Print
Af

Efter ekstrem-regn: slut med at bo i kælderen

Pressen i uge 27: Ugen efter det ekstreme regnvejr i det østlige Danmark stod dagsordenen langt hen ad vejen i klimaets tegn: Et forsikringsselskab vil således sige stop for beboelse i kældre for ikke at hæve præmierne; andre forsikringsselskaber derimod forventer højere præmier på udsatte boliger, og det vil få boligens værdi til at falde. De gode nyheder er, at det varme forår er godt for varmeregningen, og at man snart kan få sit eget elværk i huset.

Få dit eget el-værk derhjemme
Om ganske få år vil det være muligt at producere sin egen strøm og varme i bryggerset.
Den fynske virksomhed IRD er langt fremme med udviklingen af fyr med brændselsceller til almindelige husholdninger.
“De første fyr med brint-brændselsceller er allerede i gang med at blive testet, og vi satser på, at de bliver almindeligt tilgængelige inden 2015,” siger Laila Grahl-Madsen, der er videnskabs- og udviklingsdirektør i IRD til Fyens Stiftstidende.
Brændselscellerne fungerer i korte træk ved, at overskydende energi fra eksempelvis vindmøller bliver brugt til at omdanne vand til brint. Når den lagrede brint senere bliver tilført luft, omdannes den til strøm, vand og varme, som kan bruges i husholdningen.
“Vi har masser af vindenergi i Danmark. Og til tider producerer vi så meget, at vi ligefrem skal betale for at komme af med strømmen. Med brændselscellefyret kan energien lagres og gemmes til dage, hvor det ikke blæser,” forklarer Laila Grahl-Madsen.
En af de store fordele ved brintfyret er, at man slipper for store kraft-varme-værker og dyre forsyningslinjer.
“På denne måde bliver energien produceret der, hvor den skal bruges. Det kan give store besparelser på infrastrukturen, og energitabet ved transport af el og varme bliver minimeret,” forklarer Laila Grahl-Madsen.
Målet er, at prisen på fyret kommer ned under 70.000 kroner, så det kan konkurrere med eksempelvis jordvarmeanlæg.
Epn.dk (9. juli 2011)

Boligejere bør betale mere i skat
Boligejerne forgyldes med boligbeskatningen. Men det bør der laves om på, mener førende økonomer.
Statskassen mister milliarder, og boligejerne forgyldes, når VK-regeringen og regeringsalternativet S og SF ikke vil ændre boligbeskatningen.
Siden 2002 har ejendomsværdibeskatningen været fastfrosset i kroner og ører i stedet for at følge med inflationen. Men det bør der laves om på.
Det mener et stort flertal på 79 procent af landets førende økonomer i Ritzaus Økonomiske Panel –
svarende til 26 økonomer.
Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen siger, at den fastfrosne boligskat er skadelig på flere måder:
– Det udhuler indtægterne for staten. Det vil i princippet sige, at det er en kilde til langsigtet uholdbarhed i de offentlige finanser. Det har også – sammen med nye lånetyper og lave renter – været med til at puste boligboblen op.
Ritzau: Kan man dermed sige, at VK-regeringens økonomiske politik i 00’erne har været med til at forværre situationen?
– Ja, det kan man godt. Fastfrysningen af boligbeskatningen har været med til at puste boligboblen op samtidig med, at der blev indført nye låneformer, svarer Jes Asmussen.
EU vil også ophæve skattestop
Økonomerne i panelet er dermed enige med de økonomiske vismænd og EU-Kommissionen i, at Danmark bør ophæve den del af skattestoppet, der fastfryser skatter i kroner og ører.
Vismændene har peget på, at blev det ophævet fra en bestemt dato, og ejendomsværdiskatten derefter steg i takt med boligpriserne, ville det ikke ramme boligejerne hårdt.
– Det er klart, at vi står i en situation lige nu hvor det ikke er tid at lave en ændring i ejendomsbeskatningen. Men på sigt bør den ændres, og det vil også virke regulerende på boligmarkedet, siger Jes Asmussen.
Kun 18 procent af økonomerne – i alt seks økonomer – vil bevare den fastfrosne boligskat. En økonom, svarende til tre procent, har ikke taget stilling.
Epn.dk (8. juli 2011)

Tilbud: Fuld returret på huskøb efter to år
En række nye boliger er sat til salg med fuld fortrydelsesret for køberne i op til to år.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Huskøb er en stor beslutning, som ofte tager lang tid.
Krise og usikkerhed om renten har samtidig fået køberne til at holde kraftigt igen, og derfor forsøger bygherren bag Kvistgårdhusene i Kvistgård, Nordsjælland, nu at komme usikkerheden til livs ved at stille en utraditionel garanti. Køberne kan simpelthen få det fulde beløb tilbage inklusiv sagsomkostning i op til to år, hvis de fortryder købet.
– Vi forventer ikke at sætte noget til. Den største risiko er, at vi får nogle boliger tilbage, men det er nok ikke alle, siger Charlotte Køhne, der er direktør i Bedre Billigere Boliger Kvistgård A/S.
Selskabet står bag byggeriet, hvor der allerede er bygget og solgt 54 boliger i første etape.
Gransk garantien grundigt
Nu er salget af anden etape på i alt ni boliger i gang, hvoraf det første er solgt. Ifølge Danske Boligadvokater er det dog en god idé at studere garantien grundigt, inden man som køber lader sig forblænde.
– Sådan en garanti skal bakkes op af en bankgaranti. Hvis det kun er entreprenøren, så er den ikke det stykke papir værd, den er skrevet på, siger Jan Schøtt-Petersen, der er formand for Danske Boligadvokater.
Enhver kan nemlig åbne et aps-selskab med 80.000 kroner på bankkontoen, og hvis firmaet går konkurs, så kan man samtidig vinke farvel til garantien. I 2007 gav firmaet Brainstones ApS en tilbagekøbsgaranti på tre år i forbindelse med salget af en række lejligheder på Teglholmen i København.
I dag er selskabet gået konkurs, og det samme er de flotte løfter.
– Jeg er da glad for, at det selskab er gået konkurs, for ellers kunne det da blive dyrt, siger Niels Holme Petersen, der kom ind i firmaet kort tid før konkursen og aldrig har hørt om garantien.
I Kvistgård står bygherren dog inde for garantien.
– Vi har ikke revet ned og bygget op i Kvistgård for at gå konkurs. Vores intention er, at vi også er der om to år, siger Charlotte Køhne.
Epn.dk (8. juli 2011)

Mareridt slut for trængte andelshavere
Trods store tab er klemte andelshavere lettet over afgørelse, der kan få betydning for mange.
Det skriver Politiken fredag.
Cirka 90 beboere i den konkurstruede andelsforening Lyngby Søpark har efter halvandet års forhandlinger nu indgået en aftale med Realkredit Danmark, som betyder, at de bliver frigjort af deres bindinger og slipper for høj husleje.
“Det er første gang, der er indgået en sådan aftale for en af de andelsboligforeninger, som for tiden er i problemer på grund af kreative lån og urealistiske budgetter”, siger Jan Schøtt-Petersen, som er formand for Danske Boligadvokater.
Sagen i Lyngby Søpark er relevant for tusindvis af danskere, som bor i trængte andelsboligforeninger. Politiken skrev i sidste uge, at 7,7 procent af andelsboligforeningerne i hovedstaden er teknisk insolvente og dermed truet af konkurs.
De stavnsbundne andelshaveres skæbner har hidtil været omgærdet af spekulation om, hvorvidt deres bank kunne tvinge dem til at forblive andelshavere og afkræve dem store beløb som ny sikkerhed. Nu peger meget imidlertid i retning af aftaler som Lyngby Søparks:
“Det her vil være den praktiske fremadrettede løsning i denne type sager”, siger Jan Schøtt-Petersen.
Selv om flere beboere i Lyngby Søpark mister hundredtusindvis af kroner i indskud hver, er de lettede. Efter små to års uvished betyder det mere at slippe for at være bundet, siger beboeren Semail Wanscher. Hun får sin husleje på 9.500 kr. halveret:
“Det er næsten umuligt at tro på, at vi har fået den her løsning. Det er et mareridt, der slutter nu”.
Realkredit Danmark lider store tab på aftalen, vurderer beboernes advokat, Henrik Høpner fra Advodan i Lyngby:
“Men alternativet – en konkurs eller tvangsauktion – ville være endnu værre for dem, for ejendommen ville sandsynligvis blive solgt for en meget lav pris”.
Realkredit Danmark ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men den aktuelle situation med konkurstruede andelsboligforeninger sætter sig spor:
“Der stiftes fortsat sunde andelsboligforeninger, og vi er ikke i panik, men der er ingen tvivl om, at buen i nogle tilfælde er blevet spændt for hårdt, og det har vi selvfølgelig lært af”, siger kreditchef Michael Hermansen fra RD.
Epn.dk (8. juli 2011)

Varmt forår sparer dig for penge
Årets første seks måneder har været varmere end normalt, og holder varmepriserne i ro.
Som de fleste danskere sikkert har oplevet det, så var juni i år usædvanlig varm.
En opgørelse fra Dansk Fjernvarme viser da også, at der kun var 29,8 graddage i juni – og dermed var juni kun halvt så kold, som normalt, hvor der er 58 graddage.
Det viser Dansk Fjernvarmes opgørelse over “graddage”, er et udtryk for, hvor koldt en måned er. Opgørelsen bruges til blandt andet beregninger af, hvor meget fjernvarme, der skal produceres.
At juni har været varm har dog ikke nogen nævneværdig indvirkning på den almindelige fjernvarmeforbrugers varmeregning. Juni er lavsæson, hvor folk normalt har skruet ned for radiatorerne.
Faktisk har alle årets første seks måneder været varmere end normalen. Et normalår ville have 1972 graddage, mens der i alt i år har været 1756,2 graddage. Det vil sige varmeåret 2011 indtil nu er 215,8 ”bedre” end normalåret.
Faktisk svarer det nogenlunde til graddagene i et normalårs oktober måned, som er på 207 graddage.
Dermed kan danskerne nok også se frem til, at fjernvarmepriserne bliver holdt så nogenlunde i ro til trods for de stigende oliepriser m.v. i en periode tidligere på året.
Epn.dk (7. juli 2011)

Tryg siger stop for beboelse i kælderen
Det er slut med at indrette soveværelse eller teenagehule i kælderen i dit hus, hvis det står til forsikringsselskabet Tryg.
Ovenpå de mange oversvømmede kældre efter weekendens skybrud siger selskabet stop for beboelse i kælderen for en række kunder, som var ramt af vandskader.
“Vi fraråder generelt vores kunder at bruge kælderen til beboelse,” siger Gerhard Dall, kommunikationschef i Tryg.
“Og for en gruppe af kundernes vedkommende vil vi ikke længere dække skader ved beboelse i kælderen. Altså kældre med for eksempel trægulve, lettet gipsvægge eller glasvæv,” siger Gerhard Dall.
Gerhard Dall anslår, at et par hundrede Tryg-kunder vil modtage besked med posten om, at det dyre trægulv eller de flotte vægge med glasvæv i kælderen bliver erstattet denne gang – men ikke næste gang, der er vandskade.
“Husejer Hansen får selvfølgelig en erstatning for den skade, der er sket, og så råder vi ellers til at få lagt et nyt og mere solidt cementgulv,” siger Gerhard Dall.
Indboforsikring dækker dog fortsat alle ejendele, der er opbevaret i kælderen.
Men de nye retningslinjer kan give problemer for familier, som har indrettet sig med et værelse i kælderen, erkender Tryg.
Ifølge Gerhard Dall stod valget mellem at sætte præmien endnu en tak op eller tage forbehold mod beboelse i kælderen.
“Og vi har ikke planer om at sætte priserne i vejret,” siger han.
Børsen.dk (6. juli 2011)

Boligejere bliver straffet dobbelt
En ulykke kommer sjældent alene. Vandskader forårsaget af skybrud vil i mange tilfælde blive efterfulgt af en højere pris på hus- og indboforsikringen, og det vil i sidste ende betyde, at boligens værdi falder.
Brancheforeningen Forsikring & Pension oplyser til Politiken, at stadig flere selskaber skelner mellem boligejerne, så de særligt udsatte betaler mere for forsikringen.
I Alka kan forsikringsprisen i to identiske boliger variere med 30-40 procent, afhængig af risikoen for vandskader.
“Vi prøver at identificere de områder med en høj risiko. Hvis nogen bor i en dal, hvor vandet samler sig, kan vi tage det med ind i prissætningen,” siger Dan Juul, produktansvarlig i Alka, til Politiken.
“Og når vi ser stadig flere skybrud, vurderer vi, hvad det skal have af betydning, og korrigerer vore produkter af konkurrence- og forretningshensyn,” siger Dan Juul.
Oven i prisstigningen på forsikringen får boligejerne endnu en kold spand vand i ansigtet, når ejendommen skal sælges:
“I de områder eller i de boliger, hvor forsikringsprisen stiger, vil det utvivlsomt få en negativ indflydelse på boligens pris,” siger Steen Winther-Petersen, formand i Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), til Politiken.
DE har lavet en beregning for avisen, der viser, hvad en 50-procents stigning i forsikringsprisen betyder for boligens handelspris.
På to identiske boliger til 3,75 millioner kroner i samme kvarter, hvor husejer A er særlig udsat for vandskader, må han finde sig i en pris, der bliver 40.000 kroner lavere end husejer B.
Børsen.dk (5. juli 2011)

Forældrekøb boomer i storbyerne
Næsten hver anden solgte lejlighed i Aarhus C er forældrekøb. København er godt med på vognen.
Det kan være svært for unge at finde en lejlighed i landets store studiebyer. En opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home viser, at især salg af lejligheder i Aarhus og København går til forældre.
I Aarhus C står der “forældrekøb” på næsten hver anden solgte lejlighed. Mens det i København K og V er op mod hver tredje. I Odense C er det 29 procent, mens det i Aalborg er 16 procent.
– Statistikken dokumenterer nu præcist, hvor ofte forældrene køber studiebolig til deres børn, og i hvilke byer og kvarterer forældrekøb er særligt populært, siger Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i Home.
Siden nytår har ejendomsmæglerne i Home “krydset af”, hvis lejligheden er solgt som forældrekøb. Og opgørelsen for årets knap seks første måneder viser, at der står forældrekøb på knap hver sjette (16 procent) handlede ejerlejlighed i Danmark i 2011.
At forældrekøb er en reel mulighed i de store byer skyldes, at lejlighedspriserne er faldet markant, og de er på landsplan 23 procent lavere end på toppen.
– Et forældrekøb er ofte billigere end en tilsvarende lejet lejlighed, og samtidig er det svært at opdrive en lejebolig til en fair husleje, siger Mads Ellegaard.
Epn.dk (4. juli 2011)


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Lignende artikler