Print
21. februar 2016 Af

Mens vi venter på nye ejendomsvurderinger

De nye ejendomsvurderinger lader vente på sig, og boligejernes skæbne er derfor stadig uvis. Lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet Morten Skak ser på mulige beskatningsmodeller.

Mens SKAT arbejder på nye ejendomsvurderinger, venter boligejerne på, hvad det kommer til at betyde for beskatningen. Skatteloftet har tidligere betydet, at husejere på Frederiksberg eksempelvis er sluppet med at betale ca. 40-50.000 kroner i stedet for 100.000 kroner, og op til kommunalvalget i 2013 svarede over halvdelen af brugerne på Boligsiden.dk da også, at politikernes holdning til grundskylden havde betydning for, hvor de satte deres kryds.

 

”Det er et problem for mange boligejere, at skatten kan ændre sig så meget fra det ene år til det andet. Måler man variansen af de årlige procentvise ændringer over de seneste knap 40 år, viser det sig, at udsvingene i boligpriserne er mere end ti gange så kraftige som udsvingene i huslejerne. Hvis boligskatterne skal udgøre en fast procent af ejendomsværdierne, vil skattebetalingerne svinge lige så meget som boligpriserne, og det er en uhensigtsmæssig beskatning”, siger lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet Morten Skak, der foreslår en alternativ beregning af skatten.

 

”Et bedre beskatningssystem kunne være at lade skatten beregne af et gennemsnit af ejendomsværdierne i de år, man har ejet boligen; af praktiske grunde maksimalt af de seneste syv år. For de familier, der har ejet deres bolig i syv år eller mere, vil skatten så typisk ændre sig mindre fra år til år, da gennemsnitsberegningen udjævner de årlige udsving.”, siger Morten Skak.

 

Læs hele Indblikket her


Tags: , , , , , , , ,

Lignende artikler