Print
Af

Ikke alle europæiske boligejere slap nådigt fra 2013

Denne uge er indblik skrevet af boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Boligmarkedet i Danmark er igen begyndt at vise fremgang. Det går ikke hurtigt, men det går i den rigtige retning. Og selv om den udvikling måske ikke synes imponerende, så kan de danske boligejere trods alt glæde sig over, at de slap langt nådigere ud af fra 2013 end mange af deres europæiske naboer. Sådan er status på boligmarkedet her ved indgangen til 2014.

 

Sydeuropa hård ramt af prisfald

Skuer vi ud over det europæiske landkort, er billedet for 2013 rimeligt klart. Det var overordnet set ikke noget godt år for boligejerne. Langt de fleste europæiske boligejere oplevede faldende priser, og i nogle lande var prisfaldende endda ganske store.

 

I de hårdest ramte lande nåede boligprisfaldende i reale termer, dvs. når man tager højde for inflationen, op på over 6 pct. Det gælder lande som Grækenland, Holland og Spanien. I nominelle termer, dvs. når man ikke tager højde for den almindelige inflation, var prisfaldende lidt mindre.

 

I flere af de prisfaldsramte lande, var udviklingen endda ikke enestående. Den kommer oven på en årrække, hvor priserne også har haft kurs nedad. I Irland er prisen på et gennemsnitligt hus i reale termer således næsten halveret i forhold til toppen, mens huspriserne i Grækenland ligger 39 pct. under toppen, i Spanien 36 pct. under toppen og i Island 47 pct. under toppen. Det er ganske mærkbare fald for de enkelte boligejere.

 

I Danmark er vi sluppet lidt mere nådigt – om end ikke meget. Der ligger huspriserne i reale termer på nuværende tidspunkt 28 pct. under toppen.

 

Det nordlige Europa har klaret sig hæderligt

Der findes også lande, hvor priserne er steget i 2013. Det gælder bl.a. Tyskland, hvor de reale priser er steget med over 6 pct., Schweiz hvor priserne er steget med over 5 pct. og Sverige, hvor priserne er steget med godt 2 pct. I Danmark er boligpriserne ifølge OECD’s statistik steget med 1,7 pct. det seneste år, hvilket i en europæisk sammenhæng må betragtes som ganske hæderligt.

 

Europa er blevet delt på midten

Det fragmenterede boligmarked gælder således ikke kun internt i Danmark, hvor nogle landsdele har klaret sig godt, mens andre har oplevet fortsatte prisfald i 2013, men også på europæisk plan, hvor Nordeuropa over en bred kam har klaret sig bedre end Sydeuropa.

 

Den udvikling er ikke så underlig, eftersom der også har været ganske mærkbare forskelle på både arbejdsmarkedet, rentemarkedet og forbrugertilliden landene imellem. I de nordeuropæiske lande har ledigheden således holdt sig nogenlunde i ave, mens den i andre lande har sat ubehagelige rekorder ikke mindst blandt de unge.

 

Samtidig har de nordiske lande haft status af sikker havn blandt de internationale investorer. Det har betydet, at mange investorer har efterspurgt danske realkreditobligationer, og at prisen (dvs. kursen) på obligationerne er steget mærkbart. Det har presset renten ned. De danske boligejere fik således i 2013 endnu et år, hvor både de korte og de lange renter dansede rundt på så lave niveauer, at vi for blot få år siden ikke havde troet det muligt.

 

På den baggrund er det ikke underligt, at de danske boligejere er sluppet nådigt. Vi forventer, at det samme vil gentage sig i 2014, hvor vi forventer, at prisen på et hus vil være ca. 2,5 pct. højere ved udgangen af 2014 end her ved årets indgang. Har man et gennemsnitligt hus til 1 mio. kr., og får vi ret i vores boligprisprognose, så betyder det, at en gennemsnitlig boligejer vil kunne sælge sin bolig for 25.000 kr. mere om 12 måneder, end i dag.


Tags: , , , , , ,

Lignende artikler