Print
Af

Hvem vil dog bo på landet?

Indblik er i denne uge skrevet af Jan Nordmann, der er kommunikationschef hos EDC .

”Det er så skønt at vær’ på landet, det er så dejligt at vær’ ved vandet” sang Troels Trier i 70’erne. Men ikke desto mindre har danskerne siden i stort tal byttet jordloddet og køkkenhaven ud med altankasse og lejlighed i de større byer. Udviklingen er ikke særlig for Danmark: Over hele jorden sker der en bevægelse fra land mod by.

Årsagerne hertil er flere, blandt andet at landbruget i dag beskæftiger færre mennesker. Omkring 1950 var cirka en halv million danskere beskæftiget i landbruget. I dag er det cirka 60.000 personer. Sektoren har været så god til at effektivisere, at der skal meget færre hænder til at opretholde fødevareproduktionen og ­-eksporten.

Naturligvis kan man beskæftige sig med andet end fødevareproduktion på landet, men i de små samfund får faldende beskæftigelse og faldende befolkningstal en effekt: Skolen får sværere ved at fylde klasserne, købmanden lukker, bussen kører sjældnere og holder helt op, når skolen lukker. Gennemsnitsalderen stiger, og der fødes ingen børn.

Tomme huse som naboer

På boligmarkedet betyder det faldende priser, lange salgstider og usælgelige ejendomme, der ender som spøgelseshuse. Det siger sig selv, at dette yderligere skubber udviklingen i den forkerte retning. Hvem vil bo med forfaldne og tomme huse som nærmeste naboer?

Man kan spørge sig selv, hvad man skal gøre for at vende udviklingen. Om man overhovedet skal bruge energi på at vende det uafvendelige? Jeg mener, at det er værd at bruge ressourcer på landområderne, men at man skal bruge dem fornuftigt. Samtidig ser jeg flere teknologiske og strukturelle landvindinger, der giver anledning til optimisme for fremtiden på landet.

Helt oplagt skal man fortsat afsætte midler til at få revet utidssvarende boliger ned. Det går ud over hele lokalsamfundet, når spøgelseshuse fylder i gadebilledet.

Billige boliger på landet

Udflytning af statslige arbejdspladser bidrager også til at højne beskæftigelsen i de mindre byer. Det er dog vigtigt, at udflytningen sker i et tempo, hvor lokalsamfundene kan følge med. Det giver ikke mening at flytte akademikertunge arbejdspladser til byer, hvor der ingen akademikere er. Tanken er naturligvis, at akademikerne skal flytte med, men vi må også respektere, at det tager tid at vænne sig til tanken om at flytte hele familien til den anden ende af landet.

Den teknologiske udvikling giver flere mulighed for distancearbejde, hvorfor jeg tror på et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor flere bor på landet, hvor boligerne er billige, samtidig med at de passer et job i byen – med en eller flere ugentlige hjemmearbejdsdage.

Endelig ser vi aktuelt en ny gruppe af boligejere i de små samfund. Gennem de seneste måneder har vi i EDC solgt en del boliger til østeuropæere, der efter et par år med en løsere tilknytning til Danmark har fået lyst og mod på en tilværelse her. Jeg ser disse mennesker som en stor ressource for Danmark og især for de mindre samfund, hvor de kan være med at genstarte økonomien. Hvem ved? Måske skal vi snart åbne flere skoler på landet igen.

Indblik er i denne uge skrevet af Jan Nordmann, der er kommunikationschef hos EDC


Tags: , , , ,

Lignende artikler