Bolignyheder

Nyhedsarkiv
Vælg måned
 
Print
Af Birgit Daetz05/06 - 2012

Regeringens skatteudspil er godt nyt for boligmarkedet

Denne uge er indblik skrevet af boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Regeringens skatteudspil er godt nyt for boligmarkedet
Boligejere med høje renteudgifter straffes endnu engang, såfremt regeringens skatteudspil vedtages, og det vil alt andet lige lægge et nedadgående pres på boligpriserne. Det har været budskabet til boligejerne i flere medier, siden indholdet af regeringens skattereform blev lækket i slutningen af maj. Og det er da for så vidt også korrekt.

Det er dog vigtigt at huske på, at det beskårne rentefradrag kun viser, hvad der tages op af den ene lomme, men ikke hvad der samtidig kommes i den anden lomme. Og derfor er det også forkert, hvis nogle boligejere eller boligkøbere skulle få den opfattelse, at skatteudspillet er dårligt nyt for boligmarkedet. Det er det ikke.

Skatteudspillet skaber ro om boligmarkedet
De seneste år er prisen på en ejerbolig raslet ned. På nuværende tidspunkt er der dog meget, der tyder på, at prisen på en ejerbolig igen er ved at være nede på et rimeligt niveau set i forhold til det overordnede løn- og prisniveau i Danmark. Det gælder ikke mindst for ejerlejlighedernes vedkommende.

At boligpriserne igen er i ligevægt er dog ikke det samme som at sige, at boligpriserne ikke kan falde yderligere. Det kan de godt. Også selv om dansk økonomi går frem. For det er nemlig ikke hele prisudviklingen, man kan forklare med økonomi. En del af prisudviklingen vedrører også psykologi. Og i øjeblikket er den faktor vigtig.

Derfor er det også utroligt godt for boligmarkedet, at skatteudspillet nu er blevet fremlagt, og at der dermed er kommet ro omkring boligskatterne. Det giver både boligejere og boligkøbere sikkerhed for, at det boligbudget, de lægger nu, også holder i fremtiden. Og den sikkerhed giver flere lyst til at handle bolig.

Kun de færreste boligejere berøres af skatteudspillet
Nu er alt ikke rosenrødt, og den ekstra afklaring, som skatteudspillet giver, betyder ikke, at boligejerne ikke berøres af skatteudspillet. Det gør de, hvis de har renteudgifter på over 50.000 kr. om året (100.000 kr. for par). Renteudgifterne vedrører ikke kun den gæld, de har i deres bolig men derimod alle former for renteudgifter – herunder også renteudgifter til fx boliglån, studielån, forbrugslån, kassekreditter mv. Det betyder også, at andre end boligejerne kan rammes af det fremsatte udspil om at begrænse rentefradragsretten, om end den hyppigst ramte dansker forventes at være en yngre boligejer, som har købt hus i eller omkring de større byer eller i Nordsjælland i løbet af det seneste årti, og som endnu ikke har afdraget så meget på sin gæld.

Helt præcist hvor meget boligejerne rammes af skatteudspillet er vist i tabel 1, hvor der er taget udgangspunkt i familie, som har finansieret deres bolig med et realkreditlån på 80 pct. af boligens pris og et banklån på den resterende del. Endvidere antages det, at familien ikke har andre renteudgifter.

Tabel 1: Så meget koster den beskårne rentefradragsret i 2020

Tabellen viser, at hvis man har en bolig til 2,4 mio. kr., så skal renten på realkreditlånet være på 3 pct. eller derover, før man berøres af det beskårne rentefradrag. Er renten 4 pct., så bliver regningen på 2.743 kr. Og det gælder vel at mærke både den regning, som den foregående og den nye regering har sendt boligejerne i form af et faldende rentefradrag frem mod 2020.

Generelt viser tabellen altså, at boligejerne skal have et pænt stort realkreditlån, før ekstraregningen slår bunden ud af et gennemsnitligt husholdningsbudget. Det gælder ikke mindst, når man også tager skattelettelserne i betragtning.

 

 


Tags:

Lignende artikler