Print
Af

Få andre til at betale for dit sommerhuskøb

Denne uge er indblik skrevet af boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Det er dejligt at være i sommerhus. Den påstand er mange danskere enig i. For kigger man på antallet af sommerhuse og markedet for sommerhusudlejning, så viser det sig, at selv om der er blevet bygget stadig flere sommerhuse de senere år, er danskernes interesse for at leje et sommerhus ikke skrumpet af den grund. Og for de rigtige entusiaster melder spørgsmålet sig måske – hvad kan bedst betale sig at eje eller leje et sommerhus?

 

Delvis udlejning gør sommerhuskøbet realistisk for mange

Et sommerhus er dejligt men dyrt, hvis man skal have sit eget. Sådan tænker mange danskere, og af den grund lægger mange drømmen på hylden, uden først at have regnet på  hvad den egentligt koster. Det er ærgerligt, for er man klar på at dele, kan købet blive en hel del billigere, end det umiddelbart fremgår af ejendomsmæglernes salgsopstillinger.

 

Mange sommerhuse er nemlig egnet til udlejning, og kan man leve med, at andre bruger sengen, når man ikke selv er der, kan sommerhuset i nogle tilfælde næsten finansiere sig selv. Modellen er ikke uden arbejde, og betyder også, at der vil være uger af året, hvor impulsiviteten forringes, simpelthen fordi der allerede er indgået en lejeaftale, der selvfølgelig skal overholdes. Til gengæld kan man blive ejer uden at skulle have den helt store pung op af lommen.

 

22 ugers udlejning gør sommerhuset gratis

Tager man udgangspunkt i et gennemsnitligt sommerhus på 80 m2, så koster det i øjeblikket knap 1,1 mio. kr. Dyrest er det i landsdelene Nordsjælland og Sydjylland, hvor det i gennemsnit koster godt 1,3 mio. kr. og billigst er det på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, hvor man slipper med ca. 900.000 kr.

 

Et sommerhus kan belånes med 60 pct. realkredit. De resterende 40 pct. skal sommerhuskøberen selv finde, enten ved at slå hul på sparegrisen, optage et banklån, eller belåne friværdien i helårsboligen. Er sparegrisen og friværdien tilstrækkeligt stor, kan det således lade sig gøre at finansiere sommerhuset alene ved hjælp af et realkreditlån, der normalt er den billigste måde at låne penge på.

 

Tager man fx udgangspunkt i et sommerhus til 1,1 mio. kr., der er finansieret med et fastforrentet realkreditlån uden afdrag på hele købesummen, så viser det sig, at ejerne ligefrem kan tjene penge på deres ejerskab, hvis de er i stand til at udleje sommerhuset i minimum 22 uger om året. Det gælder, hvis man tager udgangspunkt i en gennemsnitlig lejeindtægt på 3.500 kr. om ugen eksklusive betalingen for el, gas, vand og varme. Vælger man et kort variabelt forrentet lån går regnestykket i nul, allerede når huset har været udlejet i 14 uger.

 

I regnestykket er alle gebyrer til køb og låneoptagelsen medtaget, ligesom der er taget højde for ejendomsskat, grundskyld og en samlet regning til grundejerforening, renovation og vedligeholdelse på 14.000 kr. om året.

 

Selv et billigt sommerhus er en stor beslutning

Inden man fristes til at investere i et sommerhus, er der dog flere faktorer, men bør have i betragtning. For selv om regnestykket viser, at man kun skal udleje sommerhuset i 22 ud af årets 52 uger, er det mest realistisk at forvente, at efterspørgslen er størst i forårets helligdagsferier og i skolerne sommerferie. Det betyder med andre ord, at det kan være svært at komme op på de 22 uger, men mindre man er villigt til at opgive alle de bedste uger selv. Derfor vil man ofte stå i den situation, at udlejning gør sommerhuset billigere men ikke gratis.

 

Samtidigt skal man huske på, at økonomi ikke er alt. Har man et sommerhus, og vælger man at udleje det, så følger der også arbejde med. En del af arbejdet i forbindelse med selve udlejningen kan man vælge at uddelegere til et bureau, men selv om man nikker ja til den ordning, og accepterer, at bureauet derfor snupper en del af fortjenesten, er ejerskabet alligevel ikke uden forpligtelser. Et sommerhus skal vedligeholdes og kræver derfor andre interesser end hængekøjer, strandparasoller og grillaftener.

 

Yderligere en parameter, der ikke er inddraget i ovenstående beregning, er, at hvordan prisen på sommerhuset udvikler sig samt udgiften til at sælge det igen. I nogle år er sommerhuspriserne steget mærkbart mens de i andre år er faldet brat. Man skal derfor være villig til, at tage den risiko, der er forbundet med at eje fast ejendom. En god måde at trykprøve sig selv på, er ved at stille spørgsmålet ”er min interesse for et sommerhus et forbigående fænomen eller et mere langsigtet ønske”. Og kun i de tilfælde, hvor man er sikker på at få det sidste svar, bør sommerhusdrømmen forfølges yderligere. I den situation er det selvfølgelig rart, hvis man kan få andre til at dække udgiften eller noget af udgiften ved at være sommerhusejer.

 

FAKTABOKS
I beregningerne er det antaget, at sommerhuset finansieres med 100 pct. realkredit. De 60 pct. i sommerhuset og de 40 pct. i friværdien på familiens helårsbolig.

Udlejning foregår privat efter bundfradragsmetoden, hvor ejeren har et bundfradrag på 10.500 kr. om året. Den resterende lejeindtægt beskattes med 60 pct.

 


Tags: , , , ,

Lignende artikler