Print
Af

Køb af pendlerbolig

Indblik er i denne uge skrevet af advokat (L), Kristian Dreyer, partner i SVEJGAARD | GALST | QWIST Advokataktieselskab.

Danmark er blevet mindre. Det er blevet mere almindeligt, at man bor i Jylland, og arbejder på Sjælland, eller omvendt. Virksomheder forsøger at tiltrække de bedste medarbejdere, Staten flytter sine medarbejdere ud i landdistrikterne og mindre byer, og det aktualiserer behovet for at købe en ejerlejlighed eller villa som familiens anden bolig, hvis ikke hele familien skal flytte med mor eller fars arbejdsplads.

 

Regler for køb af anden bolig 

Boligreguleringslovens § 47 regulerer forholdet, og bestemmer, at man gerne må købe yderligere en bolig, men blot ikke eje to boliger i samme kommune. Her skal man dog være opmærksom på, at kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.

 

Med andre ord vil der intet være til hinder for, at en familie eksempelvis i Aalborg køber en mindre ejerlejlighed i København, som kan benyttes et par dage om ugen, hvis en af forældrene har fået job i hovedstaden, og familien ikke som helhed ønsker at flytte fra Aalborg. Tilsvarende vil en familie fra København, hvor en af forældrene som statslig ansat bliver flyttet til Horsens, kunne købe en ejerlejlighed i Horsens, men bevare sin primære bolig i København.

 

Så længe begge boliger har tjent til familiens private brug, omfattes salget af den ekstra bolig af den såkaldte parcelhusregel, således at der altså ikke indtræder ejendomsavancebeskatning ved salget.

 

Den yderligere bolig, som købes, må ikke stå tom, medmindre der er tale om en bolig uden bopælspligt, og det indebærer, at det pågældende familiemedlem skal anvende den supplerende bolig i mindst 180 dage om året, og være tilmeldt folkeregisteret, eller boligen skal være udlejet til en lejer til helårsbolig, men således at man selv i lejeaftalen har ret til at anvende eksempelvis det ene værelse.

 

Nybyggeri kan være løsningen

Det er ret almindeligt, at kommunerne i forbindelse med nybyggeri ikke stiller krav om bopælspligt, førend at den nyopførte bolig har tjent som helårsbolig for en ejer, der tilmelder sig folkeregisteradresse på lejligheden. Det nemmeste vil derfor formentlig være, at man ved køb af supplerende bolig primært søger efter nybyggeri, hvor der ofte ikke vil være bopælspligt i henhold til boligreguleringsloven, men ellers vil det som anført ovenfor ofte være muligt at opfylde bopælskravet med mindst 180 dages ophold i boligen om året og eventuelt tillige tilmelde sig folkeregisteret i den pågældende supplerende bolig.

 

I andelsboligforeninger vil der ofte i vedtægten for andelsboligforeningen være krav om bopælspligt, og i denne situation nødsages man til selv at flytte ind og tage andelsboligen i brug samt tilmelde sig folkeregisteret på den pågældende adresse, da bopælspligten her følger af andelsboligforeningens vedtægter og ikke af boligreguleringslovens almindelige bestemmelser.

 

I de dage, hvor den ekstra bolig ikke anvendes, kan man overveje at udleje boligen eksempelvis gennem bureau eller gennem portaler som AirBnB, og derved reducere driftsudgiften. Det forudsætter selvsagt, at noget sådant er tilladt i den pågældende andels- eller ejerboligforening, og det bør man få ejendomsmægler eller advokat til at undersøge forud for købet.


Tags: , , , , , , , ,

Lignende artikler