fra Reakkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig:
”Det høje boligudbud skal ikke kun ses som en konsekvens af den store økonomiske usikkerhed, men det kan i høj grad også henføres til, at der stadig er boligsælgere med urealistisk høje prisforventninger, hvilket er med til at agere hæmsko for aktiviteten på boligmarkedet. Det taler tallene også deres tydelige sprog om, hvor vi gennemsnitligt ser, at boligsælgere skal justere første udbudspris ned med cirka 10 procent før et salg finder sted”, siger han.
Politiken.dk (10. marts 2011)

Ejendomsmæglerne taber flere sager
Flere forbrugere klager over ejendomsmægleren og får medhold, viser nye tal.
Antallet af købere og sælgere på boligmarkedet, der er utilfredse med ejendomsmægleren, er steget de seneste år.
I 2010 har Klagenævnet for Ejendomsformidling modtaget 317 klager over mæglere, hvilket er 23 flere end i 2009 – en stigning på otte pct.
”I begyndelsen af året kom klagerne især fra sælgere, der var utilfredse med, at ejendomsmægleren ikke havde fået solgt deres ejendom. Senere på året kom der mere gang i ejendomsmarkedet, hvilket har givet flere forskellige typer af klagesager,” siger Ulla Langer, der er sekretariatschef i Klagenævnet for Ejendomsformidling.
Og det tyder ikke på, at forbrugerne blot er blevet nogle brokkehoveder. Der er nemlig en stigning på 10,1 pct. i antallet, der får medhold i deres klage.
Nævnet har afsagt kendelse i 168 sager, hvoraf forbrugerne har fået medhold i 49,4 pct. af klagerne og delvist medhold i 29,8 pct.
Andelen af forbrugere, der taber deres sag ved klagenævnet, er faldende. Mens forbrugerne tabte sagerne i 24,3 pct. af tilfældene i 2009, var tallet for 2010 20,3 pct.
”Det viser sig ofte, at forbrugerens fornemmelse er rigtig, da de fleste får medhold i større eller mindre grad,” fortæller Ulla Langer.
Epn.dk (9. marts 2011)

Relaterede artikler

13. June 2013
Boligsidens Markedsindeks har vist, at priserne på lejligheder og villaer og rækkehuse har...
12. June 2013
Det går rigtig godt med salget af ejerlejligheder. Antallet af solgte lejligheder er...

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mest læste

Her er Danmarks hurtigst sælgende villavej
18. november 2017   ·   2 MIN
Så kom sommerhusene også med på bølgen
20. november 2017   ·   3 MIN
Hver femte kan maksimalt købe bolig for en million
23. november 2017   ·   2 MIN
Danskerne bruger flere penge på villalejligheder
19. november 2017   ·   1 MIN

Afstemning


Boligsidens presseservice

Boligsiden A/S
Kronprinsensgade 6, 2.
1114 København K
Telefon: 70 27 49 99
Mail: presse@boligsiden.dk
CVR: 12375646