Eksperterne tror på stabile boligpriser
Ugens gode nyhed er, at 20 økonomer stort set er enige om, at boligpriserne vil holde sig i ro resten af året. Den dårlige er, at vi betaler skyhøje summer i administrationsudgifter til realkreditinstitutterne. Læs mere i ugens pluk fra avisbunken.
Sommerhuse er blevet mere attraktive
Det er blevet mere overkommeligt at få råd til et sommerhus, hvis en del af købet skal finansieres af lejeindtægter. Faldende priser og en lav rente betyder, at det kræver færre lejeindtægter end for bare få år siden at få det til at løbe rundt.
Det viser beregninger fra Nordea, som for fem populære sommerhuskommuner har regnet på, hvor mange uger om året et hus skal udlejes, for at lejeindtægterne kan finansiere købet inklusive skatter, renovation og forsikring. Beregningerne er baseret på, at hele købet finansieres med et realkreditlån med den til enhver tid faste rente.
I den populære Jammerbugt Kommune kræver det 24 ugers lejeindtægter at finansiere et gennemsnitligt sommerhus. Det er et markant fald i forhold til forrige år, da man var afhængig af 38 ugers lejeindtægt, hvis økonomien skulle hænge sammen.
Odsherred er den af de udvalgte kommuner, hvor der skal holdes mest gang i lejeforretningen. 36 uger om året skal der hentes indtægter hjem for at finansiere huskøbet. For tre år siden skulle et hus her stort set lejes ud hele året for at få økonomien til at hænge sammen, og det er ikke tilladt.
”Man må udleje hele sommerhalvåret og halvdelen af vinterhalvåret. Det vil sige 39 uger i alt,” siger Carlos Villaro Lassen, adm. direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening …
”Vi anbefaler, at man køber et sommerhus for selv at bruge det, men det er rart, hvis man kan få nogle af udgifterne dækket ved at leje ud. Og det ser fornuftigt ud – og bedre end længe,” siger Troels Theill Eriksen, boligøkonom i Nordea.
Beregningen for 1. kvartal i år er baseret på en fast rente på 4 pct.
”Man kan gøre det meget billigere med den korte rente med den usikkerhed, det indebærer,” konstaterer Troels Theill Eriksen.
Nordea forventer, at renten holder sig på et lavt niveau i år og næste år.
”Den ekstremt lave korte rente har fået priserne til at stige i årets første seks måneder, men vi forventer nogenlunde uændrede priser et par år frem,” siger Troels Theill Eriksen.
Hvis den lave rente får priserne til at stige yderligere, forventer Nordea, at priserne vil falde tilbage igen, når renten begynder at stige.
Epn.dk (9. juli 2010)
Unge indvandrere køber oftere ejerbolig
Danske andengenerationsindvandrere har fået fodfæste på boligmarkedet.
En tredjedel af efterkommerne fra ikke-vestlige lande på 30 år bor i ejerbolig, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det samme gælder for 40 procent af efterkommerne fra ikke-vestlige lande på 35 år.
Efterkommerne har i højere grad end deres forældre fået foden inden for på det danske marked for ejerboliger.
Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande bor mellem 21 og 29 procent af personerne i en årgang i ejerbolig. Andelen er højst for de 50-årige med 29 procent.
Både indvandrere og efterkommere er dog sjældnere gæster hos ejendomsmæglerne end personer af dansk oprindelse.
Hver anden 30-årig af dansk oprindelse bor i ejerbolig, og flertallet af alle personer mellem 25 og 60 år bor i ejerbolig, nemlig 61 procent.
Blandt personer med dansk oprindelse er andelen 64 procent, mens den for indvandrere fra vestlige lande er 42 procent og for indvandrere fra ikke-vestlige lande er 26 procent.
Blandt efterkommere bor 48 procent fra vestlige lande i ejerbolig, mens det gælder 33 procent af efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her spiller det ind, at efterkommere fra ikke-vestlige lande er meget unge, konkluderer Danmarks Statistik.
Andelen af ejere stiger generelt med alderen, indtil folk er i 60’erne. Der er 33 procent af de 25-29-årige, 56 procent af de 30-39-årige, 65 procent af de 40-49-årige og som den største andel 68 procent af de 50-59-årige, der bor i ejerbolig.
Epn.dk (8. juli 2010)
Huse med havudsigt koster det dobbelte
Villaer ved vandet sættes til salg til det dobbelte af en gennemsnitlig villa. Udbudsprisen på de kystnære villaer er i gennemsnit knap fem mio. kroner, mens prisen falder med 28 pct. bare 100 meter længere inde i landet.
Det viser nye tal fra boligsiden.dk. Ikke overraskende er prisen høj, hvis man ønsker at bo helt ned til vandkanten.
Nye tal fra boligsiden.dk viser, at villaer til salg med en beliggenhed mindre end 100 meter til kysten i gennemsnit er dobbelt så dyre, som en gennemsnitlig villa til salg. De allermest kystnære villaer har en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 27.049 kr. Men kan man tage til takke med at nyde havudsigten fra 100 meters afstand, bliver der allerede slået 28 pct. af prisen med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 19.499 kr. på huse i 100-200 meters afstand fra kysten.
- Beliggenheden er afgørende for prisen, og ønsker man at blive direkte nabo til strand og vand, er det nødvendigt at indstille sig på høje priser.
Men går man blot lidt længere ind i landet, falder priserne hurtigt. Faktisk kan man spare omkring 52 pct. – i gennemsnit 2.566.207 kroner -bare ved at købe en villa, der ligger mellem 200-500 meter fra kysten, siger kommunikationschef hos boligsiden.dk Birgit Daetz.
Budstikken, bolig sektion, side 8 (7. juli 2010)
Økonomer: Boligpriserne vil holde sig i ro
Priserne vil holde sig i ro i lang tid frem. Det er vurderingen fra et stort flertal af landets førende økonomer, som Ritzau har spurgt.
Professor Niels Blomgren-Hansen fra Handelshøjskolen i København, CBS, forventer, at vi får en lang periode med stabile boligpriser.
- Der er ikke sket meget nyt omkring konjunktursituationen, og jeg kan ikke se, hvilke nye informationer der kan ændre de stabile boligpriser, siger Niels Blomgren-Hansen.
Han er dermed på linje med 20 andre økonomer i Ritzau og RB-Børsens økonomiske panel. 60 procent af de adspurgte økonomer vurderer, at boligpriserne stort set vil forblive på nuværende niveau frem mod udgangen af 2010.
Niels Blomgren-Hansen hæfter sig ved, at priserne allerede har ligget stabilt i et par kvartaler nu.
- I mange år efter en boligkrise kan folk godt huske, at man risikerer at tabe penge. Derfor tager det lang tid, før vi er i en situation igen, hvor alle tror på, at priserne stiger og man derfor køber uden bekymring, siger han.
Epn.dk (7. juli 2010)
Energimærkning skal nu annonceres
Alle ejendomme, der sættes til salg fra og med 1. juli 2010, skal annonceres med energimærkning. Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet. Ejendomsmæglerbranchen er positive over for den nye lovgivning og har tidligt igangsat flere tiltag for at sikre, at de nye annonceringsregler kan indføres så let og smidigt som muligt.
Energiforbruget har stigende betydning for stadig flere boligkøbere, og de nye regler betyder, at man nu allerede i den tidlige fase, hvor man søger efter ny bolig, også kan bruge energimærkningen som sammenligningsparameter …
For at gøre det enkelt og overskueligt for forbrugerne har ejendomsmæglerbranchen i samarbejde med deres fælles boligportal, Boligsiden.dk, på eget initiativ udviklet et særligt energimærknings-logo, som vi kender det fra hårde hvidevarer og lignende.
Det har været afgørende for os at finde en løsning, som dels var muligt at implementere på Boligsiden.dk, og som dels gør det let for boligkøberne at sammenligne energimærkningen på de forskellige salgsemner. Det mener vi er lykkedes, siger adm. direktør i Boligsiden A/S, Søren Lægaard .
Midtsjællands Folkeblad, 1. sektion, side 16 (6. juli 2010)
Sommerudsalg: Boligpriser sænket med 1 mia. kr.
Udbudspriserne på de boliger, der er til salg på det danske boligmarked, blev i juni sænket med næsten 1 mia. kr. Helt præcist blev der skåret 957.103.746 kr. af salgspriserne.
Det er boligsiden Boliga.dk’s statistisk over ændringerne i udbudspriserne, der viser den store priskorrektion i juni.
Så stort et samlet prisfald er ikke set siden september 2008, hvor finanskrisen for alvor rullede på de finansielle markeder.
Det store, samlede prisfald i juni, følger op på markante prisfald i månederne for inden. I maj blev priserne således sænket med 855 mio. kr., og siden december 2009 har der været en stigende tendens.
I julemåneden sidste år bundede prisfaldende i udbudspriserne således ud ved samlet set kun at blive sænket med 388 mio. kr., hvilket var den laveste korrektion i flere år.
I juli er udbudspriserne indtil videre blevet sænket med godt 150 mio. kr.
Den måned, hvor der samlet set har været de største prisnedsættelser på det danske boligmarked de seneste år, var i oktober 2008. Her blev der skåret knap 2 mia. kr. af udbudspriserne.
Børsen.dk (6. juli 2010)
Mange familier tvinges til at sælge huset
I årets første sommermåned måtte 457 familier på tvangsauktion med deres hjem mod 455 måneden før korrigeret for sæsonudsving. Halvdelen af tvangsauktionerne er over enfamiliehuse, viser tal fra Danmarks Statistik.
Cheføkonom i BRFkredit Ulrikke Ekelund påpeger, at der har været en stigning her på 72 procent over et år.
- Det er imidlertid netop denne gruppe af boligejere, der får glæde af at ledighedskurven er knækket, og at renterne er stærkt faldende, siger hun og fortsætter:
- Derfor er der intet der tyder på, at vi skal tilbage til tider der mindede om kartoffelkuren.
Cheføkonomen påpeger dog, at man stadig skal tænke sig godt om, inden man bruger de lave renter til at skabe luft i økonomien.
- Det er et godt råd i hvert fald, hvis man i en tid har været lidt presset, siger hun.
Antallet ligger på samme niveau som i maj. Men sammenlignet med for et år siden, er det faktiske antal tvangsauktioner steget med 47 procent.
Troels Theill Eriksen, senioranalytiker hos Nordea Markets, mener, at antallet af tvangsauktioner ser ud til at have toppet i denne omgang.
- Efter en femdobling af antallet af tvangsauktioner i løbet af tre år er der nu udsigt til, at vi året ud vil se en mere moderat udvikling i antallet af tvangsauktioner og muligvis et mindre fald, siger han.
Epn.dk (6. juli 2010)
Tårnhøje priser for at have realkreditlån
De såkaldte bidragssatser udgør en væsentlig bid af, hvad boligejerne betaler på deres lån.
At renten er rekordlav på de populære rentetilpasningslån er efterhånden en kendt sag, som danske realkreditinstitutter glad og gerne har udbredt de seneste måneder. Hvad der har været langt mindre synligt er, at de administrationsomkostninger, som boligejere betaler til realkreditinstitutterne – de såkaldte bidragssatser – i dag udgør en væsentlig bid af, hvad boligejerne betaler på deres lån, skriver dagbladet Børsen.
Optog man et afdragsfrit et-årigt rentetilpasningslån fra BRFkredit pr. 1. juli i år beløber bidragssatsen sig til ikke mindre end 35 pct. – altså over en tredjedel – af boligydelsen på et lån på 1 mio. kr. BRFkredit har som det eneste danske realkreditselskab hævet bidragssatserne inden for det seneste år.
Nykredit har forsøgt at gøre det, men har indtil videre fået nej fra konkurrencemyndighederne. BRFkredit mener ikke der er noget odiøst i, at priserne på at få administreret realkreditlån stiger.
Epn.dk (5. juli 2010)
12/07 - 2010, af: Henrik Nielsen
