Print
Af

Stor skattefordel ved at vælge en lejlighed frem for et hus

I denne uge er indblik skrevet af boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Der er stor forskel på, hvor meget man betaler i boligskat, afhængig af om man vælger et hus, en ejerlejlighed eller en andelsbolig. Det gælder ikke mindst i og omkring hovedstaden. Derfor bør boligkøberne kigge lige så meget på skatterne som fx energimærket, inden de vælger bolig.

 

I Danmark betaler boligejerne to typer af skat på fast ejendom – ejendomsværdiskat og ejendomsskat, sidstnævnte også kaldet grundskyld. Ejendomsværdiskatten beregnes på baggrund af hele ejendommens værdi, mens grundskylden er en skat på selve jorden.

 

Som boligkøber kan man synes, at opdelingen er ligegyldig, men eftersom den ene skat er låst fast af skattestoppet, mens den anden skat er steget massivt de seneste år, har opdelingen fået stor betydning. Opdelingen betyder nemlig, at man nogle steder i landet betaler en væsentligt højere skatteregning, hvis man bor i et hus på 100 m2 end hvis man bor i en tilsvarende lejlighed på 100 m2. Også selv om ejendommene er beliggende i samme kvarter og måske ligefrem koster nogenlunde det samme.

 

Forklaringen ligger i, at ejendommens værdi ikke længere er så afgørende, for hvad man betaler i skat som tidligere. I stedet er det grundens værdi, der trykker pengepungen. Og eftersom der normalt hører en stor grund med til et hus, men kun en lille grund med til en lejlighed, fordi man deler den med de øvrige beboere i opgangen, har opdelingen fået essentiel betydning.

 

Konkret viser vores beregninger, at hvis man er på udkig efter en bolig på 100 m2 i fx København, så ligger den gennemsnitlige årlige ejendomsværdi på nogenlunde det samme beløb, uanset hvilken boligtype man vælger – nemlig på 13.400 kr., hvis man vælger et hus, og 12.500 kr. hvis man vælger en ejerlejlighed. Det samme kan man ikke sige om grundskylden. Den ligger på 30.100 kr. for husejere og 6.500 for lejlighedsejere. Det betyder med andre ord, at man skal trække 43.500 kr. op af lommen hvert eneste år, hvis man vælger huset, men kun 19.000 kr., hvis man vælger lejligheden. Det er en forskel på 24.500 kr. for en bolig af samme størrelse.

 

Samme store forskel ses i flere hovedstadskommuner som fx Hørsholm, Ruderdal, Rødovre, Frederiksberg, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk, hvor boligskattene er over 20.000 kr. højere for et hus på 100 m2 end på en lejlighed af tilsvarende størrelse.

 

Boligkøberne kan således minimere regningen til boligskatter med et ganske stort beløb, hvis de kan leve med, at børnene deler sandkasse med opgangens øvrige unger, og de selv deler cykelskur og tørrestativ med de voksne.

 

Endnu bedre bliver det, hvis man vælger en andelslejlighed frem for en ejerlejlighed. Andelsboligejere betaler nemlig ikke ejendomsværdiskat, og samtidig har den hidtidige praksis hos SKAT været, at de værdiansætter grunden under en andesbolig til nogenlunde det halve af grunden under en ejerbolig. Ofte ligger boligskatten derfor på under 10.000 kr. for en andelslejlighed på 100 m2 mod som sagt 19.000 kr. for en ejerlejlighed og 43.500 kr. for et hus.

 

Nu ved vi godt, at man ikke helt kan sammenligne ejerboliger og andelsboliger. Bl.a. fordi andelsboliger ikke kan finansieres med realkreditlån, hvorfor renten normalt er noget højere. Samtidigt kan andelsboligejere ikke få rentefradrag for den del af andelsboligforeningens lån, der vedrører deres andel.

 

Pointen er derfor ikke, at andelslejligheder altid er et bedre alternativ end ejerlejligheder, og at ejerlejligheder er et bedre alternativ end huse, men blot at alle boligkøbere bør forholde sig til mange andre faktorer end prisen, når de er på udkig efter et nyt hjem. I nogle tilfælde kan regningen til boligskatter nemlig udgøre en meget stor post på budgettet, og det er derfor godt at vide, hvordan man ville være stillet, hvis man havde valgt en anden boligtype. Kun på den baggrund kan man træffer et oplyst valg.


Tags: , , , , , , ,

Lignende artikler