annonce
Fur_beetle_5cm-1

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
 

 

Skadedyr: Klannere æder de uldne trøjer

Klannere er små biller, der æder affald. De elsker ådsler og uldne sweatre, og hvis der er mange af dyrene i boligen, er det et tegn på, at der er noget galt. Problemet er tiltagende.


Klannerne er naturens skraldemænd, de er affaldsædere, og ligesom spyfluen er deres radar stillet ind på at finde ådsler. Klannerne findes i forskellige afskygninger og er helt almindeligt forekommende i de danske hjem. Er der nogle få stykker, er det som regel intet problem, for klannerne er udmærkede flyvere og kan ved et tilfælde havne i boligen via et åbent vindue.
Er der derimod mange af dem, er det tegn på, at man har et problem.

”Hvis man bor i hus og har mange klannere, så kan det være et tegn på, at der ligger en død mus eller rotte på loftet, som dyrene har taget ophold i og spredes ud fra. I beboelsesejendomme ser man dem undertiden i de øverste lejligheder, helt oppe under loftet. Og så ligger der muligvis en død fugl oppe på loftet, som er blevet hjemsted for klannere”, forklarer Claus Schultz, teknisk chef hos Rentokil.

Klannerne bærer navne som brun pelsklanner, pelsklanner og flæskeklanner, og som navnene antyder, elsker de at mæske sig i alt fra dødt kød til uldtrøjer. De gennemgår i deres livscyklus det traditionelle insektmønster fra æg over larve til puppestadiet, før de bliver til et voksent insekt.

Kan lugte døde dyr 5 km væk
”Klannere kan lugte et dødt dyr på fem kilometers afstand med deres to antenner. Dem bruger de til at navigere henholdsvis til højre og til venstre, indtil de finder frem til det døde dyr. Så lægger de omkring 200 æg i kadaveret. De udvikler sig til larver, som æder sig større fra den ene ende og forpupper sig fra den anden, når de er blevet store og fede. Så bliver de til voksne biller og forlader ådslet for at formere sig yderligere”, lyder den yderst appetitlige forklaring fra Claus Schultz.

Når de kommer ind i boligen, nyder de for eksempel at gemme sig i uldne trøjer og lignende – typisk i nullermændene i bunden af klædeskabet. Dyrene er ikke som sådan farlige, men da de har levet i døde dyr, kan de sprede bakterier, som man kan få diarré og opkastninger af.

Klannerne er imidlertid relativt lette at slippe af med. Almindelig rengøring i skabe, under sengene og så videre klarer som regel det meste. Men er dyrene kommet ind i tøjet, gælder de samme retningslinjer som for lopper og lus:

”Så er det i en pose med tøjet, som lukkes til og smides i fryseren i tre dages tid. Eller man skal vaske ved mindst 60 grader. Ligesom med lus og lopper, trives de bedst med fugt, og man skal derfor sørge for, at alt tøjet er gennemtørt, inden det kommer på plads igen”, siger Claus Schultz.

Vakuumpak tøjet i sække
Han foreslår i øvrigt, at man pakker vintertøjet ned i sorte affaldssække om foråret. Sørg for, at det hele er rent, og når det så er nede i sækken, suger man luften ud med sin støvsuger, lukker sækken til og sætter den på loftet. Så er tøjet som nyt, når vinteren kommer, og man atter skal bruge de varme gevandter.

Som nævnt er klannere ikke nævneværdigt farlige, men de skal holdes nede. For der kan leve op til 5.000 larver i en død rotte, og klannerne kommer altså ind gennem minimale huller i vinduet, taget eller lignende. Og da de er gode flyvere, er de helt almindelige i vindueskarmen, men det er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er blevet til et problem.

”Men klannerne er i fremvækst herhjemme, og problemet har været stigende i de danske hjem i de senere år. Vi rykker ud og sprøjter forebyggende mod klannere i ejendomskomplekser omkring 200 gange om året. Folk er uopmærksomme på problemet, fordi de antager, at det blot er nogle små hyggelige biller – ’de gør jo ikke noget’. Men er det kakerlakker, så er reaktionen der prompte. Nogle få stykker er okay, men er der flere, så er det altså tegn på, at man har et problem. Og så er det om at få bekæmpet problemet”, slutter Claus Schultz.

Henrik Nielsen


 

Fakta

Sådan kender du klannerne*
Flæskeklanneren
• De voksne biller er 7-9 mm lange. Brunsorte og let kendelige ved et lyse-brunt tværbånd med seks mørke prikker hen over den forreste halvdel af ryggen.
• Larverne bliver op mod 15 mm lange, de er brune, dog lysere på undersiden, tydeligt leddelte med lange børster strittende fra alle led. På det bageste synlige led har larverne to mørke kitinkroge.
• Lever af ådsler, fiskemel, røget eller saltet kød, hundekiks, og tørfoder til hudne og katte, havregryn og lignende plantekost

Brun pelsklanner
• De voksne biller er 3-4 mm lange. Dækvingerne, som ligger hen over bagkroppen, er brune, medens hoved og forkrop er nærmest sorte
• Larverne er op til 8 mm lange, gyldenbrune og har en penselformet hårdusk i bagenden. Med det blotte øje er de ikke til at kende fra larverne af den almindelige pelsklanner, der kan optræde som et alvorligt skadedyr i uldne tekstiler
• Som de fleste af de biller, der hører til klannernes familie, lever de brune pelsklannere af tørre rester af planter og dyr De voksne biller tager, så vidt man ved, ikke føde til sig. Arten hører oprindeligt hjemme i tropiske områder og trives bedst ved en temperatur på omkring 24°C, så her på vore breddegrader kan de udelukkende formere sig indendørs i opvarmede lokaler.

Pelsklanner
• Den voksne pelsklanner (Attagenus pellio) er en bille på ½ cm's længde. Den er ensfarvet sort bortset fra to hvide pletter midt på dækvingerne
• Larven bliver op til 1 cm lang, er brun og lådden og har en karakteristisk penselformet hårdusk i bagenden. Larven kan nemt forveksles med den brune pelsklannerlarve, der er mere almindelig inden døre
• Pelsklannere kan træffes overalt i det fri, og i sommertiden kan de voksne biller ofte findes på blomstrende planter, hvor de æder pollen og nektar. Hunnen lægger sine 50-100 æg i muse- eller fuglereder. Larverne lever af fjer, hår eller andet affald, som findes i rederne. Lar-verne kan inden døre optræde som skadedyr i uldne tekstiler, natursilke, skind, pelsværk, udstoppede dyr og insektsamlinger
• Både billerne og de meget aktive larver kan fra fuglereder på huset vandre ind i beboelsen. Da de voksne biller flyver godt, kan de også komme ind ad åbentstående vinduer og døre. I huset kan hunnerne lægge æg i uldne tekstiler, eller hvor som helst der findes føde for larverne. Det kan være i gulvrevner, langs fodpaneler, i bunden af klædeskabe og lignende steder, hvor uldfnug og andet organisk materiale samler sig.

Husklanner
• Den voksne bille er knap l cm lang og nærmest bådformet. Den er ensartet sortbrun, bortset fra undersiden, hvor en mængde små hår giver den et gyldent skær
• Larverne bliver op til 15 mm lange. De er brunlige med bleg underside og tydeligt leddelte med lange, brune børster strittende fra alle led
• Husklanneren lægger æg i døde dyr ligesom spyfluerne, men klannerlarverne kan i modsætning til fluelarverne også udnytte de tørre dele af ådslerne som brusk, tørre kødrester, huder osv
• I en husholdning kan klannerlarverne leve af fødevarer, som indeholder dødt dyrisk materiale, f.eks. tørfisk og hundemad. Desuden fortærer de røgede skinker og kan leve af kødaffald som f.eks. et stykke pølse bag køleskabet eller de rester, som findes i nærheden af hundens eller kattens foderskål.Under de mest gunstige omstændigheder, ved 20°C, er larverne ca. en måned om deres udvikling; men hvis det er koldere, eller føden er knap, kan de være flere måneder om udviklingen fra æg til voksen
• De fuldvoksne larver vil normalt forlade det, de har levet af, og opsøge et beskyttet sted, hvor de kan forpuppe sig. I en lejlighed vil de ofte søge ned under gulvene, og det kan skabe problemer (se i det følgende). De vil gerne gnave sig ind i f.eks. træ, hvis de ikke kan finde et naturligt hulrum. De gange, husklannerlarver gnaver, er ca. 2 cm dybe og cirkelrunde med en diameter på 3-4 mm

Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium

annonce

Boligsiden opdateres flere gange i døgnet for at give dig et samlet overblik over alle ejendomme til salg i Danmark.
Tjenesten drives af Boligsiden A/S.

Feedback Form