Print
Af

Der er både fremgang og krise på landet

Indblik er i denne uge skrevet af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

For at starte positivt, så viser en ny opgørelse fra Erhvervsministeriet, at 82 ud af 98 kommuner havde befolkningsfremgang i 2016. Hovedstaden oplevede netto-fraflytning, om end der stadig var befolkningsfremgang. Det er en udvikling, ikke mange havde troet mulig.

Det er positivt, at flere kommuner end tidligere oplever befolkningsfremgang. Det viser, at urbaniseringen måske ikke er så sikker og evident, som mange ønsker at gøre den til. Det bliver spændende at følge udviklingen de kommende år og se, om det er en udvikling, der fortsætter.

Udviklingen skyldes flere forhold, hvor det blandt andet skal nævnes, at Danmark er ved at komme ud af krisen, og at der igen skabes private arbejdspladser, også i land- og yderkommuner, så der visse steder allerede er meget lav arbejdsløshed og tale om flaskehalse indenfor visse specifikke faggrene. Derfor gør virksomhederne en ekstra indsats for at tiltrække arbejdskraft og nye medarbejdere, som samtidig bosætter sig.

En lang række land- og yderkommuner er også blevet opmærksomme på at lave både kortsigtede og langsigtede tilflyttertiltag og kampagner for at tiltrække nye borgere og trække unge hjem efter endt uddannelse i de store byer.

Fokus på bedre vilkår

Dernæst har regeringen lavet tiltag, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne. Det er især i kommunerne uden for de fire største byer, hvor fokus er på bedre rammevilkår for erhverv, der betyder meget i landdistrikterne. Men også samfundsmæssigt i forhold til produktionsvirksomheder, landbruget, fødevareklyngen og turismen.

Der er en igangværende udflytning af 4.000 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til resten af landet, som startede i 2016, samt tiltag der skal styrke bosætningen, for eksempel bredbåndspuljer.

Endelig er der i befolkningen strømninger, der går i retning af at blive del af et lokalt fællesskab, have mere ro omkring sig i naturskønne omgivelser med fokus på værdier, som livet på landet, i landsbyer og i mindre bysamfund kan tilbyde.

Gavner fremgangen?

Om fremgangen i befolkningen i de 82 kommuner for alvor gavner udviklingen uden for hovedbyerne er for tidligt at sige. Nogle steder gavner det udviklingen i landsbyerne, andre steder er det hovedbyen, som har fremgang. Fortsat er der stadig 16 land- og yderkommuner, som kæmper med at vende den negative udvikling.

Der kan dog ske forskydninger, og senest er det blevet estimeret, at der bliver 2.500 boliger tilovers årligt på landsplan med udgangspunkt i, at ældre flytter fra de mindre byer. Ingen ved, om det kommer til at ske i en tid, hvor ældre holder sig mere friske og længere i eget hjem.

Men faktum er, at både nedrivningsindsatsen, byfornyelse og områdefornyelse er vigtige værktøjer og aktuelt især i land- og yderkommuner, som skal opprioriteres og IKKE nedprioriteres, hvilket regeringen lægger op til i seneste udmeldinger. Endnu et sted Landdistrikternes Fællesråd tager fat.

Udvikling smitter af på boligpriser

Der er tegn på, at ovenstående udvikling med større efterspørgsel smitter af på både boligpriserne og omsætningen af boliger i mange land- og yderkommuner. Det er positivt, at man i flere områder oplever, at det nu igen er muligt at få et realkreditlån, og at flere virksomheder kan få finansieret udvidelser og dermed skabe flere arbejdspladser.

Der er dog stadig områder, hvor manglende finansiering af erhverv og boliger holder områderne i et jerngreb, hvilket, sammen med mange andre forhold lokalt, fremmer fraflytningen i en negativ og ond spiral med flere tomme huse til følge.

I Landdistrikternes Fællesråd vil vi fortsætte kampen for bedre rammevilkår og vækst og udviklingsmuligheder i erhverv og bosætning i hele landet. Det gavner hele landet og skaber merværdi til vores fælles velfærdssamfund og kan forhåbentlig øge sammenhængskraften, som, vi mener, er under pres.


Tags: , , , , , , , , ,

Lignende artikler