Print
Af

Familiesommerhus – en gave til familien?

I denne uge er Indblik skrevet af advokat Helle Larsen fra Danske Familieadvokater

Når forældrene bliver gamle eller bare ældre og ikke længere kan overkomme sommerhuset, så melder overvejelserne sig: Skulle vi ikke give børnene sommerhuset? Alle elsker sommerhuset, og alle bruger det på skift, så det må da være en god ide.

 

Men det er vigtigt, at forældrene tænker sig godt om, når de overvejer at forære sommerhuset til børnene i fællesskab.

 

For det første: Vil alle børnene faktisk synes, at det er en gave, at få en andel af sommerhuset? Her kan det spille ind, om alle børnene er i en økonomisk situation, så de overhovedet kan modtage gaven?

 

Modtager et af børnene overførselsindkomster, skal man tænke sig godt om, før der gives nogen gave, fordi gavens værdi kan betyde noget for barnets mulighed for at bevare ydelserne. Har et af børnene, før gaven gives, gæld, der ikke kan betales, efterhånden som den forfalder, vil det kunne være en stor belastning for de øvrige samejere af sommerhuset, fordi kreditorerne kan foretage udlæg i den andel af sommerhuset, som den pågældende ejer.

 

Hvad med relationen til børnenes ægtefæller? Skal gaven gøres til særeje – og hvilken slags – for at sikre, at værdien af barnets andel af sommerhuset ikke kommer til at indgå i en bodeling i forbindelse med skilsmisse.

 

Selve økonomien omkring huset skal også overvejes. Hvordan er vedligeholdelses-standen, kommer der store udgifter til nyt tag eller kloakering, og hvordan skal dette finansieres i givet fald? Og har alle børnene faktisk økonomisk råderum til at være medejere af sommerhuset?

 

Det næste man som gavegiver må tænke over, er, om der bør være en samejeaftale mellem børnene.

 

Første led i dette er det helt praktiske: Hvem administrerer huset økonomi, hvem sørger for at opkræve bidragene til betaling af ejendomsskat, forsikring, nødvendige reparationer, hvordan betales løbende udgifter, afregnes el og varme f. eks. i forhold til brugen af huset eller er det en fælles udgift? Hvordan fordeles tiden i huset, hvordan fordeles det almindelige vedligeholdelsesarbejde, græsslåningen, malingen etc.? Hvordan vægter praktisk arbejde over for økonomiske bidrag?

 

Yderligere bliver man nødt til at tage stilling til, om en af medejerne kan sælge sin andel til tredjemand, og hvis ja, på hvilke vilkår. Når en af medejerne dør, kan barnets ægtefælle så blive medejer i stedet for barnet, eller skal barnets børn være ejere af barnets del? Hvis der nu er tre børn, der sammen har et sommerhus, og det ene barn dør, så skal barnets børn så dele anparten. Så er der der pludselig to ejere, der hver ejer en tredjedel, og måske 2 børnebørn, der så ejer hver en 1/6. Det er enkelt at forestille sig, at der hurtigt kan opstå uenighed, om det er en god ide at få nyt tag, når ejerforholdene er meget forskellige.

 

Så selvom det en dejlig sommerdag på sommerhusets terrasse med alle børnene om bordet og alle børnebørnene i haven kan lyde som en dejlig måde at sikre familiens sammenhold på, er det en god ide at huske, at der også kommer regnvejrsdage i november, og at søskende kan være forskellige, have forskellige økonomiske forudsætninger og ønsker. Så sørg for at få en god og ordentlig rådgivning hos en advokat, der ved noget om både selve familieoverdragelsen og vilkårene for det, men også om konstruktionen af det fælles ejerskab.


Tags: , , , , ,

Lignende artikler