Print
Af

Rygtet om andelstankens død er stærkt overvurderet

Indblik er i denne uge skrevet af Kaare Dybvad, medlem af Folketinget og boligordfører for Socialdemokratiet.

Selvom andelsboligformen i dag er den, færrest danskere bor i, er den løbet med en stor del af opmærksomheden de senere år. Det skyldes, at ingen andre boligformer har oplevet samme forandring over de seneste årtier.

Prisen på ejerlejligheder er godt nok steget meget i de store byer, og de nye låneformer i 00’erne forandrede boligmarkedet for altid. Men nogen væsensforandring var der ikke tale om, og for de almene boligselskaber og de private udlejere, er vilkårene ikke forandret væsentligt.

Anderledes er det med andelsboligerne: Købte man i midten af 90’erne, betalte man sandsynligvis i omegnen af, hvad der svarer til prisen på en brugt familiebil, mens man i dag kan sælge den for mere, end de fleste når at spare op i pension over et helt liv. På 20 år er priserne steget fra femcifrede til syvcifrede beløb, og det stiller os over for nye problemstillinger.

Nye muligheder for andelshavere 

Stigningerne er ikke kommet af sig selv, men fordi VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti i 2005 vedtog lovgivning, der gav andelshavere en række nye muligheder, herunder at bruge sit andelsbevis som pant samt en liberalisering af prisfastsættelsen. Det fik priserne på de eksisterende andelsboligforeninger til at stige, og førte til stiftelsen af 4.500 nye andelsboliger i de følgende fem år, hvoraf en del var finansieret med usikre swap-lån.

Det er de to problemstillinger, der er til diskussion, efter regeringens arbejdsgruppe for andelsboligsektoren er kommet med 13 anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bæredygtig sektor: Dels de stigende priser, og dels de nødlidende andelsboligforeninger.

For Socialdemokratiet er det centralt, at vi helt stopper oprettelsen af nye, ikke-bæredygtige andelsboligforeninger. Det betyder, at man ikke skal kunne tage afdragsfrie lån i nye foreninger, og at rådgiveransvaret skal skærpes markant.

Samtidig mener vi, at der skal yderligere fokus på valuarernes arbejde – særligt de valuarer, der prissætter meget højt. Fremadrettet mener vi, at Dansk Ejendomsmæglerforenings regler skal gælde for alle valuarer, så man ikke får kunstigt høje priser på andelsboliger.

Slut med penge under bordet

I samme ombæring skal der indføres større gennemsigtighed i forhold til ventelisterne, så det bliver sværere at betale penge under bordet. Vi foreslår konkret, at de større foreninger skal lave en venteliste, som vedlægges generalforsamlingsreferatet, og at alle salg skal godkendes i bestyrelsen. Det betyder, at en person længere nede af listen vil kunne klage over at være blevet sprunget over.

Det samlede mål er at fastholde andelsboligen som en anden boligform end ejer- eller lejeboliger. Det betyder, at priserne vil blive fastholdt noget lavere, og at man vil styre boligen demokratisk. Særligt i København er det afgørende, og netop her er andelsformen den, som flest mennesker bor i.

Andelstanken er måske svækket over de seneste årtier, men rygtet om dens død er stærkt overdrevet. Nu må vi sørge for, at give den ny livskraft.


Tags: , ,

Lignende artikler