Print
Af

F1-lånet er ikke så billigt som det syner

Denne uge er indblik skrevet af boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Står man og skal optage et nyt rentetilpasningslån i dag ligger renten på et F1-lån på ca. 0,4 pct. Vælger man i stedet et F3-lån stiger renten til ca. 0,9, mens den på et F5-lån kravler op i ca. 1,6 pct. Umiddelbart kan det billede få en til at tænke, at F1-lånet er billigt, mens både F3- og i særdeleshed F5-lånet virker dyrt. Så enkelt kan regnestykket dog ikke stilles op.

 

Pas på med kun at fokusere på renten

Skal man vurdere prisen på et realkreditlån er det nemlig vigtigt at fokusere på alle de omkostninger, låntypen er forbundet med, i stedet for kun at fokusere på renten. For ud over renten, som investorerne får, betaler man også en kursskæring og et bidrag til sit realkreditinstitut.

 

Det er ikke ligegyldigt om man betaler kursskæring hvert eneste år eller kun hvert 3. eller 5. år

Kursskæringen er et gebyr man betaler til realkreditinstituttet, hver gang instituttet afholder en auktion på de obligationer, der ligger bag lånet. For et F1-lån sker det én gang hvert år, mens det for et F3-lån hhv. F5-lån kun sker én gang hvert 3. hhv. 5. år. På det nye realkreditlån Kort Rente lån afholdes der auktion hvert 3. år.

Eftersom kursskæringen ligger på 0,3 pct. for alle rentetilpasningslån i Nordea Kredit, betyder det i praksis, at der bliver lagt 0,3 pct. oven i renten hvert eneste år på et F1-lån, men kun 0,1 pct. på et F3-lån og 0,06 pct. for et F5-lån. På Kort Rente lånet er kursskæringen på 0,2 pct. pr. auktion svarende til et rentetillæg på 0,066 pct. om året.

Ovenstående betyder, at hvis man har et realkreditlån på 1 mio. kr., så løber kursskæringen op i 3.000 kr. om året før skat på et F1-lån, 1.000 kr. om året før skat for et F3-lån, 600 kr. om året før skat for et F5-lån og 660 kr. før skat for et Kort Rente lån. Der er med andre ord penge at spare på kursskæringen, hvis man vælger en anden låntype end F1-lånet.

Da der ikke er kursskæring på et F1-lån ved udbetaling i Nordea Kredit, betyder ovenstående også, at F1-lånet ser billigere ud ved første øjekast, end når auktionerne først begynder at rulle. Derfor er det vigtigt, at man ikke lade sig forføre af førstehåndsindtrykket, men i stedet kigger længere ud i fremtiden.

 

Bidragssatsen en ikke ens for alle låntyper

En anden udgift man som boligejer har på sit realkreditinstitut er bidragssatsen.  I Nordea Kredit ligger bidragssatsen for et F1-lån med en belåningsgrad på 80 pct. af ejendommens værdi på 0,9 pct., såfremt lånet er med afdrag og på 1,15 pct., såfremt lånet er uden afdrag. De tilsvarende satser for et F3-, F5- og Kort Rente lån er 0,8 pct. for et lån med afdrag og 1,05 for et lån uden.

Har man et lån på 1 mio. kr. betyder det, at man betaler 9.000 kr. om året før skat for et F1-lån med afdrag, og 11.500 kr. for et F1-lån uden afdrag. Er lånet i stedet et F3-, F5- eller et Kort Rente lån lyder den tilsvarende udgift på 8.000 hhv. 10.500 kr. om året før skat. Der er således igen noget at spare, ved at vælge en anden låntype en F1-lånet.

 

F1-lånet er ikke så billigt som det syner

Summa summarum er derfor, at selv om F1-lånet umiddelbart ser billigt ud, når man sammenligner dets rente med renten på andre lån, så udlignes en stor del af forskellen, når man kigger på den samlede ydelse – simpelthen fordi der løber flere omkostninger på et F1-lån end på de øvrige låntyper. Et godt råd er derfor, at man bør lade være med at skele for meget til den rente, der står ud for et lån, og i stedet fokusere på den samlede ydelse, og ikke mindst de karakteristika de enkelte låntyper rummer.


Tags: , , , , ,

Lignende artikler