Print
Af

Boligejerne har krav på et gennemskueligt skattesystem

I denne uge er Indblik skrevet af boligøkonom hos BRFkredit, Mikkel Høegh.

I den verserende skattedebat synes højere boligskatter at være svaret, når man forsøger at løse strukturelle udfordringer i dansk økonomi. Højere boligskatter mod lavere skat på arbejdsindkomst bliver formentlig også udfaldet af den kommende skattereform. Det kan der være gode teoretiske grunde til, men lur mig om ikke mange boligejere efterhånden synes at de betaler rigeligt i boligskat. Det er nemlig en sandhed med modifikationer, at der har været skattestop på boligmarkedet. Godt nok har boligejerne siden skattestoppet blev indført sparet mange millioner kroner på ejendomsværdiskatten, men pengene er bare blevet krævet ind som ejendomsskat (grundskyld). Der er nemlig ikke skattestop for ejendomsskatten, men blot et loft over hvor meget skatten kan stige fra år til år.

 

Vi står derfor i dag i en situation, hvor boligejerne mange steder er hårdere beskattet end da skattestoppet blev indført. Faktisk var det samlede skatteprovenu for ejendomme 24 milliarder kroner i 2001, mens de i dag er 43 milliarder kroner. Nu er procenttal taknemmelige, men det er en stigning på 80 pct. Til sammenligning er ejendomsværdierne steget med cirka 60 pct. i perioden. Altså er der tale om en skattestigning, der er kraftigere end boligprisudviklingen. Der er naturligvis store regionale forskelle, men visse steder har boligejerne endda udsigt til betydelige skattestigninger de kommende år, som følge af efterslæbet på grundskylden. Derfor er løsningen ikke blot at øge boligskatterne ej heller via kompensation af lavere indkomstskatter. Det får eksempelvis pensionister, der har planlagt at bo i en ejerbolig ingen glæde af – de vil blot blive beskattet ud.

 

Jeg finder det således problematisk, at man bruger boligskatterne som finansieringskilde til andre skattelettelser. Der er til gengæld brug for, at man reviderer skattesystemet således, at det bliver enkelt og let gennemskueligt. Lige nu er det vanskeligt at gennemskue, hvad man reelt bliver beskattet af, da grundværdierne kommer ud af en sort boks. Det siger sig selv, at det er vanskeligt at lave en god vurdering, når der stort set ikke handles nogen grunde i frihandel de steder, hvor der bor flest mennesker. Det er vel rimeligt nok, at stille krav om, at man kan forstår hvad man beskattes af og at man på en eller anden vis har mulighed for at følge med i, hvad man beskattes af?

 

Tiden er derfor til et opgør med grundskylden og at man indfører en moderne ejendomsskat. Et lettere om mere gennemskueligt skattesystem vil gavne boligmarkedet. Ligesom at det vil være en fordel, hvis man får genindført at skattesystemet er kontracyklisk dvs. at skatterne stiger når ejendomsværdierne stiger og omvendt. Det vil gavne den finansielle stabilitet og dermed mindske risikoen for eventuelle boligbobler i perioder med ekstraordinære lave renter. Tilsvarende vil det også være en fordel, at der kommer symmetri i beskatningen på tværs af ejendomskategorier. Et hovedprincip i den danske skattelovgivning. Aktuelt er en af hovedårsagerne til, at lejlighedspriserne stikker af fra huspriserne, at en million investeret i en lejlighed beskattes lempeligere end en million investeret i et parcel- eller rækkehus med sammenlignelig beliggenhed. Der kan således nemt være op til 100.000 kr. i årlig forskel i omkostningerne til staten på, om man bor i hus eller lejlighed – det er ikke særligt hensigtsmæssigt med mindre, der er en særlig samfundsøkonomisk gevinst ved at folk bor i lejligheder fremfor i huse. Hvis man ændrer denne asymmetri fra den ene dag til den anden vil det naturligvis betyde fald i lejlighedspriserne, derfor må man formentlig lave en overgangsordning.

 

Det bliver spænende at se, hvad skattereformen ender med. Jeg føler mig overbevist om, at boligskatterne bringes i spil og jeg krydser for, at det bliver til det bedre fremfor, at boligejerne blot må holde for, at andre skatter kan sættes ned.


Tags: , , , , , , , ,

Lignende artikler