Bolignyheder

Nyhedsarkiv
Vælg måned
 
Print
26/06 - 2012 Af Birgit Daetz

Grundskylden før og nu

Denne uge er Indblik i Boligmarkedet skrevet af sekretariatschef, cand. polit. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter.



Grundskyld i 1.000 kr. i faste 2011 priser, 1947 – 2011 ( deflateret med forbrugerprisindekset)

Kilde: Statistikbanken og egne beregninger

Grundskylden stiger og stiger, javist, det kan enhver husejer skrive under på. Hvordan hænger det sammen med ”Skattestoppet”? Svaret er enkelt: Grundskylden er ikke omfattet af skattestoppet, men af et skatteloft for beregningsgrundlaget, det vil sige grundværdierne.

Beregningsgrundlaget kan årligt maksimalt opskrives med ”reguleringsprocenten”, der har et loft på 7% . Reguleringsprocenten er fastsat til 7 % for 2013, og ligger dermed på loftet. Grundskyldspromillen, der er skattesatsen, der ganges på grundværdien, skal ligge i et interval mellem 16 og 34 promille. For kommuner, der ligger under de 34 promille, er der mulighed for at både promille og beregningsgrundlag stiger i 2013.
Figuren ovenfor viser, at grundskylden, også når den korrigeres for inflation, er steget markant. Figuren tager højde for, at der tidligere var en amtskommunal og en kommunal grundskyld, de er nu lagt sammen. I 1947 var grundskylden 2,7 milliarder kr., i 2011 var den 20,5 milliarder kr., begge år opgjort i 2011 priser.

At grundskylden stiger realt vil mange boligejere opfatte som uretfærdigt, fordi de dagligt ser deres ejendomme tabe i værdi. De kan følge med på f.eks. Boligsiden og se, hvordan udbudspriserne falder.

Man skal dog huske, at skatterne på langt sigt følger den overordnede samfundsøkonomi. I de mange år, der er gået siden 1947, er Danmark blevet et langt rigere samfund. Det har naturligt presset priserne op på jord og bygninger. Derfor er det ikke underligt, at grundskylden er steget mere end inflationen, og det er andre skatter også. Det giver et mere retvisende billede af udviklingen i ”grundskylds – byrden”, hvis man sammenligner udviklingen i grundskylden med udviklingen i de personlige indkomstskatter, se figuren nedenfor.


Figuren viser, at når grundskylden opgøres som en decimalbrøk i forhold til de personlige indkomstskatter, så var den faldende frem til 1985. Derefter er det gået opad, og i dag ligger grundskylden på det højeste siden 1985. Tidligere har grundskylden været dobbelt så stor som nu målt i forhold til de personlige indkomstskatter.

Siden 1996 er grundskylden vokset i relativ størrelse fra at udgøre 2.9 % i forhold til de personlige indkomstskatter til nu at udgøre 4.7 %. Ikke underligt, hvis husejerne lægger mærke til disse ”regninger” fra kommunerne i en krisetid.

Set i det lange perspektiv, så ligger grundskylden i dag forholdsvis lavt sat i forhold til andre skatter. Spørgsmålet er, om vi i kommende år vil se grundskyld og ejendomsværdiskatter stige yderligere, så den i relativ størrelse igen når niveauet fra efterkrigsårene? Lytter man til økonomerne, så taler meget for, at boligskatterne igen vil komme til at stige, men det bliver en gradvis udvikling over mange år. I de fleste forslag til omlægninger af det danske skattesystem anbefales de personlige indkomstskatter sat ned, og finansieringen hertil skal komme gennem skat på boligen (det ikke-flytbare aktiv), via grønne afgifter og gennem en generel sanering af fradrag og tilskud, fordi disse kan skævvride skattesystemets incitamentsstruktur og åbner muligheder for omgåelse. Ja i radikale kredse har der kørt en diskussion om en genindførelse af den statslige grundskyld, der ellers faldt væk i 1966.


Tags:

Lignende artikler