Print
Af

Flere kommuner rider med på bølge af prisstigninger

Indblik er i denne uge skrevet af makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen.

Efter nogle hårde år med den internationale finanskrise i 2008, efterfulgt af den europæiske gældskrise i 2011 og 2012, kunne de danske boligejere se tilbage på nogle år, der havde skåret mere end 20 procent af værdien af deres hus. Siden er billedet dog lysnet gevaldigt, og på landsplan har boligpriserne genvundet hovedparten af det tabte. Set fra helikopteren går det altså ganske fortrinligt på det danske boligmarked. Det bliver nemmere at sælge, og samtidig stiger priserne kvartal efter kvartal.

Det dækker dog over nogle store regionale forskelle på tværs af landet. Højdespringeren blandt regionerne er ikke overraskende Region Hovedstaden, hvor priserne siden begyndelsen af 2012 er steget med knap 30 procent.

I samme tidsperiode er priserne hos den regionale bundskraber, Region Syddanmark, kun steget med cirka syv procent. Med til historien hører dog, at det også var i Region Hovedstaden, at priserne tog det største dyk i kriseårene. Det ændrer dog ikke ved, at nogle landsdele fortsat er efterladt på perronen, selvom boligmarkedet startede genopretningen i 2012.

Store forskelle i boligpriser

Billedet af en skæv udvikling på boligmarkedet bliver endnu mere tydeligt, når man zoomer helt ind på udviklingen i de kommunale boligpriser. Her bliver forskellene enorme. Man kan eksempelvis sammenligne den kommunale højdespringer siden 2012, Frederiksberg kommune, hvor priserne er steget med hele 55 procent, med nogle af de kommunale bundskrabere, Lemvig og Ærø, hvor priserne er faldet med mere end 20 procent.

Udviklingen går heldigvis, med nogle bump på vejen, i den rigtige retning. Ved udgangen af 2016 steg priserne i mere end tre ud af fire kommuner, når man kigger på årlige prisstigninger. Væsentlig mere end de godt og vel 11 procent af kommunerne, som boligmarkedet kunne mønstre i tredje kvartal 2009. Der er dog fortsat langt op til situationen i tredje kvartal 2006, hvor priserne steg i alle kommunerne.

Figuren nedenfor understreger, at opsvinget på boligmarkedet gradvist breder sig ud i større og større områder af landet, og at opsvinget derved spreder sig som ringe i vandet fra de store byer. Det er en naturlig konsekvens af, at store prisstigninger i de store byer medvirker til, at flere af de boligsøgende danskere kigger uden for de store byer.

Fremgang i 74 kommuner

Men når priserne stiger i mere end 76 procent af alle kommunerne, er der ikke udelukkende tale om et opsving, der breder sig fra de store byer. Det betyder, at priserne stiger i 74 ud af de 98 kommuner. Et så bredt funderet opsving vidner om et boligmarked, hvor priserne også stiger langt udenfor de store byer. Det illustrerer, at det ikke udelukkende er en øget urbanisering, der skaber prisstigninger på det danske boligmarked.

En så bredt funderet fremgang på boligmarkedet peger på, at lave renter, højere reallønninger og øget beskæftigelse i samarbejde har skabt en stærkere efterspørgsel, der uafhængig af udviklingen i de store byer skaber stigende boligpriser over det meste af landet.

Det betyder samtidig, at selv hvis den øgede tilflytning til byerne aftager, eller priserne af andre årsager får et mindre tilbagefald i København eller Aarhus, så vil det næppe trække tæppet væk under boligmarkedet i resten af landet.

Forventet stigning på 3,5 procent

Det er derfor vores forventning, at opsvinget gradvist vil fortsætte med at brede sig ud over hele landet. På den måde vil man også i endnu højere grad se, at udviklingen i boligpriserne afspejler den bredt funderede fremgang på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløsheden også i mange af yderområderne er meget lav.

For boligmarkedet som helhed forventer vi, at lave renter og generel fremgang i økonomien vil fortsætte med at sætte skub på boligpriserne. Det bliver dog sandsynligvis i et lidt lavere tempo end i 2016. Vi forventer, at boligpriserne i gennemsnit vil stige med i omegnen af 3,5 procent i løbet af 2017.


Tags: , , , , , , , ,

Lignende artikler