Print
Af

Flekslånet er langt fra dødt

Visse dele af pressen har fået flekslånet til at fremstå som dødt, fordi EU vil indføre et nyt finansielt direktiv. Men der sker tidligst noget om fem år, og Danmark har stor indflydelse på beslutningen i EU. Herhjemme ser det ud til, at flere fusker med skatten af forældrekøb, og det overvejer SKAT nu at kigge nærmere på. Læs uddrag af, hvad pressen skrev om boligmarkedet i uge 15.

Mistanke om snyd med forældrekøb
Ifølge reglerne er det tilladt at sælge til den nærmeste familie – de såkaldte familieoverdragelser – til en pris, der ligger 15 procent under den seneste offentlige vurdering. Men en specialkørsel, som Boligportal.dk har lavet for Søndagsavisen af samtlige familieoverdragelser af ejerlejligheder i 2009, viser, at prisen i næsten halvdelen af tilfældene ligger under grænsen på de 15 procent.
På Frederiksberg drejer det sig om to ud af tre familieoverdragelser. For eksempel er en lejlighed på Vagtelvej, der på det pågældende tidspunkt var vurderet til tre millioner kroner, overdraget for en halv million kroner, altså hele 83 pct. under vurderingen.
Motivet for at sælge billigt vil typisk være at slippe for at betale skat. Sælger man en bolig, man ikke selv har boet i, skal man betale skat af fortjenesten. Men det er ikke lovligt at sælge billigere end de 15 procent under vurderingen – i hvert fald ikke uden at opgive det til skattevæsenet.
”Dels vil der være et gaveaspekt i det. Det vil sige, at barnet skal betale gaveafgift af den del af beløbet, der er under de 15 procent. Desuden skal forældrene sættes i skat af et tilsvarende formuegode. Det er nemlig ikke tilladt bevidst at gøre sig fattig. Så alt i alt kan man få sig en ordentlig én på goddag’en,” siger advokat Henrik Høpner, der også er formand for Danske Boligadvokater …
… Den eneste risiko er, at Skat på et tidspunkt beslutter sig for at tage området ud til en særlig kontrol. Og det er ikke sket hidtil.
”Det er ikke udtaget i øjeblikket, og jeg mener ikke, at det på noget tidspunkt har været udtaget som et landsdækkende projekt. Men hvis vi vurderer, at der er en stor risiko for snyd på området, så vil det med stor sandsynlighed dukke op. 45 procent lyder foruroligende stort. Det kunne godt være værd at undersøge nærmere,” siger Niels Anker Jørgensen.
Epn.dk (17. april 2010)

Økonom: Renter vil fortsætte ned
Fredag vurderede seniorøkonom i Danske Bank Frank Øland Hansen, at de korte markedsrenter efterhånden vil begynde at stige i løbet af i år forud for den første af en række forventede rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank.
”Selv om ECB først begynder at hæve renten i 1. kvartal 2011, så vil signalerne om, at rentestigninger fra ECB er nært forestående, være tilstrækkelig til at sende markedsrenterne opad. Boligejere med flekslån skal altså ikke forvente, at flekslånsrenterne sidst på året bliver lige så lave som sidste år. Der kan dog stadig blive tale om ganske favorable renter,” lyder det fra Frank Øland Hansen.
Men Danske Banks renteprognose vinder ikke genklang hos Finanshuset Demetra, hvor økonom Svend Jørgen Jensen forventer fortsat faldende renter.
Han mener, at Danske Bank baserer sin rente-forventning på et fejlagtigt grundlag
”Det er forholdsvis enkelt at forudsige renteudviklingen. Bare man anvender de korrekte renteparametre. Men det er en forenklet analyse, når det antages, at renteudviklingen hænger sammen med et økonomisk opsving,” lyder det fra Svend Jørgen Jensen.
Ifølge Svend Jørgen Jensen bruger de fleste bankøkonomer markedet for handel med såkaldte rentekontrakter til at forudsige renteudviklingen – uden at undersøge om markedet nu også har haft ret i historisk sammenhæng.
”I december 2009 forecastede dette marked en rente på ca. 2,0 pct. i marts 2011. I dag forecaster markedet en rente på 1,27 pct. Læg mærke til, at trenden er ned i dette rentemarked. Det vil sige, hvis man bruger dette marked til at forecaste med, så bliver forecastet forkert. Derfor kan man ikke bruge rentemarkedet til at forecaste renteudviklingen,” argumenterer Svend Jørgen Jensen.
Epn.dk (17. april 2010)

Flekslånere kan sove roligt til 2015
Nye EU-regler, der kan være gift for danske flekslån, bliver formentlig først indført i 2015.
I medierne er det blevet udlagt som om, at embedsmændene i EU’s hovedstad Bruxelles allerede har dræbt og begravet det danske boligmarked og de meget populære flekslån.
I Økonomi- og Erhvervsministeriet er meldingen dog, at der går mange år endnu, før EU har fået vedtaget et nyt finansielt direktiv.
Ifølge ministeriet kan Danmark gøre sin indflydelse gældende under forhandlingerne, og realiteten er dermed, at der i forhandlingsprocessen i Bruxelles kan ske meget endnu. Det er dermed alt for tidligt at skrive dødsannoncen over flekslånet.
Økonomi- og erhvervsministeriet oplyser til borsen.dk, at et EU-direktiv, der rammer danske flekslån, ”allertidligst træder i kraft 1. januar 2013 og formentlig ikke før 1. januar 2015.”
Ministeriet oplyser videre, at ministeriet aldrig tidligere har oplevet en så massiv interesse for et EU-direktiv allerede mens det er i høringsfasen.
Epn.dk (16. april 2010)

Statsoppustet boligboble koster danskerne dyrt
Regeringens beslutning om at indføre de afdragsfri lån er den væsentligste årsag til den boligboble, der i dag betyder, at op mod 150.000 familier er teknisk insolvente.
De afdragsfri lån alene kan forklare op mod 70 pct. af stigningen i de københavnske boligpriser i perioden fra 2003 til 2006.
Det vurderer konsulentfirmaet PA Consulting på baggrund af en ny modelberegning.
Beregningen tager i modsætning til de gængse boligmarkedsmodeller også hensyn til psykologien på markedet.
”De afdragsfri lån kan forklare en meget stor del af den boligboble, der sprang med et brag i 2006 og trak tæppet væk under folk, der havde købt deres bolig under den voldsomme optur. Vi fik blæst boligboblen endnu mere op gennem beslutningen om indførelse af afdragsfri lån,” konstaterer Knud Erik Wichmann, partner i PA Consulting Group.
Han vurderer, at de afdragsfri lån i 2003 kom til på et tidspunkt, da der på ingen måde var brug for mere blus under kvadratmeterpriserne – slet ikke i København.
”Boligpriserne steg, der var rigeligt med kreditvillighed i pengeinstitutterne og en pengerigelighed i samfundet. Derfor virkede muligheden for afdragsfrihed som ekstra skub på en vogn, der kører ned ad en bakke. De blev en del af en eksplosiv cocktail, hvor folk gladelig satte sig for dyrt ud fra et investeringssynspunkt. Og når folk reelt ikke har råd til at bo i boligerne med fastforrentede lån, så er markedet vredet helt skævt,” siger Knud Erik Wichmann.
Epn.dk (16. april 2010)

Danskerne har realistisk syn på boligpris
Der er sagt og skrevet meget om priserne på danskernes boliger. Men spørger man danskerne selv, er de meget realistiske med forventningerne til fremtiden.
Hver anden tror på, at boligpriserne er uændrede om et år, hver fjerde tror de er højere – mens hver femte tror på faldende priser.
Det viser en undersøgelse, som Boligøkonomisk Videncenter har lavet sammen med Danmarks Statistik. Hele 80 procent af danskerne følger mere eller mindre med i udviklingen på boligmarkedet. Og de er slet ikke så naive eller handler med hovedet under armen, som man kunne tro. Heller ikke om fremtiden.
Undersøgelsen viser, at et flertal tror på højere priser set over fem år – men ikke at priserne vokser ind i himlen. 57 procent tror, at boligpriserne om fem år vil være ”højere” – kun seks procent tror på ”meget højere” priser. Og danskerne er heller ikke parat til at låne i boligen, hvis der kommer ny luft i friværdien.
Næsten syv ud af 10 siger, at de ikke ville udnytte en eventuel ny friværdi til belåning, hvilket tyder på, at man er bevidste om, at en ny stigning i boligpriserne kan være midlertidig.
Epn.dk (15. april 2010)

Antallet af andelsboliger til salg eksploderer
Da rådhusklokkerne ringede år 2008 ind, havde sultne boligsøgende i Københavnsområdet kun 284 andelsboliger at vælge mellem. I februar 2010 var tallet vokset til 1.751 – en stigning på 517 procent.
Og når man efterhånden ikke kan se skoven for bare træer, skulle man tro, at det er blevet meget sværere at få lokket en underskrift ud af køberne. Faktisk forholder det sig lige modsat.
I dag tager det nemlig kun gennemsnitligt 123 dage at få solgt sin andelsbolig i København, mens der i januar 2008 i gennemsnit gik 217 dage.
Det hænger i høj grad sammen med, at andelsboligindehaverne har været hurtige til at se livets barske realiteter på boligmarkedet i øjnene – altså de hastigt faldende boligpriser.
Det udmønter sig konkret i, at den gennemsnitlige udbudspris for en andelsbolig i hovedstaden er dykket fra 1,4 millioner kroner til 865.000 kroner – et fald på 38 procent.
Det viser tal fra ejendomsmæglernes boligportal, boligsiden.dk.
Ejendomsmæglerne mærker da også, at københavnerne igen er begyndt at forelske sig i andelsboligerne:
”Det går faktisk rigtigt godt med salget. For få år siden udgjorde salget af andelslejligheder kun to procent af det samlede salg. I dag er tallet 35 procent og stadigt stigende,” siger kommunikationschef i ejendomsmæglerkæden Home Niels H. Carstensen.
Han regner endda med, at andelen kan vokse endnu mere og måske komme til at udgøre halvdelen af det samlede salg af lejligheder i København. Nogle af de mest populære andelsboliger i København er de to-og treværelseslejligheder – til den rigtige pris, vel at mærke:
”En toværelseslejlighed til en pris på op til 550.000 kroner med en månedlig afgift til andelsforeningen på 3.000 kroner er en rigtig attraktiv vare, der ikke samler støv på hylden,” siger Niels H. Carstensen.
Det samme gør sig gældende for en treværelseslejlighed med et prisskilt på maksimalt 800.000 kroner, hvor boligafgiften ikke overstiger 5.000 kroner.
Berlingske Tidende, business, side 12 (15. april 2010)

Sælgere klar igen
Foråret bebuder ikke kun godt vejr, interessen for at få solgt sin bolig er også stigende. Efter et fald i udbudte boligemner henover efteråret og årets første vintermåneder, er boligsælgere igen parate til at sætte boligen til salg. Således er antallet af salgbare boligemner for april steget til 70.810 emner på landsplan på boligsiden.dk.
– Boligmarkedet har i det seneste halve år været præget af uroen på de finansielle markeder, og usikkerheden omkring job og økonomi har holdt mange fra at sætte deres hus til salg. De fleste har formentlig set tiden og markedet an. Efter et kortere fald i udbuddet det seneste halve år ser vi nu, at boligsælgerne atter kommer på banen og sætter deres huse til salg. Det er sundt for udviklingen på boligmarkedet, fastslår Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz .
Det er især villaer, der er til salg i Danmark akkurat nu. Hele 36.459 villaer står til salg på boligsiden.dk. Derefter følger fritidsboliger og ejerlejligheder med henholdsvis 9.419 og 8.950 emner til salg, og særligt fritidsboliger er i høj kurs akkurat nu.
– Interessen for især fritidsboliger er traditionelt meget stor i foråret. I påsken steg interessen for fritidsboliger med 70 pct., så der er ingen tvivl om, at sommerhusdrømmen lever rundt om i de små hjem.
Antallet af villaer og lejligheder til salg på boligmarkedet akkurat nu indikerer også, at der kommer gang i salget simpelthen fordi, der er flere boliger at vælge imellem og dermed mere konkurrence på markedet, forklarer Birgit Daetz.
Lolland-Falsters Folketidende, torsdag, side 16 (15. april 2010)

Det er så billigt ude på landet
Det er vanskeligt at sælge drømmen om et liv på landet, og i dag tager det knap ti måneder at sælge sin landbrugsejendom.
Men drømmer du om landlig idyl, kan man nu gøre en god handel, da priserne også er faldet. Det viser nye tal fra boligsiden.dk.
En lille, landlig lystejendom omkredset af grøn natur lyder som manges drømmebolig, men hvis folk tror, at der er stor interesse for at bo med udsigt til marker eller skov, så tager de fejl. Landejendomme ligger i dag i gennemsnit knap 300 dage til salg, svarende til 10 måneder. Hvor et parcelhus i en forstad til sammenligning er solgt på knap syv måneder. Det viser nye tal for boligsiden.dk.
For de boligkøbere, der virkelig ønsker at udleve drømmen om livet på landet, er tidspunktet derfor det helt rigtige nu.
– Det siger sig selv, at når markedet ser ud, som det gør, så har man som køber muligheden for at finde den helt rigtige landbrugsejendom til den helt rigtige pris. Man skal bare huske at spørge sig godt for, inden man køber, da der er flere ting, man skal være opmærksom på i forhold til en normal bolighandel, fastslår Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz . Og der kan gøres gode køb på landbrugsmarkedet akkurat nu. Den gennemsnitlige udbudspris for de 1.432 landejendomme, der er til salg på boligsiden netop nu, er siden efteråret 2008 faldet med godt 780.000 kr. fra knap 3.38 mio. til 2.6. mio. kr.
Nørresundby Avis, 1. sektion, side 49 (14. april 2010)

Sælg boligen hurtigt – og få en bedre pris
Boliger, der bliver solgt hurtigt, har således ofte en højere gennemsnitspris, end boliger der har ligget længere på markedet. Gevinsten er ca. 500 kr. pr. kvadratmeter, viser nye tal fra Boliga.dk.
Boligsiden har sammenlignet over 36.000 boliger med et salg i 2009, og de ikke-nedsatte boliger er sat til salg med en gennemsnitspris på 16.116 kr. pr. kvadratmeter.
Ved salget er det lykkedes køberen at forhandle 3,3 pct. af prisen til en endelig kvadratmeterpris på 15.580 kr.
De boliger, der har været gennem en eller flere prisnedsættelser i udbudsperioden, er derimod blevet handlet til 15.083 kr. pr. kvadratmeter – 23,3 pct. under den oprindelige udbudspris på gennemsnitligt 19.662 kr. Tallene viser samtidig, at ikke-prisnedsatte boliger er blevet solgt efter 121 dage på markedet, mens prisnedsatte boliger har ligget 300 dage på markedet, inden en køber er dukket op.
”Der er mange faktorer, der påvirker statistik, men umiddelbart siger tallene mig, at sælgerne efter sommerferien er blevet bedre til at sætte prisen på et realistisk niveau. Tallene fortæller mig også, at der har været en stor ’buffer’ af ejendomme, der er sat til salg i 2008, og har ligget i over et år, og det påvirker de gennemsnitlige salgsliggetider voldsomt,” siger Poul L. Poulsen, der er direktør for privatkundeområdet i EIK Bank.
Villasælgerne har skulle vente i kortest tid på et salg i 2009, viser tallene fra Boliga.
Gennemsnitligt er der gået 197 dage, før slutsedlen er blevet underskrevet i en villahandel.
For rækkehuse er det gennemsnitlig gået 200 dage inden et salg, mens ejerne af ejerlejligheder og fritidshuse har måttet vente henholdsvis 214 dage og 283 dage, inden en køber har slået til.
Boliger i prisklassen 5-10 mio. kr. bliver solgt hurtigst. Her går der 197 dage i snit.
Sælgere af de dyreste boliger, der koster 10 mio. kr. og opefter har ventet længere – i gennemsnit 263 dage – før et salg.
Børsen.dk (14. april 2010)


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Lignende artikler