Print
Af

Boligøkonom: Her er førstegangskøberens største udfordring

Det er ikke uden udfordringer at skulle kile sig ind på boligmarkedet som førstegangskøber. Men hvilke forhindringer er størst? Boligeksperter peger på prisstigninger, øget konkurrence og indsigt i økonomiske forhold.

Der skal være knaster på kistebunden for, at man i dag som ny boligejer kan komme i nærheden af en ejerbolig. Siden finanskrisen har boligpriserne med høj kadence fundet tilbage på et højt niveau. Og alene i løbet af det seneste år er huspriserne på landsplan steget 3,8 procent, mens det gælder 9,1 procent for ejerlejligheder, viser tal fra Boligsiden.dk.

Prisstigningerne gør det svært for nye, aspirerende boligkøbere at kæmpe sig ind på markedet, der også er præget af stor konkurrence. Fra september sidste år til september i år er antallet af huse til salg faldet med 5,2 procent, og det gør det endnu sværere for førstegangskøberne.

”Det er altid en stor beslutning at købe bolig, men hvis man er helt ny på markedet, er der mange forhold, man skal sætte sig ind i. Læg dertil, at boligkøberne har fået langt færre boliger at vælge imellem i en periode, hvor både antallet af handler er steget, og priserne samtidig har bevæget sig i en opadgående kurve. Fordi markedet ændrer sig så hastigt, skal man handle ekstra hurtigt, og det kan sætte nye købere under pres,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Adgangsbillet til boligmarkedet

Én ting er at finde den rette bolig, noget andet er økonomien, der er udgangspunktet for, hvad man overhovedet kan tillade sig at kigge på. Med andre ord er der en økonomisk adgangsbillet til markedet, der for nogle boligkøbere er blevet sværere at få fat i grundet regelændringen om fem procents kontant udbetaling fra november 2015.

Boligøkonom og afdelingsdirektør i BRFkredit, Mikkel Høegh, oplister her fem økonomiske forhold, der kan spænde ben for nye boligkøbere:

OPSPARING For overhovedet at få adgang til markedet kræver det dels, at man i dag på grund af kontante krav har sparet op, og dels at man er realistisk i forhold til, hvor man kan træde ind på markedet. Der er bestemt steder, hvor det kan være vanskeligt at etablere sig rent økonomisk, når man også er ny på arbejdsmarkedet og måske også skal stifte familie.

BUDGET En anden ting er at få lavet et godt budget og blive godkendt til et lån. Man skal godkendes til fastrente med minimum fire procent, hvis man vil have de lån, der giver de laveste kreditomkostninger. Som førstegangskøber er det vigtigt at forstå økonomien, så man kender de samlede udgifter – og dermed årsagen til, hvorfor din maksimale grænse på et lån er sat, som den er.

HVAD NU HVIS? I forbindelse med budgetlægningen skal man tage sig tid til at stille sig nogle af de kedelige ’hvad nu hvis’-spørgsmål. Man skal have fokus på, at renten kan stige, at huspriserne kan falde, at boligskatterne vil stige osv. Jo før man runder de spørgsmål og aktivt tager stilling, jo bedre stillet er man, når forholdene ændrer sig. Hvis man aldrig har købt bolig før, er kendskabet til de forskellige udviklingsscenarier måske begrænset, så alliér dig med nogle, der ved mere, end du selv gør.

TÆNK LANGSIGTET Det gælder særligt, hvis man køber dyrt, og det kan være svært, fordi priserne i nogle områder er så høje, at man må gå på kompromis. Men køber man dyrt, skal man regne med at holde boligen i lang tid for at holde skindet på næsen – priserne kan både stige og falde.

AFVIKL DYR GÆLD Brug variable rente og afdragsfrihed til at afvikle på den dyreste gæld først. Læg eventuelt en plan for, hvornår man vil være færdig med at afvikle på efterfinansieringen. På den måde får man mest luft i økonomien på hurtigste vis. Både løbende rentebesparelser i forhold til hvad man er godkendt til – og afdragsfrihed – kan sætte turbo på afviklingen af den dyreste finansiering. Når man er på boligjagt, er fokus primært på det nye hjem, men er der ikke styr på det økonomiske fundament, kan det få mærkbare konsekvenser på sigt.


Tags: , , ,

Lignende artikler