Print
Af

Dit boligkøb skal ikke ødelægge din økonomi

I denne uge er Indblik skrevet af Cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank

Dit boligkøb skal ikke ødelægge din økonomi – hverken fra dag ét eller dag to. Økonomien skal hænge sammen fra dag ét, når man køber bolig. Det er alle meget bevidste om. Men hvad man lettere kan glemme er også at have fokus på økonomien, hvis uheldet skulle ramme, og man eksempelvis bliver uarbejdsdygtig.

 

Økonomien skal hænge sammen fra dag et

Som kommende boligejere har man naturligvis stort fokus på, at økonomien skal hænge sammen fra dag ét. Mange kommer på et tidligt tidspunkt ned i banken og får et boligkøberbevis. På den måde ved man, hvad man kan købe bolig for. Det giver tryghed, men også fleksibilitet, da man så kan byde på en bolig uden at skulle frygte for et nej i banken.

 

Når banken regner på et boligkøberbevis, handler det især om størrelserne indkomst, formue og om, hvor stort rådighedsbeløbet skal være.

 

Hvad skal rådighedsbeløbet dække?

Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når alle dine faste udgifter er betalt. Det skal altså dække alle variable udgifter som mad, tøj, cafe og restaurantbesøg, gaver osv. Lidt groft sagt kan man sige, at det er alle de udgifter, der ikke kan tilmeldes PBS, som man jo kan gøre med lån, forsikringer, institutionspladser, grundskyld, el, vand og varme.

 

I bankerne opererer man ofte med tommelfingerregler for, hvor stort et rådighedsbeløb, skal være ved boligkøb. Hos os i Arbejdernes Landsbank er tommelfingerreglen eksempelvis 15.500 kr. pr. måned for et par med to børn. Det er det beløb, som vi vurderer, man kan leve et ’normalt’ liv for uden at lide afsavn.

 

Men det er vigtigt at understrege, at behovene for rådighedsbeløb er individuelle og svinger betydeligt. For nogle familier er 15.500 slet ikke tilstrækkeligt til, at de kan leve det liv, de er vant til og fortsat ønsker. For andre vil det være langt mere, end hvad de er vant til og har planer om – fx fordi de er studerende og lever meget spartansk. I begge tilfælde vil der være mulighed for, at der afviges fra tommelfingerreglerne.

 

Vær realistisk med dit rådighedsbeløb

Man støder af og til på den opfattelse, at bankerne er hårde, når det handler om rådighedsbeløb. Her er det dog vigtigt at huske på, at du og banken har helt sammenfaldende interesser, hvad dette angår. For hverken du eller banken er jo interesseret i, at der mangler penge sidst på måneden, eller at du ikke kan leve det liv, du gerne vil, fordi du har sat dig for dyrt. Det handler derfor om at være ærlig og realistisk omkring dit behov. Du bør derfor – også for din egen skyld – have et realistisk budget med i tasken, når du går i banken for at låne til boligkøb.

 

Hvis uheldet rammer – husk også at fremtidssikre økonomien

Hvad mange har knap så meget fokus på er, hvordan økonomien ser ud, hvis uheldet skulle ramme. Hvordan ser økonomien eksempelvis ud, hvis du bliver uarbejdsdygtig og lønindkomsten pludselig forsvinder?  Bliver det da umuligt at betale næstkommende termin? Sådan skulle det nødigt være.

 

I forbindelse med et boligkøb er det derfor også vigtigt at sikre sig, at man er tilstrækkeligt dækket mod ulykker, sygdom og dødsfald.

 

Mange har i dag dækninger via arbejdsmarkedspensioner, men hvor meget og hvad dækker de? Et boligkøb har så store konsekvenser for privatøkonomien – både nu og på sigt – at det er et oplagt tidspunkt også at få genbesøgt og måske få tilpasset sine forsikringer. Spørg din bank til råds, hvis du føler, du mangler overblikket.


Tags: , , , , ,

Lignende artikler