Print
Af

Renten stiger ikke

Der er tilsyneladende udsigt til yderligere fald i F1-renten. Og ifølge en ekspert stiger renten næppe i flere år. Det hjælper dog ikke det store flertal, der gerne vil købe hus i København og omegn, men i dag ikke har råd.


Finanshus: Lave renter i flere år
Ved seneste kredit- og boligkrise var renten lav i 10 år efter. Analytiker advarer mod renteswap.
Selv om renten i øjeblikket er historisk lav, skal man holde sig langt væk fra renteswap, lyder det fra Svend Jørgen Jensen, chefanalytiker i Finanshuset Demetra.
En renteswap indebærer, at man bytter en fleksibel rente til en fast rente med en modpart, og det kan derfor bruges til at låse renten fast.
Modsat mange analytikere mener Svend Jørgen Jensen nemlig, at det ikke er sikkert, at renten inden for den nærmeste tid vil stige.
»Bankernes renteprognoser rammer ved siden af i 9 af 10 tilfælde. I øjeblikket vurderer de, at renten vil stige i løbet af året, men der er 90 pct. sandsynlighed for, at den ikke vil stige. For at en renteswap skal give mening for kunder, skal renten være opadgående,« siger han og kommer med en direkte advarsel.
»Der er mange, der har brændt fingrene på det, og det kan udvikle sig til en katastrofe. I landbruget har man tabt omkring 5 mia. kr. på renteswap, derfor er min holdning, at man aldrig må lave renteswap i fast ejendom. Det er simpelthen forbudt område.«
Han påpeger derudover, at en eventuel gevinst ved en renteswap er skattepligtig modsat en almindelig låneomlægning.
Svend Jørgen Jensen bygger sine forudsigelser om en lav rente på en såkaldt konjunkturanalyse af økonomien.
»Sidste gang, vi så en kredit- og boligkrise, var i 1873 og i 1929, og der var renten lav i 10 år efter, at krisen var overstået. Hvis man tænker sig om, giver det også mening. I øjeblikket er der store underskud på statsbudgetterne, og konjunkturnedgangen vil formentlig vare et par år endnu. På et tidspunkt skal det underskud hives hjem, og det vil holde væksten lav i en lang periode. Derfor vil man ikke hæve renten, fordi det vil kvæle væksten,« siger han.
De udregninger, som han har foretaget, viser faktisk, at renten er på vej ned endnu en gang.
»Jeg ved godt, at jeg står alene med det, men den lille økonomiske vækst, der er i øjeblikket, genererer ikke rentestigninger. Det gør udlån. I øjeblikket falder udlånene, og så lang tid der ikke er efterspørgsel efter penge, vil renten ikke stige,« siger han og understreger, at det efter recessionerne i begyndelsen af 1990’erne og det seneste årti tog flere år, inden renten gik op.
Epn (6. marts 2010)

Advarsel mod lån til nybyggeri
Finanstilsynet frygter, at de faldende boligpriser vil føre til overbelåning af nybyggede boliger.
Tilsynet har derfor krævet, at realkreditselskaberne skal tvinge kunderne til at nedbringe eller tvangsindfri lån, der pludselig viser sig at være højere end ejendomsværdien.
De ramte kunder har typisk investeret i projektlejligheder, bygget nyt hus eller brugt store penge på en ombygning af deres bolig.
De har finansieret byggeriet med realkreditlån op til 80 pct. af værdien. Men boligprisernes kraftige fald har betydet, at det færdige byggeri ikke er så meget værd som forudsagt.
Og så skal realkreditselskaberne kræve en del af lånet tilbagebetalt, skrev Finanstilsynet i et brev til realkreditselskaberne sidste år …
… Realkreditselskabernes krav om, at en del af lånet indfries og erstattes af et langt dyrere banklån, har ført til flere klagesager i Realkreditankenævnet. Men foreløbig har ingen af kunderne vundet deres sag.
»Det står i betingelserne, at vi kan reducere et forhåndslån. Men folk bliver chokerede, når det sker, fordi vi ikke har gjort det i 10 år, hvor priserne bare er steget. Først nu er det igen blevet aktuelt,« siger direktør Troels Bülow, Totalkredit.
Epn.dk (6. marts 2010)

Udsigt til rekordlav F1-rente
Torsdag formiddag afholdt Nykredit den første af i alt 10 daglige refinansieringsauktioner, som skal fastlægge den fremtidige rente for realkreditinstituttets F1-kunder med rentetilpasning i marts.
Og det tegner rigtig godt for Nykredits kunder med tilpasningsmodne etårige flekslån.
Ifølge cheføkonom John Madsen gav dagens auktion en kontantrente på 1,76 pct., og han vurderer på baggrund af den første auktion, at den endelige rente meget vel kan komme til at ligge på 1,75 pct.
Dermed er der udsigt til en ny F1-rekord for Nykredits vedkommende. Nykredits hidtidigt laveste F1-kontantrente er 1,80 pct. og kom i hus ved den store rentetilpasning i december.
Der er dog i givet fald “kun” tale om Nykredit-rekord, idet Nordeas F1-låntagere i december fik alle tiders laveste fleksrente på tværs af de forskellige realkreditselskaber på 1,70 pct.
Epn.dk (4. marts 2010)

Ingen erstatning for tinglysnings-kaos
Justitsminister Lars Barfoed (K) afviser erstatning til boligejere, der har lidt tab efter tinglysnings-kaos.
Selv om mange danskere er kommet i økonomisk klemme i det kaos, der er opstået omkring den digitale tinglysning, så skal de ikke forvente at få en kompensation.
Det står klart efter et samråd med justitsminister Lars Barfoed (K).
Han advarer om, at en erstatning for den forsinkede sagsbehandling i tinglysningen kan føre til konsekvenser, der er svære at overskue.
– At der har været en lang ekspeditionstid udgør ikke i sig selv et erstatningsgrundlag, sagde Lars Barfoed.
Hvis man giver erstatning til de folk, der har fået store ekstra renteudgifter på grund af kaos i tinglysningen, vil man også åbne for erstatninger i mange andre sager, mener ministeren.
For eksempel hvis kommunerne er for længe om at blive færdige med en byggetilladelse.
Sagen er nu til vurdering hos Kammeradvokaten. Her skal man se på, om der er begået fejl i sagen og om der er et ansvar, som kan føre til en erstatningspligt.
– Det har været vurderingen i Justitsministeriet, at der næppe er erstatningsansvar som følge af langvarig ekspeditionstid. Men sagen har haft alvorlige konsekvenser, og derfor er det rigtigt at få Kammeradvokatens vurdering, siger Lars Barfoed.
Epn.dk (4. marts 2010)

De færreste kan købe hus i hovedstaden
Efter flere års voldsom bolignedtur er prisfaldet den seneste tid stoppet i hovedstaden, og priserne stiger ligefrem en smule i de nyeste målinger. Hvis denne tendens holder, har prisfaldet alt i alt ikke lavet om på, at de fleste familier ikke kan blive godkendt til køb af et parcelhus i flertallet af hovedstadens kommuner. Det viser en analyse fra Danske Bank.
»Det er fortsat ikke for alle og enhver at flytte i hus nær København. Det kræver en høj løn eller en betragtelig formue«, siger økonom Tore Stramer fra Danske Bank til Politiken.
Mens analyser for nylig har vist, at enlige med mellemindkomster nu igen har råd til en bolig på op til 75 kvadratmeter i hovedstaden, så har prisfaldet ikke haft samme effekt på familiers muligheder for at købe et typisk parcelhus.
Danske Bank har regnet på, hvilke kommuner en familie bestående af en journalist, en skolelærer og to børn kan købe hus på 140 kvadratmeter i.
Tallene viser, at familien kan glemme alt om huskøb i 21 kommuner i hovedstadsområdet plus Århus Kommune, selv om familien har til en udbetaling på 5 procent af husets pris, skriver Politiken.
Alternativt skal familien have en ekstra opsparing på mellem 175.000 kroner i Tårnby og op til 1,25 millioner kroner i Frederiksberg, og her kan de færreste være med …
Epn.dk (4. marts 2010)


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Lignende artikler