Hæk med sne
Skrevet af Henrik Nielsen
GEM ARTIKEL    Bolighandel   30. december 2010   ·   10 MIN

December-kulden koster boligejerne 5,7 mia. kr.

Måske vinteren tager sig særlig smuk ud i år, men bagsiden af medaljen er voldsomme stigninger på varmeregningen. Olien er nemlig steget med 23 pct. siden 2009. Samtidig aftager Kina mere og mere af verdens ressourcer, og det påvirker råstofpriserne i hele verden. Alene decemberkulden ser ud til at koste de danske husstande 5,7 mia. kr. ekstra - eller 3.700 kr. pr. husstand, men den samlede regning kan blive endnu større, vurderer BRF Kredit. Læs også af pressens skriverier i uge 51 om eksperternes vurdering af boligmarkedet i 2011.

Billigere at leje sommerhus
Udlejningsbureauet Novasol beder nu sommerhusejerne sænke priserne på leje af husene. Det sker fordi bureauet mener prisniveauet i Danmark er blevet for højt, og at det koster i form af færre turister. Det skriver Jydske Vestkysten.
Konkret har sommerhusejerne hos Novasol i et brev fået anbefalet, at priserne sænkes med 15 procent i bestemte uger.
Til gengæld vil man ikke røre de dyre A-uger i højsæsonen.
Penge.dk (24. december 2010)

Boligejere sparer renteudgifter for 2,4 mia. i 2011
Renterne er historisk lave. Det får omkring ½ mio. låntagere glæde af efter nytår, hvor renten på rentetilpasningslån sættes ned.
Den etårige rente sænkes fra ca. 1,8 til 1,6 pct. på et typisk rentetilpasningslån. Det svarer til, at ydelsen falder med ca. 50 kr. om måneden for et etårigt rentetilpasningslån på en million kr. med afdrag. Og et tilsvarende afdragsfrit lån falder med 150 kr. pr. måned
– Rentetilpasningslånene har givet låntagerne en lavere ydelse i 2010 og gør det fortsat i 2011. Besparelsen i renteudgifterne beløber sig til ca. 2,4 mia. kr. set for hele boligmarkedet i 2011. Samtidig øges afdragene automatisk med små 400 mio. kr., som følge af lånenes konstruktion, siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet og fortsætter:
– Låntagerne har fået lavere renter i en periode med stigende ledighed og lav økonomisk vækst. De lave renter har været god kost for dansk økonomi og afspejler tilliden til vores realkreditsystem.
I november og december 2010 blev der solgt realkreditobligationer for 575 mia. kr. En stigende andel af rentetilpasningslånene får ny rente i september og marts frem for ved årsskiftet, da realkreditinstitutterne arbejder på, at få tidspunkterne for rentetilpasningen spredt.
– Omkring 1 ud af 5 rentetilpasningslån får ny rente i marts og september. For to år siden var det blot et par procent. Derved er salget af obligationerne bag rentetilpasningslån blevet mindre koncentreret end tidligere, siger Jan Knøsgaard.
Penge.dk (24. december 2010)

Ejendomsmæglere æder sig ind på andelsboliger
Salget af andelsboliger via ejendomsmæglerne er steget markant de seneste to år. Alene i 2009 steg salget med 171 pct.
Det viser en opgørelse fra boligsiden.dk.
Landets andelsbolighavere får tilsyneladende sværere og sværere ved at sælge boligen via de traditionelle kanaler som ventelister i andelsforeningen og opslag i supermarkedet.
Derfor henvender stadig flere sælgere sig til ejendomsmæglerne, som dermed har fået en ny vare på hylderne, viser tallene fra boligsiden.dk.
”Sidste år nåede antallet af solgte andelsboliger hos ejendomsmæglerne op på 4.450. Vi forventer, at tallet kommer til at ligge nogenlunde i det leje igen i år”, fortæller Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Tallene skal ses i sammenhæng med, at der i 2008 ’kun’ blev solgt godt 1.600 andelsboliger hos landets ejendomsmæglere. I det lys er udviklingen nærmest eksplosiv. Det har stor betydning for mange ejendomsmæglere, som ellers har slikket sårene oven på finanskrisens udbrud … Set over de sidste tre år er der samlet set solgt 9.500 andelsboliger via mæglerne – heraf 5.600 alene i Københavns Kommune. Det er tal, der understreger boligtypens betydning for udvalget i de storkøbenhavnske ejendomsbutikker.
Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig er det fortrinsvis de faldende priser på andelsboliger, der trækker købere til. For nok steg priserne markant midt i årtiet som følge af nye, mere gunstige lånemuligheder for andelshaverne, men priserne har i det store hele fulgt udviklingen på markedet for ejerboliger. Her er priserne faldet med helt op til 30 procent på ejerlejligheder i København.
Politiken.dk (23. december 2010)

Nyd rentebesparelserne og undgå restskat
Flere hundrede tusinde boligejere med rentetilpasningslån har fået en ny og historisk lav rente. For 1-årige rentetilpasningslån ligger renten på omkring 1,6 pct. Det er lidt lavere end sidste år og omkring 4 pct. point. lavere end renten i 2009.
Rentebesparelsen mærkes hos boligejere med rentetilpasningslån. Men det giver også større skattebetalinger til SKAT. For lavere renteudgifter reducerer værdien af rentefradraget på 33 pct.
Restskatten opstår, fordi forskudsopgørelsen for 2011 er baseret på renteudgifterne i 2009. På det tidspunkt lå renten på godt 5 pct. for et 1-årigt rentetilpasningslån. Det kan betyde omkring 12.000 kr. i restskat for hver lånt million, hvis forskudsopgørelsen ikke rettes til i tide. Restskatten skal betales senest den 30. december 2011. Fra det tidspunkt beregnes der ellers renter på det skyldige beløb.
– Det er en fordel at ændre sin forskudsopgørelse med det samme, hvis man har fået en ny rente på sit rentetilpasningslån i november eller december. Ellers kommer der senere en restskat, som måske kan virke som en overraskelse, siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet.
Renteudgifterne er i 2011 3.000 kr. lavere om måneden for hver million kroner, der er lånt med et rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning, end i 2009. Heraf opnår staten en merindtægt på 1.000 kr. i form af større skattebetalinger, mens boligejerens rådighedsbeløb forbedres med de resterende 2.000 kr.
Restgælden nedbringes også ekstraordinært på grund af den lave rente. Dette skyldes en teknikalitet i rentetilpasningslånene der gør, at der afdrages lidt mere af restgælden, jo længere ned renten kommer. For eksempel vil en boligejer med et rentetilpasningslån på 1mio. kr. med årlig rentejustering afdrage omkring 12.000 kr. mere på sin gæld det kommende år. Det er regnestykket med den nuværende rente 1,6 pct. i forhold til renten ved udgangen af 2009.
Penge.dk (23. december 2010)

Flere boligkøbere vil have brændeovn
Stigende energipriser har skærpet boligkøbernes opmærksomhed på boliger med brændeovn. Salget af villaer med brændeovn er stigende, viser en opgørelse fra Nybolig
Hver femte villa, der blev solgt i 2010, havde en brændeovn installeret som supplerende energikilde. Det er seks procent flere end for fem år siden, viser en opgørelse fra Nybolig, der er en af Danmarks største ejendomsmæglerkæder.
Stigningen er størst i hovedstadsregionen. Her var hver femte solgte bolig i 2010 udstyret med en brændeovn. Det er en stigning på 12 pct. sammenlignet med 2005.
Et rundspørge til Nybolig-kædens godt 200 forretninger over hele landet viser, at for halvdelen af købernes vedkommende ligger vægten på, at brændeovnen er der for hyggens skyld, men et stigende antal købere ser i dag på energimærkningen og dermed boligens varmeforbrug.
I områder uden fjernvarme eller naturgas er brændeovnen således helt klart et vigtigt supplement til oliefyr og elvarme, da der kan spares mange penge ved at spare på olie og el, men også i områder med udbredt kollektiv varmeforsyning, er interessen stigende.
De meget kolde temperaturer, som for øjeblikket betyder, at boligejerne har et markant højere varmeforbrug, vil øge interessen for boliger med brændeovn.
– Generelt er det de stigende energipriser, der har skærpet boligkøbernes opmærksom på energiforbruget og dermed sat fokus på muligheden for at supplere med varmen fra en brændeovn, men en vinter som den nuværende, vil få endnu flere til at installere en brændeovn. Selv i områder med naturgas og fjernvarme, spørger op til halvdelen af køberne til muligheden for at installere en brændeovn, hvis den ikke findes i forvejen, fortæller pressekoordinator Jesper Elle, Nybolig.
Penge.dk (22. december 2010)

Helt nye tal: Her får du de største bolig-rabatter
De danske hussælgere har i gennemsnit slået 6,2 pct. af på prisen i 2010. Boligrabatterne, forskellen mellem udbudsprisen og salgsprisen, kan give køber og sælger en ide om, hvor meget de skal forvente at få eller give i rabat i en bolighandel.
Men de nye tal kan også give alle boligejere med interesse for op- og nedture på markedet ny viden om, hvordan det går i netop deres kommune.
Efter den store nedtur på boligmarkedet, der begyndte midt i 2007, er boligpriserne faldet så meget, at hver femte boligejer i 2010 er teknisk insolvent. Det vil sige, at gælden i boligen overstiger boligens værdi.
Derfor har boligpriserne stor betydning for alle boligejere og ikke kun for dem, der går med salgstanker.
Hussælgerne har i årets første 11 måneder i gennemsnit givet en rabat på 6,2 pct. efter forhandlingen.
På villa-markedet har sælgerne måttet give de største prisnedslag på Langeland (11,9 pct.), Ærø (11 pct.) og Lolland og Samsø (9,8 pct.). Omvendt har villa-sælgerne i Esbjerg, Tårnby og Allerød Kommune været hårde ved forhandlingsbordet med henholdsvis 4,1, 4,3 og 4,6 pct. i rabat …
De store boligrabatter bør dog ikke skabe panik hos alle boligejere.
– De boligejere, der ikke har planer om at sælge de nærmeste år, og som kan betale deres ydelser, har ikke grund til bekymring. Men hvis du skal sælge boligen, så er der mere grund til bekymring, for det er stadig købers marked, siger boligøkonom Morten Skak.
I forhold til sidste år er boligrabatterne faldet en smule.
Bt.dk (22. december 2010)

Nordea venter fladt boligmarked i 2011
Realkreditforeningen offentliggjorde i går tal for udviklingen i de danske boligpriser i 3. kvartal. Priserne for parcelhuse faldt i gennemsnit 0,4 % på landsplan i forhold til 2. kvartal, og priserne er samlet steget 3,4 % i forhold til sidste år.
Nordea venter en flad udvikling på det danske boligmarked i 2011.
– Det tyder på, at boligmarkedet har mistet kadencen efter et flot comeback i kølvandet på en kraftig nedtur under krisen. Renten på den toneangivende 30-årige realkreditobligation er også på vej op, hvilket normalt vil lægge en dæmper på boligpriserne, da det er denne, der danner grundlag for beregning af boligkøbernes rådighedsbeløb. Vores økonomer forventer en forholdsvis flad boligprisudvikling i 2011 på baggrund af de stigende finansieringsomkostninger og en forventet vending i beskæftigelsen, der først indtræder i andet halvår af 2011, skriver Nordea.
Penge.dk (21. december 2010)

Kold vinter koster kassen
Når sneen falder og kulden bider, så rammer det danskerne på pengepungen. En analyse fra BRF Kredit viser, at det er dyrt for danskerne, at vinteren bliver længere og koldere end normalt.
I september begyndte fyringssæsonen for alvor, og siden da har temperaturen været støt faldende og ligger nu et godt stykke under normalen. Det betyder, at danskerne skruer op for varmen, og det kan mærkes i budgettet.
BRF Kredit har regnet sig frem til, at hvis gennemsnitstemperaturen for den første uge af december holder måneden ud, så vil ekstraregningen fra vejret løbe op i 5,7 mia. kr. Samlet set betyder det, at kulden i gennemsnit kommer til at koste hver husstand i Danmark 3.700 kr. ekstra.
Der er dog andet end vejret der kan få ekstraregningen til at stige. Gennem 2010 har Kina været førende på vækst, og det har fået priserne på metaller, olie og gas til at stige.
Det skyldes at væksten i Kina er enormt ressourcekrævende, og dermed er efterspørgslen på råvarer som gas, olie og metaller steget. Det samme er råvarepriserne, og det har gør det dyrere for danskerne at varme deres bolig op.
Gennemsnitsprisen på fyringsolie er steget med 23 procent i år set i forhold til 2009. Også for de danskere der varmer huset op med fjernvarme er prisen steget. Her er prisstigningen dog kun på fem procent. Samlet set koster det 11,7 procent mere for danskerne at varme deres boliger op.
Alt i alt løber den samlede ekstraregning op i 9,4 mia. kr.
5,7 mia. kr. skyldes, at danskerne skruer højere op for termostaten, når det er koldt og dermed bruger mere varme. De sidste 3,7 mia. kr. skyldes, at energipriserne er steget og det dermed er dyrere at varme boligen op.
Epn.dk (21. december 2010)

Sommerhusudlejere får fordoblet deres fradrag
Sommerhusudlejerne, der udlejer gennem et bureau, kan i det kommende år se frem til et dobbelt så stort bundfradrag. Fradraget stiger fra 10.000 kr. til 20.000 kr.
Folketinget har fredag vedtaget den nye lov, der sikrer, at de skattepligtige indtægter automatisk kommer på årsopgørelsen, fordi sommerhusbureauerne indberetter lejeindtægterne til SKAT. Den sommerhusudlejer, der udlejer sit sommerhus gennem bureau, behøver derfor ikke huske på at medtage beløbet i årsopgørelsen.
Alle folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance står bag forhøjelsen, som forventes at få flere sommerhusudlejere til at udleje gennem bureau.
– Et mål med loven er at mindske omfanget af den ”sorte” private sommerhusudlejning, der finder sted, og styrke incitamentet til, at der bliver udlejet flere danske sommerhuse, siger skatteminister Troels Lund Poulsen.
Sommerhuse ligger typisk i nærheden af kyster og udkantsområder, som er de mest pressede af den økonomiske situation. Flere udlejninger vil typisk skabe omsætning i lokalområdet i form af indkøb af dem, der lejer husene, og beskæftigelse og indkomst til dem, der tilser og vedligeholder husene.
– Det er et skridt i den rigtige retning for at forbedre økonomien i udkantsområdet, siger skatteministeren.
Penge.dk (20. december 2010)

Jyske Bank: Boligpriser vil stige lidt
Boligpriserne stiger igen lidt, og det vil fortsætte i de kommende år, viser ny prognose.
Men det bliver dog med meget beskedne takter, vurderer Jyske Bank i sin december-prognose for dansk økonomi.
”Boligmarkedet er så småt ved at komme på benene igen. Udbuddet af huse til salg er fortsat stort, og handelsaktiviteten er forholdsvis lav. Men prisstigningerne omkring hovedstaden har efterhånden spredt sig til større dele af landet,” konstaterer banken i sin månedlige prognose.
Den væsentligste årsag til de ventede stigende priser er naturligt nok de meget lave rente for tiden, Men også det kan ændre sig, mener banken.
”Forudsat at huspriserne ikke stiger markant i den kommende tid, vurderer vi, at der overordnet set er gode chancer for at undgå større prisfald, når renterne på et tidspunkt stiger til højere, mere normale, niveauer. Vi forventer, at huspriserne stiger med 3 pct. i 2010 og 1 pct. i hvert af de kommende to år;” hedder det i bankens prognose.
Epn.dk (20. december 2010)

4 procents boliglån atter i spil
Mandag handles det 30-årige lån i kurs 94,40, og er tæt på en genåbning.
Renterne på obligationsmarkedet i Danmark fortsætter ned mandag på børsen i København i kølvandet af store rentefald i USA, og kurserne ser ud til at fortsætte den opadgående retning.
Dermed kan husejere med rentetilpasningslån eller 6 og 7 pct. traditionelle, lange lån inden længe få en ny chance for at konvertere til et traditionelt fastforrentet 4 pct. lån med afdrag.
Det skriver borsen.dk.
Mandag formiddag handles det 30-årige byggepapir, 4-41’eren, i kurs 94,40, og er dermed tæt på kurs 95, der markerer skillelinjen for, hvornår det kan betale sig at optage lånet, hvis ikke kurstabet skal blive for stort.
Hos banken Spar Nord mener man, at papiret kortvarigt igen kan komme i spil som boligfinansiering.
”Jeg tror godt, at vi kan komme et stykke over kurs 95 på 4-41’eren, men der skal man så også slå til, hvis ikke man nåede at komme med på toget sidste gang. For det bliver efter min overbevisning sidste chance,” siger seniorporteføljeforvalter i Spar Nord, Martin Lundholm, ifølge borsen.dk.
Fire procents-boliglånet var tilgængeligt i flere perioder i sommer og begyndelsen af efteråret, og en lang række økonomer fra banker og kreditforeninger anbefalede dengang kunder med et flekslån at refinansiere deres lån med et 30-årigt fire-procents lån med begrundelsen, at renten på de kortvarige flekslån kan stige markant indenfor de kommende år.
Epn.dk (20. december 2010)

Relaterede artikler

11. December 2017
Indblik er i denne uge skrevet af direktør, cand. polit. Curt Liliegren fra Boligøkonomisk...
27. November 2017
Indblik er i denne uge skrevet af Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit...

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mest læste

Her er Danmarks hurtigst sælgende villavej
18. november 2017   ·   2 MIN
Så kom sommerhusene også med på bølgen
20. november 2017   ·   3 MIN
Hver femte kan maksimalt købe bolig for en million
23. november 2017   ·   2 MIN
Danskerne bruger flere penge på villalejligheder
19. november 2017   ·   1 MIN

Afstemning


Boligsidens presseservice

Boligsiden A/S
Kronprinsensgade 6, 2.
1114 København K
Telefon: 70 27 49 99
Mail: presse@boligsiden.dk
CVR: 12375646