Print
Af

Pressen uge 11: Op med boligskatten!

Regeringens Vækstforum kom i den forgangne uge med den ventede rapport over forslag til økonomiske justeringer. Vækstforum pegede på, at boligskatten skal op, men den er der næppe mange politikere, der er med på. Læs udpluk af pressens skriverier i uge 11.

Ringe indflydelse på valg af bolig
Boligkøberne lader ikke deres valg af nyt hus eller lejlighed påvirke af boligens energimærke.
Det er i hvert fald den konklusion, man kan drage på baggrund af tal fra boligsiden.dk. Tallene viser, at der i vid udstrækning er overensstemmelse mellem energimærkernes fordeling på de boliger, der bliver solgt, og på samtlige af de 72.300 boliger, der er udbudt til salg.
– Det har siden 1. juli i fjor været lovpligtigt, at boligen er forsynet med en tydelig mærkning af energitilstanden, før den må annonceres til salg. Vores tal viser imidlertid, at køberne tilsyneladende ikke lader deres valg af bolig diktere af energimærket.
Der bliver da utvivlsomt holdt øje med energimærket, men i sidste ende vælger køberne nok mere ud fra deres drømme og økonomiske formåen her og nu.
Sidenhen kan man så overveje at forbedre boligens energitilstand, siger Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.
Selvom der er en relativ jævn fordeling af energimærkerne, der går fra A til G, i den samlede mængde af boliger, der er udbudt til salg, er energimærket C og D de mest gængse klassificeringer.
-29 pct. af de boliger, der står til salg, er forsynet med mærke D. Til sammenligning repræsenterer samme energiklasse 27 pct. af de samlede handler. I energiklasse C ligger tallene side om side, idet hver femte udbudte bolig og hver femte solgte bolig er placeret i C-klassen, fortæller Birgit Daetz.
Nordjyske Stiftstidende, bogodt, side 4 (20. marts 2011)

Her bliver boliger solgt hurtigst
Et boligsalg er ikke nødvendigvis forbundet med endeløs venten på en stædig køber.
I det seneste halve år er 16 procent af husene blevet solgt inden for en måned. På samme tid sidste år lå tallet på 14 procent.
Til gengæld har der været knap så mange hurtige lejlighedssalg, idet andelen i de seneste seks måneder har ligget på 15 procent mod 17 procent for et år siden.
Det viser en ny analyse fra Boliga.
Ifølge Morten Skak, der er lektor på SDU’s Center for Bolig og Velfærd, tyder tallene på, at der er forskellige grader af optimisme hos henholdsvis hussælgere og lejlighedssælgere.
”Lejlighedsmarkedets nedtur vendte lidt hurtigere, så tallene kan være et udtryk for, at sælgerne har ladet sig påvirke af snakken om, at det går bedre, og derfor har sat priserne for højt. Det vil så komme til udtryk ved, at lejlighederne ikke bliver solgt helt så hurtigt nu som tidligere,” siger Morten Skak.
Han peger på, at stigningen i hurtige salg på parcelhusmarkedet kan skyldes, at priserne er steget knap så meget som på lejlighedsmarkedet. Køberne slår derfor i højere grad hurtigt til.
De bedste odds for et hurtigt salg finder man i Allerød Kommune nord for København.
Her er 27 procent af husene i det seneste halve år blevet afsat inden for en måned, mens hver fjerde villasælger i Ikast-Brande Kommune har fået afsat boligen inden for 31 dage.
Andelen af lynsalg i Københavns Kommune og Hvidovre Kommune ligger også i omegnen af hver fjerde handel.
Omvendt skal hussælgere i provinskommuner som Odsherred, Guldborgsund og Langeland næppe forvente at sælge lige med det samme, idet andelen af salg inden for en måned her ligger mellem to og tre procent.
Andelen af lynsalg i Københavns Kommune og Hvidovre Kommune ligger også i omegnen af hver fjerde handel.
Søndagsavisen, 1. sektion, side 27 (20. marts 2011)

Sommerhuse skal alligevel ikke energimærkes
Siden 1. juli 2010 har det været et lovkrav, at ejendomme, der sættes til salg hos en ejendomsmægler, skal have gyldigt energimærke, så snart de annonceres til salg. Dette har hidtil også været gældende for fritidshuse. Men det er slut nu.
Energistyrelsen har nemlig ændret kurs og lempet reglerne, så fritidshusene nu er fritaget for energimærkning – dog ikke fritidshuse, der anvendes til helårsbeboelse i henhold til planlovens bestemmelser.
Fritagelsen af fritidshuse fra energimærkningsordningen er en del af en større ændring af reglerne om energimærkning. Energistyrelsen forventer, at de nye regler samlet set trådte i kraft 1. januar 2011.
De nye regler kommer belejligt for langt de fleste sommerhusejere, som er i færd med at sælge deres fritidsbolig: ”Værdien af energimærket på sommerhuse har haft begrænset betydning. De fleste købere ser stort på det, fordi de kun bruger fritidsboligen i en begrænset periode om året,” siger Jesper Andersen, der er ejendomsmægler hos DanBolig i Lemvig og kredsformand i Dansk Ejendomsmæglerforening.
Han mener, at de nye krav til energimærkning af sommerhuse, som blev indført i sommer snarere har været en sten i skoen for sælgerne: ”Det har mere været til irritation, at man har måttet vente med at sætte huset til salg, indtil energikonsulenten har haft tid til at gennemgå huset og give det energimærke,” siger Jesper Andersen, der peger på, at langt de fleste sommerhuse slet ikke kan opnå et særligt ’pænt’ energimærke, fordi de ikke er bygget med henblik på helårsbrug.
Århus Stiftstidende, tema, side 23 (18. marts 2011)

Sommerhussalget vågner fra vinterhi
Nu er det højsæson for sommerhuskøb. De næste måneder boomer markedet nemlig for sommerhuse: Der bliver sat mange flere sommerhuse til salg, og langt flere bliver solgt end i årets andre måneder.
En opgørelse fra boligsiden.dk viser, at sommerhusejerne begynder at valfarte til landets ejendomsmæglere, så snart de første forårstegn viser sig.
– Nyudbuddet af sommerhuse eksploderer i slutningen af vinteren. Ser man alene på 2010, steg antallet af nyudbudte fritidsboliger hos ejendomsmæglerne fra knap 500 i slutningen af januar til over 1.400 i marts. Altså næsten en tredobling, fastslår Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz. …
Tallene mere end understreger, at højsæsonen for sommerhusmarkedet allerede er skudt i gang, og det er der en ganske god grund til.
– Sommerhuskøberne er grundige og seriøse mennesker, der nøje gransker deres økonomi, før de supplerer helårsboligen med en fritidsbolig. Men når man har gjort sig sine overvejelser hen over en lang og snefuld vinter, er man klar til at handle, så snart foråret viser sig. Og det handler utvivlsomt også om, at har man besluttet sig for at købe, skal det ske i god tid, så man kan udnytte foråret til at nusse om det nye sommerhus. På den måde er man forberedt til en god, lang sommer i de nye rammer, slutter Birgit Daetz.
Nordjyske.dk (16. marts 2011)

Vækstforums udspil er politisk ukorrekt
Vækstforums seneste udspil indeholder et kontroversielt forslag, som lægger også op til skattesænkninger på arbejde mod at hæve skatten på boliger.
Det risikerer at overdøve mange af de andre forslag, som økonomer ellers karakteriseres som gode.
”Det er afgørende, at skattesystemet og indkomstoverførselssystemet indrettes, så der er tilstrækkelig tilskyndelse til at arbejde, dygtiggøre sig, gøre en ekstra indsats og investere. Og der skal være en bedre balance mellem f. eks. skat på fast ejendom og skatter, der er mere forvridende, som f. eks. skat på arbejdskraft,” skriver Vækstforum.
Lars Nørby Johansen ærgrer sig over, at der allerede er stor modstand mod forslaget om lavere skat, men fortryder ikke, at det er med, selv om det kan overskygge den samlede plan.
”Hvis vi skulle tage højde for, hvad der er politisk selvmål, skulle vi ikke sige noget som helst. Politikerne kan lytte til os eller lade være, men der er en fælles opfattelse af, at skatten er et problem,” siger han.
Man fastholder dertil sin støtte til regeringens tilbagetrækningsreform og opfordrer igen til at lønudviklingen i Danmark skal være langsommere end på de nære eksportmarkeder. De to ting skræmte fagforeningerne væk fra det forrige udkast. …
”Der en grund til at de ikke skriver det tydeligere. Det er dødt rent politisk at tale om højere boligbeskatning. Det er en no go dansk politik,” siger Steen Bocian.
Selvom Vækstforums skatteudspil ligner, det som vismændene har anbefalet, er der ikke nødvendigvis en varig økonomisk vækst i at sænke marginalskatten, mener økonomiprofessor og vismand Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet.
”Hvor det kan give et kortvarigt løft i økonomien, er det i hele taget er det svært at skabe varige forbedringer i væksten ved hjælp af skattesænkninger,” siger Claus Thustrup Kreiner, der sad i regeringens egen skattekommission i 2008 og 2009.
Dertil bliver det meget svært at sænke de marginale skatter på arbejde uden også at øge uligheden i samfundet, mener han.
Pengene skal simpelthen findes et andet sted, og det bliver til ulempe for dem, der ikke tjener særligt meget.
Det i sig selv gør et næsten uspiseligt rent politisk.
Jyllands-Posten, erhverv & Økonomi, side 4 (15. marts 2011)

Skat fortsætter ulovlig praksis trods dom
For næsten tre måneder siden underkendte Højesteret Skats tilbagebetaling af ejendomsskatter til grundejere, der har klaget, fordi Skat ikke betaler penge retur for en lang nok periode.
Siden har Skat dog opretholdt den ulovlige praksis.
Det viser en ny afgørelse, som Morgenavisen Jyllands-Posten har en kopi af, og hvor en virksomheds indsigelse ikke får Skat til at ændre på afgørelsen.
”Det skal bemærkes, at betydningen af Højesterets dom bliver behandlet, når Skat har vedtaget en endelig praksis,” skriver Skat til virksomheden.
Sagen drejer sig om, hvor mange år tilbage i tiden Skat skal gå, hvis grundejere klager over ejendomsskatten og får ret i, at de skal have penge tilbage.
Reglerne siger, at Skat skal tilbagebetale penge for tre år, men i op mod 20.000 tilfælde er Skat kun gået to år tilbage.
Skats praksis blev allerede i 2008 underkendt af Landsskatteretten, som er landets øverste administrative myndighed, men Skatteministeriet besluttede – efter et samråd med Kammeradvokaten – at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse. Med Højesterets dom den 16. december sidste år kunne Skatteministeriet ikke længere fastholde sin fortolkning af loven.
”Skatteministeriet er ved at analysere de juridiske konsekvenser af dommen, og Skat har derfor stillet igangværende afgørelser berørt af dommen i bero,” siger Steffen Normann Hansen, der er produktionsdirektør i Skatteministeriet.
Han mener, at Højesterets dom ikke klart fastslår, hvordan sagerne fremover skal håndteres.
Jyllands-Posten, erhverv & Økonomi, side 10 (15. marts 2011)

Sag om fradrag får lov at sejle
Borgere, der har betalt for meget i ejendomsskat, risikerer at ende som kastebold mellem myndighederne. Det viser en sag fra Fyn, hvor kommunen henviser til Skat, som henviser til kommunen.
Der er stadig ikke styr på, hvordan danskere med sager om ejendomsskatter skal behandles.
Det viser en sag fra Fyn, hvor en borger er endt som kastebold mellem de myndigheder, som i flere måneder har forsøgt at tørre ansvaret af på hinanden.
Borgeren ønsker at være anonym, men Jyllands-Posten kender hans identitet og har en kopi af hans korrespondance med kommunen og Skat. Han er en af de tusindvis af danskere, som har fået forhøjet sit fradrag for forbedringer og derfor har ret til at få nedsat ejendomsskatten.
I hans tilfælde skal skatten reduceres for 2009 og 2010 med i alt ca. 3.500 kr.
plus renter.
Forgæves henvendelse I februar i år henvendte han sig til sin kommune for at høre, hvornår han kunne forvente at få korrigeret skatten som følge af, at hans fradrag var steget. Kommunen oplyste, at det ikke var dens bord. Skat foretager omberegningen af det grundværdiskatteloft, som skatten betales ud fra, lød svaret fra kommunens sagsbehandler.
Hos Skat var der heller ingen hjælp at hente. I stedet for at løse problemet, sendte Skat ham tilbage til kommunen. …
Det er måske ikke mærkeligt, at tusindvis af borgere i årevis er blevet opkrævet for meget i ejendomsskatter, for skattemyndighederne havde overhovedet ikke styr på sagsbehandlingen, da borgere for fem-seks år siden begyndte at klage i stor stil.
Det fremgår af en rapport fra Skats interne revision, som Morgenavisen Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Rapporten sætter fokus på, Ingen N En intern revisionsrapport fastslår, at Skats sagsbehandling sejlede, når borgere klagede. Det er rystende læsning, mener en skatteekspert.
Jyllands-Posten, erhverv & Økonomi, side 11 (15. marts 2011)

Lavere forventninger til huspriser øst for Øresund
Mens forventningerne til boligmarkedet i Sverige generelt er mere positive end i Danmark, forholder det sig lige modsat i Øresundsregionen, hvor de københavnske mæglere ser betydeligt mere lyst på prisudviklingen på boligmarkedet det kommende kvartal end deres kolleger i Malmø.
Ejendomsmæglerne i Malmø er lidt mere tilbageholdne i deres forventninger til prisudviklingen det kommende kvartal end mæglerne i København, og det er stik imod en generel tendens til større optimisme i forventningerne til det svenske boligmarked end det danske. Det viser en dugfrisk undersøgelse, som er udarbejdet af brancheforeninger for ejendomsmæglere i Norge, Sverige, Island og Danmark – og her i landet af Dansk Ejendomsmæglerforening.
Kun seks pct. af de københavnske ejendomsmæglere forventer et mindre prisfald på huse det kommende kvartal, og de ser således væsentligt mere optimistisk på udviklingen på boligmarkedet end deres kolleger i Malmø, hvoraf hele 26 pct. regner med et mindre fald i huspriser på den korte bane. Hermed går forventningerne til boligmarkedet i Øresundsregionen stik mod den generelle tendens, hvor 19 pct. af de svenske mæglere på landsplan regner med et mindre prisfald det kommende kvartal mod hele 27 pct. af de danske mæglere. Tilsvarende tror 25 pct. af de svenske mæglere på landsplan på prisstigninger mod kun 10 pct. af de danske mæglere.
Npinvestor.dk (14. marts 2011)

Her er mæglerens drømmehus
Hvilke byggematerialer gør et hus mest salgbart? Det spørgsmål er samtlige mæglere hos RealMæglerne og BoligOne blevet stillet. Og det er huse med røde mursten, almindeligt tegltag og vinduer med aluminium på ydersiden er de byggematerialer, som gør huse mest attraktive i det nuværende marked, viser undersøgelsen.
Er huset derimod bygget med gasbeton, eternittag og plastvinduer, er det mindre attraktivt og kan derfor være svært at sælge.
Byggematerialer som røde mursten, tegltag og aluminium er alle kendetegnede ved at være langtidsholdbare materialer med minimale vedligeholdelsesomkostninger. Det er derfor ikke helt overraskende, at netop de byggematerialer topper popularitetslisten hos ejendomsmæglerne.
”Resultatet af undersøgelsen stemmer helt overens med de overordnede tendenser på boligmarkedet for tiden. Efter nogle år med økonomisk turbulens, vil boligkøbere gerne have sikre rammer for deres økonomi. Det mærkes blandt andet i form af en øget efterspørgsel efter boliger med lave vedligeholdelsesomkostninger”, forklarer direktør Niels Brandt fra RealMæglerne Holding.
Finans.tv2.dk (14. marts 2011)


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Lignende artikler