Print
Af

Kære papmor

I denne uge er Indblik skrevet af advokat Helle Larsen fra Danske Familieadvokater

Ja det er ikke løgn, sådan startede det brev, som en grædende kvinde kom med, kort tid efter at hendes samlever gennem mange år var afgået ved døden. Hun græd ikke kun over samleverens død, men også over fortsættelse i brevet: “Da far jo nu er død, ville jeg bare lige høre, om du vil overtage hans andel af huset, som jeg nu ejer, eller hele huset skal sælges?”

 

Da hun modtog brevet, havde der end ikke været bisættelse. Hun kom, fordi hun gerne ville vide, om det virkelig kunne passe, at hun ingen rettigheder havde, når hun og samleveren havde boet sammen i flere år og ejede huset sammen.

 

Efter arveloven arver samlevere ikke hinanden automatisk – uanset hvor mange år de har boet sammen. Samlevere arver kun hinanden i henhold til testamente. Der var ikke oprettet noget testamente. Da de købte huset sammen, havde de godt nok talt om, at de ville sikre hinanden, men så havde den ene dag taget den anden.

 

Afdøde efterlod sig en voksen søn – som aldrig helt havde tilgivet, at hans far var flyttet fra moderen. Afdøde havde ikke andre børn. Sønnen var, fordi afdøde ikke have oprettet testamente, eneste arving i boet efter faderen.

 

Da den efterladte samlever ikke var arving, kunne hun ”kun” vælge at bruge reglen i dødsboskiftelovens § 111a. Reglen betyder, at hun i den konkrete sag havde ret til at købe afdødes andel af den fælles bolig og afdødes sædvanlige indbo af dødsboet til vurderingen. Hvis der ikke er enighed om værdiansættelsen kan det være nødvendigt at få iværksat en egentlig sagkyndigvurdering.

 

Det betød også, at hun var nødt til at tjekke, hvilke indbogenstande, der tilhørte hvem. Var sofaen hendes eller afdødes, var den nye spisestue hendes? Hvem ejede PC’en afdøde eller hun. Havde hun bonnerne, købsaftalen og kvitteringerne, eller skulle hun til at drøfte ejerskabet til hver enkelt ting i det fælles hjem med stedsønnen.

 

Der blev fundet en løsning vedrørende fordelingen af, hvilke dele af indboet, der havde tilhørt afdøde indbo og værdiansættelsen af dette. Ejendommen blev vurderet. Den efterladte samlever græd sine modige tårer, snakkede med banken og fandt en løsning, så hun kunne købe stedsønnen ud af sit liv, beholde huset og det indbo, der havde tilhørt afdøde.

 

Det er ikke sjovt at tænke på, at man skal dø, men ærligt talt er det vel værre at tænke på, at den man har valgt at leve sammen med, kan risikere at komme i et træls slagsmål med ens biologiske børn, når man ikke er der længere, fordi man ikke har villet tænke på at lave et testamente.

 

Overvej derfor, om ikke du/I har brug for et testamente, når I køber ejendom sammen uden at være gift.


Tags: , , , , , , , ,

Lignende artikler