Print
Af

Rekordlav rente på flekslån

Boligsiden.dk har plukket i pressebunken i uge 36: Nu koster det kun 981 kr. at afdrage 1 mio. kr. på et 1-årigt flekslån hos Nordea. Samtidig får huskøberne nu den største rabat på huskøbet. Og nye boliger sælger hurtigere hos ejendomsmæglerne. Midt i valgkampen var der flere gode nyheder til boligmarkedet.

Nye boligsalg går hurtigere
Mange boliger ligger stadig i årevis, men en ny generation af bolighandler afsluttes hurtigere.
Der findes et inderspor af spurtsalg på boligmarkedet. Gamle salgstilbud sidder fast i pløret, mens nye ”Til salg”-skilte bliver taget ned hurtigere. Det er ejendomsmæglernes forklaring på, at salgstiderne er faldet gennem 2011.
Det sker, på trods af at der fortsat er flere boliger til salg.
”Der sker en todeling i markedet. De nye sælgere ved godt, at man ikke skal drømme sig tilbage til priserne fra før finanskrisen. Derfor har de større succes,” siger kommunikationschef Mads Ellegaard fra ejendomsmæglerkæden Home.
Salgstiderne på fritidshuse er faldet 59 dage siden starten af året, mens salgstiderne på ejerlejligheder og villaer er faldet hhv. 23 dage og 10 dage, viser nye tal fra Home.
Det er dog kun godt nyt for dem, der får solgt boligen. Statistikken viser nemlig også, at der fortsat er en stigning i det samlede antal boliger til salg.
Udbudstiden for ikke-solgte boliger er også fortsat meget høj.
Den gennemsnitlige udbudstid for fritidshuse er f.eks. over et år. Det er dobbelt så lang tid, som salgstiden for de fritidshuse, der er blevet solgt.
Den samme tendens gør sig gældende for ejerlejligheder og villaer, omend i lidt mindre udtalt grad.
Ejendomsmæglerkæden EDC finder også forklaringen på tendensen i priserne.
”Det, der bliver sat til salg i dag, bliver sat til salg af realistiske sælgere. De ved godt, at priserne er faldet. Men de sælgere, der satte boliger til salg for nogle år tilbage, har stadig forhåbninger om priser fra 2006,” siger kommunikationschef Jan Nordmann fra EDC.
Ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening er der tale om en geografisk todeling.
”Det går hurtigere end før i Hovedstaden. F.eks. ser du, at liggetiderne på andelsboliger falder voldsomt. Men det går stadig langsomt på landet,” siger formand Steen Winther-Petersen fra Dansk Ejendomsmæglerforening.
Han påpeger, at udviklingen hænger sammen med globaliseringen.
”Ligegyldigt hvor du kigger hen i verden, strømmer folk til byerne. Der kommer 100.000 flere indbyggere til København i løbet af en halvt snes år. Det holder efterspørgslen oppe,” siger han.
Epn.dk (11. september 2011)

Priserne rasler ned
17,5%
er priserne på parcelhuse faldet med siden sommeren 2008.

14,1%
er priserne på ejerlejligheder faldet med siden sommeren 2008.

71.500
ejerboliger stod til salg i juli måned. Det største udbud siden 2004, hvor Realkreditrådet begyndte at lave statistikken.

0,6%
faldt priserne på parcel- og rækkehuse med i 1. kvartal 2011 i forhold til samme kvartal året før.

736 kroner
per kvadratmeter blev der i gennemsnit givet i nedslag på villaer og rækkehuse i juli måned.
Kilder: Nordea, Realkreditrådet, Boliga. dk og Boligsiden.dk.

”Vi vurderer, at priserne fortsat kan falde yderligere 4 procent”, siger Helge J. Pedersen, cheføkonom Nordea, om udviklingen på boligmarkedet i den nærmeste fremtid.
B.T., 1. sektion, side 24 (10. september 2011)

Se de seneste salgstal m.v. i Boligsidens Markedsindeks

931 kr. om måneden for at låne en million
Nordea Kredit har afsluttet salget af F1-obligationer. Resultatet er en fleksrente på kun 1,06 pct.
Danmarks hidtil laveste rente på etårige refinansieringslån (flekslån) er nu fastsat. Den blev på kun 1,06 pct. og gælder for de kunder i Nordea Kredit med flekslån, der skal have fastsat ny rente den 1. oktober.
Renten på 1,06 gælder etårige flekslån med afdrag. Boligejere med afdragsfrie flekslån slipper endnu billigere, nemlig med en rente på kun 1,05 procent fra 1. oktober.
Den rente er så lav, at der kun skal betales 931 kr. om måneden efter skat for hver million, man har i afdragsfri flekslån, oplyser Nordea. I de 931 kr. er der indregnet bidrag til Nordea Kredit.
Rentetilpasning 1. oktober er nyt i Nordea Kredit. der er derfor ikke nogen tilsvarende fleksrente fra 1. oktober sidste år at sammenligne med. Men ved rentetilpasningen i foråret fik de kunder, der har rentetilpasning 1. april, en et-årig fleksrente på 2,07 pct.
Der er således næsten tale om en halvering af fleksrenten i forhold til foråret.
Nordea Kredit har også solgt de obligationer, der skal finansiere næste 3-årige periode for de kunder, der har boliglån med 3-årig rentetilpasning. Her blev renten pr. 1 oktober fastsat til 1,60 pct. for 3-årige flekslån med afdrag, og til 1,59 pct. for de kunder, er har afdragsfri 3-årige flekslån.
Det betyder, at det kun koster 1.229 kr. om måneden efter skat og inkl. bidrag at låne en million med fast rente de næste tre år i Nordea Kredit.
Også BRFkredit afsluttede fredag sin refinansiering af de fleskslån, der får ny rente 1. oktober. Resultatet blev en noget højere rente end i Nordea Kredit, nemlig 1,29 procent for et-årige flekslån med afdrag og 1,28 pct. for samme lån uden afdrag.
Den 3-årige rente i BRFkredit for flekslån med afdrag blev på 1,84 pct. og for 3-årige flekslån uden afdrag på 1,83 pct.
De tilsvarende renter i BRFkredit for 5-årige flekslån blev på henholdsvis 2,19 pct. og 2,20 pct.
Også Nykredit/Totalkredit gennemfører i denne måned refinansiering af flekslån med rentetilpasning 1. oktober. Denne refinansiering er først slut den 19. september.
Epn.dk (9. september 2011)

Andelsboliger er nu et salgshit
Hver fjerde andelsbolig til salg har nu fået ny ejer efter tre uger eller mindre, afslører nye tal.
Andelsboliger sælges i øjeblikket som varmt brød.
Mens markedet for ejerboliger i øjeblikket er næsten stendødt, afslører salgsdata fra ejendomsmæglere landet over til branchens store overraskelse, at indehavere af andelsboliger i øjeblikket ikke behøver vente længe på købere.
Tværtimod bliver hver fjerde andelsbolig nu, ifølge mæglernes eget boligsite, Boligsiden.dk, solgt på tre uger eller endnu mindre.
Hver anden andelsbolig til salg er solgt inden for to måneder, og 75 pct. af boligerne har fået nye ejere senest fire måneder efter, at de blev sat til salg.
Den sidste fjerdedel af andelsboligerne går det til gengæld trægt med. Her er den gennemsnitlige salgstid oppe på 10,5 måned.
Og ser man på de 10 pct. andelsboliger, der står længst tid til salg, er gennemsnittet 16 måneder.

Læs også: Birthe Nielsen solgte sin andelslejlighed på en uge

Det gælder, ifølge kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk., Birgit Daetz, bl.a. lejligheder i foreninger med en dårlig økonomi.
”Men årsagen kan også være, at man har sat til salg, inden markedet for alvor kom i gang hos mæglerne. Har man først oparbejdet en lang liggetid, er der en masse psykologi med i billedet; det virker simpelthen afskrækkende på mange købere, når en bolig har stået til salg meget længe,” siger hun.
Sekretariatschef for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, Jan Hansen, bekræfter, at det er blevet betydeligt nemmere at sælge en andelsbolig nu end for bare få måneder siden.
”Vi må konstatere, at mange sælgere af andelsboliger har lært lektien og har forstået at fastsætte priserne på et realistisk niveau fra begyndelsen. Og med mindre man har købt en andelsbolig i 2004 til 2006, hvor priserne nærmest eksploderede, har mange sælgere i dag et betydeligt større økonomisk råderum end mange ejere af ejerboliger. Indehavere af andelsboliger kan således ofte give væsentlig større prisnedslag end ejere af ejerboliger kan uden at risikere at sælge for mindre end gælden i boligen,” siger Jan Hansen.
Epn.dk (9. september 2011)

Mæglere truer sig til gode mærker
<i<Energikonsulenter føler, de presses til at give huse bedre energikarakterer, end de kan bære.
Energikonsulent Anders Petersen føler sig presset. Hvis hans energimærkerapporter er for grundige, ønsker de lokale ejendomsmæglere ikke at arbejde sammen med ham. Og det gør det svært for ham, at udføre sit arbejde tilfredsstillende. Og det gør det svært for ham at tjene penge.
For nylig blev Anders Petersen ringet op af en ejendomsmægler, der bad ham om at kigge på en energirapport én gang til. Huset havde fået den laveste energikarakter, og det mente mægleren ikke kunne passe. Anders Petersen gennemgik atter huset, men fastholdt sin konklusion. Villaen kunne ikke snige sig op på mere end et G.
”Ejendomsmæglerens svar på det var, at så måtte han jo indberette mig til Sekretariatet for energieffektive bygninger, når jeg ikke kunne gøre det bedre,” fortæller Anders Petersen, der valgte at tolke den besked som en trussel.
”Det vil vi naturligvis ikke kunne leve med, og hvis vi får et navn, vil vi se på sagen med stor alvor, men vi må have facts på bordet,” siger formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen. Han køber dog ikke idéen om, sortlistede konsulenter og påpeger, at ejendomsmægleren slet ikke må tage kontakt til energikonsulenterne selv.
Ifølge lovgivningen skal sælgeren af et hus selv have muligheden for at bestille energimærket hos en egenvalgt energikonsulent. Og ejendomsmægleren er derfor forpligtet til at udlevere en liste over konsulenter i lokalområdet. Men det sker langt fra altid, mener tidligere energikonsulent Sven Heiner. Også han har været udsat for ejendomsmæglere, der brokkede sig over, at hans arbejde var for grundigt.
”Det tror jeg finder sted dagligt. Jeg har kollegaer, der er blevet blacklistet for at lave for mange k3’ere i tilstandsrapporter. Så bliver husene simpelthen for svære at sælge,” fortæller Sven Heiner.
Epn.dk (9. september 2011)

Gør-det-selv sjusk kan oversvømme dit hus
Husejere bør tænke sig grundigt om, inden de kaster sig ud i populært gør-det-selv projekt.
Efter problemer med faskiner, der ikke fungerer efter hensigten og i værste fald skaber flere husoversvømmelser, advarer Parcelhusejernes Landsforening nu private husejere mod selv at gå i gang med arbejdet.
Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Det skal overlades til fagfolk, og der burde indføres autorisation for montering af alle større faskiner, mener formand Allan Malskær.
– At anlægge faskiner på sin grund er et omfattende projekt, som meget nemt kan udføres forkert. Der er stor risiko for, at de ikke virker og kan aftage regnvandet, og det kan føre til oversvømmelser af faskinen, så vandet i stedet ryger tilbage i huset eller over til naboen, da det ikke må ledes til kloakanlægget. Det betyder både, at problemet med for megen vand ikke bliver løst, måske endda tværtimod, og så kan det give problemer i forhold til forsikring, siger Allan Malskær, der mener at det kun er de helt små faskiner, der skal tage vand fra få kvadratmeter, man kan overlade til private.
Formanden for brancheorganisationer Danske Kloakmestre, Verner H. Christiansen, oplever også, at kloakmestre skal ud og ordne faskiner, der ikke er installeret rigtigt, eller som i værste fald fungerer imod hensigten.
Epn.dk (8. september 2011)

Rekordstor rabat på boliger
Boligsælgernes prisnedsættelser overhaler de rabatter, politikerne har lovet boligkøberne.
De gode tider fortsætter – i hvert fald for folk på boligjagt.
Igen i august satte boligsælgernes prisnedslag rekord. Nedslaget er det højeste i over halvandet år, oplyser boligsiden.dk.
I gennemsnit er der på landsplan en rabat på 761 kr. at hente pr. kvadratmeter.
”Det betyder, at huskøberne i gennemsnit nu får næsten 115.000 kroner i rabat på et parcelhus på 150 kvadratmeter. Dermed er rabatten steget med 3.750 kroner i forhold til juli,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.
Nedslaget svarer til at hver bolig siden sidste udbud er faldet 6,2 pct. i pris. Det er en noget større rabat, end den for eksempel Venstre vil give køberne på 1,8 pct. – faktisk tre en halv gange større.
Birgit Daetz siger, det store nedslag skyldes, at boligsælgerne har taget bestik af situationen, og markedet har tilpasset sig.
Prisnedslaget var størst i region Hovedstaden, hvor der i gennemsnit blev barberet 1.234 kr. af kvadratmeterprisen.
Epn.dk (7. september 2011)

Læs også: Rekordstor rabat på bolighandler i august

Valget uden betydning for kommende boligejere
Om det bliver Helle Thorning eller Lars Løkke Rasmussens blok, der får flertal efter det kommende folketingsvalg er stort set underordnet for de danskere, der i øjeblikket venter på at købe en ny bolig.
Og dem er der mange af. I hvert fald ligger boligsalget stort set underdrejet under den seneste tids krisesnak, ligesom det heller ikke har hjulpet på handelsbehovet nu og her, at begge blokke har talt om økonomisk hjælp til nye boligejere på den anden side af et valg.
Men ejendomsmæglerne skal næppe begynde at gnide sig for tidligt i hænderne ved udsigten til, at hjælpepakken til boligejerne rykker tættere på. Ifølge en ny undersøgelse fra boligsiden.dk ligger der nemlig andre og mere komplekse forklaringer på den aktuelle stilstand end usikkerheden om navnet på Danmarks næste statsminister.
Af undersøgelsen, der har deltagelse af 5000 brugere af boligsiden.dk, fremgår det, at kun en brøkdel, nemlig 5 pct., svarer ja til, at det er usikkerheden omkring udfaldet af det forestående folketingsvalg, der lige nu forhindrer dem i at handle bolig.
Omvendt svarer en tredjedel, at tilbageholdenheden skyldes, at de afventer at få solgt deres nuværende bolig først. Samtidig venter mere end 20 pct. af de boligsøgende på, at priserne kommer endnu længere ned.
”Boligkrisen stikker langt dybere end et folketingsvalg,” lyder det fra Spar Nord, som ser den nuværende situation med rekordmange boliger til salg og fortsat lav efterspørgsel som et efterslæb fra finanskrisen, der startede i 2008.
”Vi har siden 2008 set priserne falde med 18-20 pct. Men meget tyder på, at den priskorrektion skal fortsætte endnu et stykke tid, indtil vi når en mere generel ligevægtspris,” siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.
Netop forventningen om, at priserne skal længere ned er ifølge ham med til at gøre, at priserne uvægerligt ryger den vej:
”Priskorrektionen låser boligmarkedet, fordi sælgere og købere venter på hinanden. Køberne vil nemlig ikke købe nyt, før de har fået deres gamle hus solgt, og på den måde sidder det fast,” siger han.
Borsen.dk (6. september 2011)


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Lignende artikler