Print
Af

Energimærkningens betydning for køber

Boliger, der sælges, skal have gyldigt energimærke. Mærkningen giver køber overblik over, hvor dyr en bolig vil være i varme og el. Endvidere indeholder mærkningen forslag til energimæssige forbedringer af boligen.


Når en bolig sælges, skal den have en gyldig energimærkning. Formålet med mærkningen er at vurdere en bygnings energimæssige tilstand.

”Det, vi vurderer, er bygningens varmetab og dens energiforbrug. Det sker ud fra en lang række faktorer som husets konstruktion, om der står en gammel kedel, som står og damper, eller om huset er forsynet med en ny, kondenseret gaskedel”, fortæller energikonsulent Ole Børs Petersson.

Helt konkret består energimærkningen af to dele:
1. En vurdering, der viser hvor store energiudgifter, der er ved boligen – for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.
2. Et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer, det kan svare sig at gennemføre på boligen.

Spar penge på forbedringer
Besparelsesforslaget viser også hvor meget, man kan mindske energiudgifterne, hvis man foretager forbedringer af boligen med ekstra isolering eller termovinduer.

Når boligen er energimærket, bliver den klassificeret i otte kategorier. Kategoriseringen foregår efter en særlig beregningsmodel, hvor areal, energiforbrug pr. kvadratmeter og så videre indgår. A1 er den fornemmeste kategori, og derefter følger A2 og B op til G.

”Hvis der er tale om et gammelt bindingsværkshus fra 1800-tallet kan man regne med, at huset indplaceres på skalatrin G, altså det dårligste. Er der derimod tale om et parcelhus, som er opført efter Bygningsreglement 08 (de senest gældende krav til nybyggeri, red.), skal huset placeres i skalatrin B”, fastslår Ole Børs Petersson.

Som nævnt indeholder energimærkningen også forslag til besparelser. Der er nemlig penge at spare på forbedringer – også selv om man skal låne penge til forbedringerne. Besparelsen kan snildt være på op til 25-30 pct. at spare på el- og varmeregningen i almindelige danske huse. Mest er der at spare ved at udskifte vinduer og efterisolere.

Ifølge restaureringsarkitekt Asger Stoubæk Poulsen er der rigtig mange penge at spare. Det traditionelle 70er-parcelhus, er en af de boligtyper, hvor potentialet er stort.

”For en udgift på 200.000 kroner kan man ofte skære 20.000 kroner af varmeregningen hvert år, og det er da værd at regne med”, siger den århusianske arkitekt.

Mærkning er sælgers ansvar
Når man køber hus, er energimærkningen altså et væsentligt parameter i beslutningen om, hvorvidt man skal købe huset eller lejligheden.
Fra 1. juli i år strammes reglerne til energimærkning desuden til købers fordel. Fra den dato er det nemlig et krav, at energimærkningen skal foreligge allerede, når boligen sættes til salg. Det er altså sælgers ansvar at sørge for energimærkningen. Dermed bliver det meget nemmere for køber at gennemskue boligens egentlige energiforbrug.
Hvis boligen af en eller anden grund ikke er blevet energimærket inden handlen, kan køber op til et år efter kræve, at sælger betaler for en energimærkning.

Sælgere af andelsboliger og ejerlejligheder skal bede andels- eller ejerforeningen om at udlevere energimærkningen af ejendommen. Det er nemlig ikke den enkelte bolig, men ejendommen som helhed, der udstyres med energimærke.

Boligejer.dk kan du se hvilke oplysninger, energikonsulenten skal have, før han gennemgår din bolig

Retsinformation.dk kan du læse hele loven.


Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Lignende artikler