Print
Af

Hvilken rådgiver varetager din interesser?

I denne uge er Indblik skrevet af advokat Helle Larsen.

Skal jeg skrive under, spurgte en kvinde forleden.

 

Hun og hendes ægtefælle havde været i banken, fordi hendes ægtefælle var alvorligt syg. De ville gerne have styr på pengesagerne. Parret havde mødt hinanden i en moden alder. De havde hver deres børn, og manden havde et hus, som hun flyttede ind i, da de flyttede sammen.

 

Hun stod ikke på skødet. Det var hans hus, som han følte noget for, og de delte udgifterne mellem sig, så det var en rimelig ordning.

 

Under mødet i banken oplyste bankmedarbejderen, at banken havde en opfattelse af, at ejendommen var overbelånt. De bad derfor kvinden om at skrive under som meddebitor. Der var ikke tale om noget nyt lån. Lånet var flere år gammelt og alt ydelser var betalt til tiden.

 

Heldigvis tænke hun sig godt om, og sagde, at det ville hun lige tale med sin rådgiver om. Bankrådgiveren forsatte ellers, at det ville være godt, hvis hun skrev under. Jeg kunne så ret hurtigt sige til hende, at det ville være godt for kreditforeningen, hvis hun skrev under som debitor, men ikke særlig rart for hende at stå som medhæftende debitor på et lån, som banken og kreditforeningen vurderede ikke havde dækning i huset, hvis ægtefællen døden.

 

Så den kloge kone, sagde til banken, nej tak, det vil jeg ikke.

 

Da manden døde kort tid efter, havde hun og jeg et møde om, hvad hun nu skulle hun gøre, og hvilke muligheder havde hun.

 

Afdøde ejede huset, som var overbehæftet, en bil og lidt forskelligt værktøj mv. Men selv om bilen og værktøjet havde en værdi, ville der stadig ikke i hans bodel være midler nok til at dække kreditforeningslånet.

 

Banklånet var dækket af med en livsforsikring. Den del af forsikringen, der ikke gik til dækning af lånet, går til enken – den kloge kone – ligesom hun får udbetalt nogle forsikringer og et par pensioner.

 

Enken har intet forhold til det overbelånte hus. Hun flyttede ind, fordi hun elskede manden, der boede i huset, men havde ikke lyst til at blive boende.

 

Selv ejede hun ikke meget, da hun betalte begravelse, mindesammenkomst mv. svarede dette til det boslodskrav, som boet havde mod hende, så hun kunne sige til panthaver – tag I jeres hus, så finder jeg mig et andet sted at bo.

 

Forsikringer og pensionerne, der kom til udbetaling går uden om boet, så hun har mulighed for at etablere sig i en ny bolig.

 

Havde hun lyttet til bankrådgiveren og skrevet under som medhæftende på kreditforeningslånet, havde hun siddet med et hus, hun ikke havde lyst til at bo i, og havde nok måttet bruge forsikring og pension til at skaffe sig råd til at bo der.

 

Bankrådgiverens råd var ikke til fordel for hende, men kun til fordel for kreditforeningen og banken. Derfor tænk dig altid om – og husk at søge råd hos en rådgiver, der varetager dine interesser.


Tags: , , ,

Lignende artikler