Print
Af

Demografien stiller krav til boligmarkedet

I denne uge er Indblik i Boligmarkedet skrevet af boligøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit.

Den demografiske udvikling i Danmark påvirker vores økonomi i mange henseender. Generelt bliver der langt flere ældre i vores samfund, hvilket stiller krav til, hvordan vores velfærdssamfund er indrettet. Disse strukturelle udfordringer har fyldt en del i den politiske/økonomiske debat de sidste mange år. Noget der imidlertid ikke har fyldt så meget, er den betydning, den demografiske udvikling har for vores boligstand. Faktisk stiller det nogle krav, der, hvis man skal imødekomme dem her og nu, vil kunne være med til at løfte væksten i vores økonomi markant. Der er nemlig brug for, at der bygges flere boliger, og at den eksisterende boligmasse renoveres.

 

Flere ældre = behov for flere boliger

Udviklingen med mange flere ældre betyder, at der er et langt større behov for boliger, som er velegnede til ældre. Og ikke nok med det, så stiller de flere ældre i det hele taget krav til, at den samlede boligstand målt i kvadratmeter er større. Lad os begynde med det sidste først. I sagens natur bor ældre mennesker på flere kvadratmeter i gennemsnit end yngre mennesker. Årsagen skal bl.a. findes i, at der bor færre mennesker i en husstand med en høj gennemsnitsalder, end der gør i en forholdsvis nyetableret husstand. Andelen af husstande med kun en beboer blandt de ældre er større end blandt de midaldrende, idet den naturlige udvikling gør, at ældre på et eller andet tidspunkt ender med at bo alene. Denne udvikling stiller i sig selv krav til flere boliger. Der er således brug for, at der bliver bygget flere boliger til at imødegå efterspørgslen.

 

Men har vi da ikke en masse ledig kapacitet på boligmarkedet? Det spørgsmål vil mange sikkert sidde med. Jo, der er også et for ’stort’ udbud. Dette udbud er lidt ældre familieboliger i forstæderne. Boliger der ikke er ramt af en tårnhøj efterspørgsel, idet det lige nu er de små årgange, der stifter familie og tager steppet fuldt ud med egen have og ligusterhæk. Omkring de større byer er der måske ikke det store problem med at få disse boliger afsat, idet urbanisering alene gør, at det er for dyrt for mange at få en familiebolig i indre by, hvorfor man må finde et alternativ. Der er således ganske meget, der taler for, at de kraftige prisstigninger, vi har set på ejerlejlighederne i de større uddannelsesbyer, vil trækker villapriserne op i nærområderne. Men der er også områder, hvor man ikke kan have alt for store forventninger til anden bølge af boligopsvinget. Hvad kan man gøre her?

 

Renover din 1960’er-bolig

Mange af disse 1960’er-boliger, der i princippet er for mange af, trænger til en gennemgående renovering. Dels er husene ikke så energieffektive, som vi forventer af en bygning i dag, dels er mange af boligerne ikke specielt velegnede for en ældre at bo i. Da køberne måske ikke ligefrem vil stå i kø de kommende år, kan man udnytte, at der vil være brug for flere boliger, der er velegnede til ældre, hvis man gerne vil sælge. Ejer man derfor en sådan bolig, kan det være ganske værdiskabende at investere i, at boligen er tidssvarende og velegnet til en ældre beboer. Det kan være at haven skal omlægges, så den er vedligeholdelsesfri, det kan være, der skal et nyt køkken eller badeværelse ind, hvor en rullestol eller rollator kan komme frem. Det kan være, man selv kan få glæde at disse investeringer, alternativt kan det være, at netop disse investeringer gør, at ens bolig udmærkes og nemt kan omsættes i forhold til andre sammenlignelige boliger, der ikke er blevet investeret i.


Tags: , , , , , , ,

Lignende artikler