Print
Af

Nul rentepanik

Presseklip uge 18: Selv om renten steg for nylig, og der er udsigt til en ny stigning om et par måneder, er der ingen grund til panik. Og de danske boligejere er forberedt på stigningerne. Boligsiden bringer her et udpluk af pressen i sidste uge.

Danske Bank: Billigere at eje lejlighed end at leje
Hvis du søger en lejlighed og har pengene til at købe, så er det lige nu også den billigste løsning
Faktisk kan der være cirka 2.000 kroner at spare om måneden ved at købe 50 kvadratmeter ejerlejlighed i København eller Aarhus sammenlignet med en lignende lejelejlighed.
Forklaringen er, at lejlighedspriserne fortsat er markant lavere end for få år siden, og at renterne befinder i den lave ende historisk set.
Mens ejerlejligheden, finansieret med det billigste lån, koster cirka 4.100 kroner om måneden, så skal man smide 6.000 kroner i husleje for en tilsvarende lejelejlighed på det frie lejeboligmarked, vurderer Danske Bank. Med et fastforrentet lån uden afdrag – fordi afdrag er det samme som opsparing i boligen, og det er ikke tilfældet med en lejebolig – ender den månedlige udgift for lejlighedskøberen på knap 5.700 kroner
– Det er altså ofte lidt billigere at bo i ejerlejlighed. Med rentetilpasningslån er det endda meget billigere, men det er ikke en rimelig sammenligning, da det indebærer risiko for pludselig stigning i udgiften, og det gør lejeboligen under normale omstændigheder ikke, siger privatøkonom Las Olsen i Danske Bank til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Forældrekøb med skattefordel Ifølge ejendomsmæglerkæden home bliver mange ejerlejligheder i de større byer handlet som forældrekøb, hvilket giver en yderligere økonomisk fordel i form af skattemæssige fradrag og mulighed for boligsikring til den studerende.
– Et forældrekøb behøver i øvrigt ikke være kortsigtet. Vi ser ofte lejligheder, der bliver købt med længere horisont, fordi der er flere børn i familien, der over en årrække skal studere og flytte hjemmefra.
Endelig er der forældre, der selv overvejer at flytte ind i lejligheden, når børnene er rykket videre på boligmarkedet, siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Bolig Motor Job, 1. sektion, side 1 (7. maj 2011)

Energiforbedringer giver penge ind ad vinduet
Større energiforbedringer i boligen som eksempelvis efterisolering af loftet er ofte en overskudsforretning for boligejeren. Det viser nye beregninger fra Go’ Energi
Hver fjerde husejer er indstillet på at bruge op til 1000 kroner om måneden på at gøre deres bolig mere energieffektiv, viser en ny undersøgelse fra Go’ Energi, foretaget af Userneeds på et repræsentativt udsnit at boligejerne.
Et beløb af den størrelse kan du komme meget langt for.
Nye beregninger fra Go’ Energi viser, at der ligefrem kan være penge i at investere i energiforbedringer. Når udgiften til afdrag og lån sættes i forhold til besparelsen på energiforbruget, så ender regnestykket i et plus, og boligejerens månedlige rådighedsbeløb bliver faktisk større.
– Investeringen i energiforbedringer er godt givet ud, og med stigende energipriser og øget fokus på energiforbruget, når folk skal købe hus, kan det vise sig at blive en bedre og bedre forretning med årene. Oven i det kommer så gevinsten i form af et hus, der er sundere og mere behageligt at bo i, siger Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go’ Energi.
Flest penge får boligejeren mellem hænderne ved at hulmursisolere eller ved at skifte et oliefyr ud med et jordvarmeanlæg eller en luft til vand-varmepumpe.
Her er mellem 350 og 750 kroner mere i rådighedsbeløb hver måned for boligejeren.
Kun udskiftning af vinduer til energivinduer og udskiftning af selve ruden til energiruder fører til, at boligejeren skal have penge op ad lommen. Den beskedne investering på henholdsvis 200 kroner og 100 kroner om måneden er samtidig en ansigtsløftning til husets facade og giver et bedre indeklima med mindre træk.
Go’ Energi lægger vægt på at give den enkelte boligejer individuelle råd om mulighederne for energieffektive tiltag.
Derfor har Go’ Energi udviklet et ikke-kommercielt og uafhængigt webbaseret værktøj, Boligtjek , hvor du får forslag til energiforbedringer af lige præcis din bolig.
Når du har tastet din adresse ind, får du allerede det første bud på en prioriteret liste over forbedringer. Med nogle få klik kan du supplere de oplysninger, Boligtjek allerede kender om din bolig.
Og jo mere præcise oplysninger, du opgiver, jo mere nøjagtige bliver forslagene. Du får eksempelvis oplysninger om energibesparelsen i kWh og kroner og de årlige omkostninger til finansiering af projektet. Du kan altså straks se, om forbedringsprojektet giver dig et større rådighedsbeløb.
Du kan også se den reelle tilbagebetalingstid for projektet, udregnet under hensyntagen til låneomkostninger, og at prisen på energi forventes at stige.
Er du parat til at tage skridtet videre og finde en håndværker, får du forslag til konkrete håndværkere i dit nærområde på Go’ Energis Håndværkerliste. Her finder du håndværkere, der er uddannede i det konkrete energiprojekt og har et godt overblik over en lang række standardiserede energiløsninger.
Midtjyllands Avis, silkeborg boligavis, side 18 (7. maj 2011)

Danske sommerhuse hitter
Efter et par hårde år for sommerhusbranchen er markedet igen på vej op. Landets største feriehusudbyder, Novasol, har en øget efterspørgsel fra Europa på de danske feriehuse. Størst stigning fra østrig og Norge, hvor henholdsvis 28 og 27 pct. flere har booket sommerhusferie i Danmark. 18 pct. flere schweizere og 17 pct. flere svenskere har bestilt danske sommerhuse hos Novasol. Hos østrigerne og schweizerne er efterspørgslen på de danske feriehuse for eksempel steget med henholdsvis 28 procent og 18 procent. I de mindre markeder i Østeuropa, i Tjekkiet og Polen er der ligefrem tale om en fordobling i efterspørgslen.
Dagbladet Holstebro, fri, side 16 (7. maj 2011)

Ingen grund til F1-panik endnu
Boligejere får tudet ørerne fulde af advarsler om rentestigninger. Der er dog ingen grund til panik for flexlånere, for selv om renten vil stige, er der langt op til niveauet for fastforrentede lån.
F1-lån har været den billigste lånetype, hvis man ser den i et historisk perspektiv, siden F1-lånet så dagens lys i slutningen af 1990erne. Selv om ingen boligøkonomer vi spå 10-15 år ud i fremtiden, opfordrer de flexlånere til at beholde deres korte rentetilpasningslån.
”Der skal ske rentestigninger på 0,6-0,7 procentpoint hvert år i fem år, før F1-lånet bliver dyrere end et F5-lån til den nuværende rentesats på 3,4 pct. Og det er efter vores bedste overbevisning ikke, hvad der ligger i kortene,” siger Steen Hauskou Bertelsen, der er seniorøkonom i Nykredit.
Han opfordrer derfor flexlånere til at beholde deres lån, og det samme gør Realkredit Danmark.
”Som det ser ud nu, er der ingen grund til, at F1-lånere skal gå i panik eller noget, der bare minder om at gå i panik,” siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.
Anbefalingen lyder nogenlunde lige sådan i Arbejdernes Landsbank.
”Vi mener ikke, at man behøver at lægge sit korte rentetilpasningslån om nu, bare fordi renten stiger,” siger Lone Kjærgaard, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Alle økonomerne sætter dog som kriterier for anbefalingerne, at man har plads til rentestigningen i økonomien, og at man ellers har gjort op med sig selv, at man kan leve med risikoen for et dyrere lån, hvis renten stiger.
Den gennemsnitlige rente på et F1-lån har historisk set været 3,7 pct. Set i det lys, har F1-lånere ikke noget at klage over, selv om den europæiske centralbank er begyndt at hæve renten, og den danske F1-rente er steget fra rekordlave 1,3 pct. i december 2010 til lige omkring 2 pct. i øjeblikket.
”På den led ser der stadig ud til at være mulighed for at have sig et billigt rentetilpasningslån et år eller to ud i fremtiden,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Han tilføjer dog, at når renterne først ændrer sig, kan det gå stærkt, hvilket de seneste rentestigninger er beviser på.
”Hvis vi skruer tiden tilbage til december 2010, sagde vores prognose, at F1-renten ville ligge lige under 2 pct. ved udgangen af 2011, og det niveau har vi jo allerede passeret nu,” siger han.
Børsen.dk (7. maj 2011)

Eksplosiv stigning i liggetider
”Til Salg”-skiltene står længere og længere tid ude ved vejen på landet.
De sidste tre år er den gennemsnitlige liggetid for landejendomme uden landbrugspligt blevet mere end fordoblet. Den første april i år gik der i gennemsnit 321 dage, før landejendommene i Region Sjælland var solgt. Det viser en opgørelse fra boligsiden.dk.
Den økonomiske krise får skylden for den eksplosive stigning i liggetiderne.
– De her ejendomme afspejler også noget liebhaveri, og i tider hvor man måske er lidt skarpere på at prioritere i sin økonomi, der kunne det være, at der er flere der vælger den her boligtype fra, siger Birgit Daetz fra boligsiden.dk.
De sidste tre år er der i gennemsnit slået over en million af salgsprisen på landejendommene.
Dr.dk (6. maj 2011)

Boligrenterne vil stige i lavt tempo
Kursen for renterne er stadig opadgående, men Den Europæiske Centralbank (ECB) signalerer nu et langsommere tempo i renteforhøjelserne end hidtil forventet
Frygten for en stribe hurtige renteforhøjelser fra ECB og dermed Danmarks Nationalbank er på retur, efter at Jean-Claude Trichet, præsident for ECB, i går skruede en smule ned for advarslerne mod stigende inflation og dermed reelt udsatte det næste rentehop til juli eller august. … Udviklingen i den europæiske rente er af stor betydning for de danske boligrenter, fordi den etårige rente på flekslån følger centralbankernes ledende rentesatser tæt. …
”På baggrund af den økonomiske udvikling er der ikke tvivl om, at en renteforhøjelse på kort sigt kan retfærdiggøres. Taktiske hensyn taler imidlertid for juli, fordi to renteforhøjelser med to måneders mellemrum kunne udløse en overreaktion i markederne,” siger Ken Wattret, europæisk cheføkonom i BNP Paribas i London, til Bloomberg News.
Børsen, 1. sektion, side 24 (6. maj 2011)

Over 400 boligejere måtte gå fra hus og hjem i april
I april 2011 gik 411 boligejere på tvangsauktion mod 390 måneden før. Det svarer til en stigning på fem procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Værst gik det ud over enfamiliehuse, som udgør 224 af tvangsauktionerne i april. Den lille stigning bekymrer ikke privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen.
”I det lidt større perspektiv ændrer dagens tal således ikke ved billedet af, at antallet er ganske langsomt på vej nedad i forhold til det toppunkt, der blev nået i begyndelsen af 2010,” skriver Las Olsen.
Over de seneste 12 måneder har antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner været svagt faldende.
”I betragtning af, at vi har været gennem den værste krise siden Anden Verdenskrig, må man sige, at antallet af tvangsauktioner er lavt,” siger Las Olsen.
Han mener, at antallet af boligejere, der ikke kan betale terminen og må gå fra hus og hjem, vil falde yderligere i takt med, at økonomien får det bedre generelt.
”Antallet af arbejdsløse stiger ikke længere, og dermed er der også færre, der kommer i alvorlige økonomiske problemer,” skriver han i en kommentar.
De lyse udsigter smitter også af på konkursstatistikken.
I april gik 453 virksomheder konkurs mod 497 måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik.
Gennemsnittet af de seneste fem måneders konkurser ligger 21 procent lavere end gennemsnittet af de fem foregående måneder.
Det laveste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med gennemsnitligt 1.695 om måneden.
I 2011 ligger det sæsonkorrigerede gennemsnit indtil nu på 415 tvangsauktioner om måneden.
24timer København, 1. sektion, side 18 (6. maj 2011)

Boligejerne kan klare ECB’s rentestigninger
Kombinationen af stigende renter og den store udbredelse af de meget populære korte flexlån er blevet set som en trussel mod samfundsøkonomien. Langt de fleste boligejere er dog ikke så bekymrede og er godt polstrede til at klare en rentestigning på op til 2 procentpoint.
39 pct. af boligejere med helt korte flexlån med et års løbetid siger, at en rentestigning på 2 procentpoint ikke vil påvirke deres økonomi overhovedet. Især mænd og nordjyder er optimister på denne konto.
Det viser en meningsmåling som Analyseinstituttet YouGov Zapera har udført for Realkredit Danmark, hvor boligejerne er blevet spurgt om de har plads i privatøkonomien til stigende renter.
Undersøgelsen viser, at det kun er meget få boligejere med flexlån, der bliver presset økonomisk af rentestigninger. Et fåtal på 3pct. vil blive tvunget til at overveje mere drastiske tiltag som at sælge bilen eller boligen, og så er der en gruppe på 6 pct., som måske vil benytte sig af muligheden for afdragsfrihed. )
”Ud fra dette svar er det svært at vurdere, hvor tæt på ‘kanten’ disse boligejere sidder – nogle af dem kan måske tænkes at have en præference for et højt forbrug, men samlet set giver undersøgelsen altså en indikation af, at nogle danskere vil komme i økonomisk klemme i et forløb med realistiske rentestigninger over de kommende år,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Børsen.dk (5. maj 2011)

Andele handles på livet løs
Der er gang i salget af andele i København. Og prisstigninger på andelslejlighederne betyder, at flere og flere sælger gennem professionelle mæglere i stedet for på opslagstavlen i Netto.
Store prisfald, komplicerede lån og knudrede regler har fået mange til at vende det skeptiske øje til andelslejligheder.
Men det betyder ikke, at markedet er gået i stå. Tværtimod bliver andele handlet på livet løs.
Hos DanBolig er en stor del af de lejligheder, de sælger i København, andele.
I Københavns nordvestkvarter var hele otte ud af ti af de solgte lejligheder i starten af 2011 andele.
”Vi sælger flere og flere andelslejligheder. Og selvom det er på bekostning af ejermarkedet, er det da dejligt, at der er gang i andelsmarkedet,” siger Morten Hauberg fra DanBolig .
Også hos EDC bekræfter de, at der er gang i andelssalget.
Ejendomsmægler Martin Østengaard, som er medejer af en af de eneste mæglerkæder med speciale i andele, Andelsbutikken, er også godt tilfreds. De åbnede deres første butik på Østerbro i 2009, og det gik så godt, at de året efter åbnede en butik på Frederiksberg og netop har startet endnu en ny op på Amagerbro.
”Vi har forrygende travlt, og det er klart et marked i vækst. Der kommer flere til på markedet, og de bliver også solgt,” siger han.
For et par år siden faldt priserne på andele – ligesom på resten af boligmarkedet – drastisk. Men det ser nu ud til at være slut.
”Andelskronerne er ikke faldet i Københavnsområdet de sidste to år. Så ejendomspriserne bliver altså bibeholdt på andelsmarkedet,” siger Martin Østengaard.
Urban, side 19 (5. maj 2011)

Stort fald i priser på landejendomme
På tre år er priserne på landejendomme faldet med over 20 pct.
Priserne på landejendomme, hvor man ikke behøver dyrke landbrug, er faldet voldsomt siden starten af 2008. Det viser nye tal fra boligsiden.dk.
– Priserne er faldet mest på Bornholm, hvor de i dag ligger 37 pct. lavere end for tre år siden. Østsjælland, Vestjylland samt Vest- og Sydsjælland følger trop med udbudspriser, der i dag ligger 24-30 pct. under niveauet for tre år siden, sige Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.
I Sydjylland er prisfaldet på landejendomme på et lavere niveau end landsgennemsnittet.
Her er priserne blot faldet med 9 pct. Til gengæld er liggetiden den højeste i landet, nemlig 11 måneder.
Tvsyd.dk (5. maj 2011)

Billigt at bo på landet på Bornholm
Drømmer du om et hus på landet – uden pligt til at drive landbrug – er Bornholm det suverænt mest oplagte sted at kigge efter hus.
Det er nemlig her på øen, at priserne er lavest i hele landet, og samtidig er det også her, at priserne er faldet mest gennem de sidste tre år. Det viser en opførelse fra boligsiden.dk.
Prisen på en landbrugsejendom uden landbrugspligt på Bornholm ligger i dag 37 procent under prisen for 3 år siden. I dele af Jylland er priserne blot faldet med 9 procent.
Dr.dk (5. maj 2011)

Motorvej gav ejendomspriser et løft
Den nybyggede motorvej 20 nord om Aarhus har givet ejendomspriserne i de nærliggende byer et ordentligt løft. Prisstigningerne er på 31 procent, viser tal fra Boligsiden.dk. En utroligt stor stigning, i resten af landet er boligpriserne faldet med omkring to procent i samme periode, kommenterer kommunikationsdirektør Birgit Daetz. Birgit Daetz forudser ganske vist et mindre prisfald i området, men at niveauet stadig vil ligge højt.
DR P4 Radioavisen 12.00 (4. maj 2011)

Nye obligationer på vej til boligfolket
Pas på. Hvis man står foran at skulle optage eller omlægge boliglån, gælder det om at være opmærksom på, at der snart kommer helt nye obligationer på markedet herhjemme, som får en lidt dårligere kurs end de gamle.
Snart kommer der helt nye bygge- og boligobligationer på markedet herhjemme. Det skal alle boligejere, som overvejer at omlægge lån, som skal belåne friværdier, købe nyt hus eller ny lejlighed, eller som skal skifte boliglån af anden grund, være opmærksom på. Men nyheden er også vigtig for alle, der sparer op i obligationer, fordi renten på de nye obligationer er højere end på de gamle.
Det er om få måneder, at der åbnes helt nye 30-årige serier af obligationer, der skal overtage rollen fra de i dag så populære 2041-papirer, som op mod en tredjedel af alle huse og ejerlejligheder i dag er finansieret med. De nye obligationer får løbetid til 2044. Denne fornyelse finder sted hvert tredje år og skal i år finde sted ved udgangen af august. Der kommer også nye 20-og 10-årige lån. De kommer til at hedde 2034 og 2024, mod 2031 og 2021 i dag.
De nye 30-årige obligationer ventes at åbne i kurser, som er måske ét eller to kurspoint lavere end på de nuværende papirer. Så det er en klokkeklar fordel at tage de gamle serier, og undgå de nye, så længe det kan lade sig gøre, hvis man skal låne penge.
”Det er helt klart noget, man skal være opmærksom på. De nye obligationer vil få en lidt dårligere kurs, fordi deres løbetid i starten er tre år længere. Samtidig er likviditeten i de nye papirer dårligere end i de gamle og meget store serier. Så hvis folk står foran at skulle optage et nyt lån, kan de lige så godt gøre det inden alt for længe, og senest ved udgangen af august,” siger afdelingsdirektør hos Nykredit, Sune Worm Mortensen.
Berlingske, business, side 10 (3. maj 2011)


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Lignende artikler