Print
Af

Pæne stigninger på andelslejligheder

20 pct. i prisstigning er ikke ualmindeligt for de københavnske andelslejligheder. Det skyldes øget interesse blandt køberne. Derimod er nybyggede huse ofte umulige at sælge - de er for dyre. Læs her uddrag af, hvad pressen skrev om boligmarkedet i uge 8.


Andelslejligheder stiger igen
Efter et usædvanligt barsk 2009 begynder de hårdt prøvede andelsbolighavere nu så småt at kunne skimte et lille lys for enden af tunnelen.
I Region Hovedstaden, der også rummer det største antal andelsboliger, er andelsboligerne ved at vinde en smule af det tabte tilbage.
”Vi kan se, at der lige pludselig er kommet en lille pil op. Hvor en toværelses andelsbolig med en boligafgift på 3.000 kroner typisk blev solgt for 500.000 kroner sidste år, så lyder meldingen fra mæglerne, at den nu ofte indbringer 600.000 kroner,” siger Niels H. Carstensen, der er kommunikationschef i Home …
… ”Det skyldes dels, at mæglerne i hovedstadsregionen begynder at mangle ejerlejligheder på hylden og dels, at andelsboligerne er faldet væsentligt mere i pris det seneste år end ejerlejligheder.” Der findes ingen officiel statistik over salgspriser på andelslejligheder. Men ifølge Homes egne tal faldt den gennemsnitlige pris på andelsbeviser med hele 23,5 procent fra 2008 til 2009 i Region Hovedstaden.
Til sammenligning faldt den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i den samme periode kun med 6,3 procent, og prisen steg sågar med 3,3 procent i de sidste tre måneder af 2009 med 3,3 procent.
”Samlet set betyder det, at flere og flere begynder at vende blikket mod andelslejligheder,” siger Niels H. Carstensen.
Søndagsavisen, 1. sektion, side 12 (28. februar 2010)

Danskerne holder på pengene
Den rekordlave rente giver omkring 300.000 danskere mellem 1.300 og 1.700 kroner ekstra i lommen efter skat hver måned. Otte ud af ti boligejere planlægger at bruge pengene på renoveringer eller opsparing – mens lige så mange er forberedte på, at renten og dermed ydelsen kan stige. Det viser en undersøgelse, som Catinét-IFKA har lavet på vegne af Realkreditrådet.
– Det er et spørgsmål, om man vil sove godt eller spise godt. Men der er ingen grund til at spise så godt, at man ikke har en hovedpude at sove på om natten, siger Lise Nytoft Bergmann, der er seniorøkonom ved Realkredit Danmark og forklarer, at det generelt er en god ide, at spare op.
De ekstra penge mellem de danske hænder udgør, ifølge Lise Nytoft Bergmann, en trussel for de enkelte husholdninger, hvis man vælger at bruge pengene på for eksempel en ny bil, der giver ekstra udgifter. Udgifter, der kan være svære at overkomme, hvis renten stiger i december.
Jyllands-Posten, ejendoms avisen, side 5 (28. februar 2010)

Begrænset afdragsfrihed
Afdragsfriheden på boliglån kan ikke nødvendigvis forlænges. Det er budskabet til låntagere, der tror, at afdragsfriheden automatisk kan forlænges efter den lovfastsatte grænse på ti år. Realkreditloven er nemlig meget klar: Man kan ikke forlænge afdragsfriheden udover de ti år, hvis pantsikkerheden forringes væsentligt herved.
Siden de første afdragsfrie lån blev givet i 2003 har en af præmisserne været, at der på et tidspunkt skal afdrages på boliggælden.
Hvis der bevilliges ny afdragsfrihed – udover ti år – forringes pantsikkerheden alt andet lige. Det skyldes, at der vil være mindre friværdi i boligen, og det kan være afgørende for, om en boligejer går på tvangsauktion, hvis der skulle opstå problemer med at betale de månedlige boligydelser.
For mange af de boligejere, der optog afdragsfrie lån i 2003 og 2004, vil det sandsynligvis ikke blive et problem, da boligpriserne på landsplan fortsat ligger 40 procent over 2003-niveau. Hvis boligpriserne ikke falder dramatisk, vil de højere boligpriser mere end kompensere for den usikkerhed, der er forbundet med en forlængelse af afdragsfriheden.
Boligpriserne skal med andre ord falde voldsomt frem mod 2013-14, der er afdragsfrihedsudløbsdato, før det for alvor vil ramme boligejere med afdragsfrihed.
Boligejere, der købte midt under boligprisernes himmelflugt i 2005 frem til 2007, er derimod ikke lige så heldige. Priserne er nemlig faldet meget siden da. Derfor kan boligejerne ikke per automatik få forlænget afdragsfriheden, når den udløber fra 2015-2017.
Jyllands-Posten, ejendoms avisen, side 4 (28. februar 2010)

Prisen på standardhuse svinger flere millioner
Der er voldsomme prisforskelle på boliger i Danmark, selv hvis man ser på parcelhuse af samme størrelse og stand. EDC tjekker hvert år prisen på et standardhus, det såkaldte Danmarkshus. Huset er på 135 kvm, er opført i 1980 og ligger på en 800 kvm stor grund.
Pris i Charlottenlund: 5,3 millioner kroner. Pris i Lemvig: 700.000 kroner.
Søndagsavisen, 1. sektion, side 14 (28. februar 2010)

Unge boligejere får solgt hurtigst
Unge er langt hurtigere til at få solgt et hus end andre – formentlig fordi de er ivrige efter at komme videre i livet. Det tog således kun familier, der er under 25 år, 160 dage, at sælge en bolig sidste år, mens personer mellem 45 og 54 år må vente 184 dage på at finde en køber. Det viser en helt ny analyse fra ejendomsmæglerkæden Home, hvor man for første gang har sammenholdt salgstider på huse over hele landet med boligejernes alder.
Forskellen i salgstid på 24 dage, svarer til 15 procent længere tid. Det samme gør sig gældende, når der ses på 2006, hvor boligmarkedet var mest hektisk og salgstiden kortest.
Her solgte de 25 til 34-årige på 88 dage, mens 45 til 54-årige ventede 13 dage længere – en forskel på ligeledes 15 procent.
Tendensen var endnu mere udtalt i 2007 og 2008. Her var det de 56 til 64-årige, der havde den længste salgstid. Faktisk stod der et til-salg-skilt i forhaven i 20 procent længere tid.
Også ældre over 65 år er forholdsvis hurtige til at sælge. De er kun en enkelt dag langsommere end de unge, men sælger i gennemsnit også lidt billigere huse end de yngre, fordi der er tale om ældre boliger, hvor der ofte ikke er sket en stor værdiforbedring i flere år.
Berlingske Tidende, boligen søndag, side 19 (28. februar 2010)

Nye huse usælgelige
Der er ingen købere til de mange huse, der blev opført under de glade dages byggeboom.
Det viser en analyse fra Nordea, som har undersøgt alderen på de boliger, som landets ejendomsmæglere har til salg.
Huse opført efter 2006 er overrepræsenteret på mæglernes hylder, særligt i Jylland, og ifølge Nordea bærer den heftige byggeaktivitet en stor del af skylden for den voldsomme nedtur på boligmarkedet .
”Der har været et byggeboom i Danmark, hvis lige ikke er set siden 1980’erne, og tallene viser, at der er bygget flere huse, end markedet og købernes pengepung kan absorbere,” siger Troels Theill Eriksen, boligøkonom i Nordea.
Ifølge Nordea er problemet landsdækkende, men mest udtalt i Jylland.
”Der er på kort sigt blevet bygget for meget de forkerte steder. Byggeaktiviteten har været høj i stort set alle de østjyske kommuner,” siger Troels Theill Eriksen.
Han peger på, at der har været en giftig cocktail på boligmarkedet .
”De nye boliger udgør en pæn udvidelse af boligmassen, og udvidelsen er sket i løbet af en relativ kort periode, hvor markedet samtidig er bremset op. Oven i steg renten kraftigt fra 2005 til 2008,” konstaterer han.
Nordea sætter i analysen fokus på Vestjylland, hvor villaer til salg, som er bygget efter 2005, koster 15.459 kr.
pr. kvm.
Det er 48 pct. mere end udbudsprisen for alle villaer til salg i Vestjylland.
”De nybyggede boliger skal noget ned i pris, hvis den store pukkel skal sælges. Det er købers marked i øjeblikket,” siger Troels Theill Eriksen.
I København er situationen anderledes. Her er der stort set ingen forskel på udbudsprisen for nye og ældre villaer.
”En væsentlig forklaring er, at grundpriserne er højere i København og dermed udgør en større andel af boligens samlede værdi. Samtidig har pristilpasningen stået på i længere tid på Sjælland, og derfor er markedet vendt, men endnu ikke i ligevægt. I Jylland er markedet først ved at vende,” siger Troels Theill Eriksen.
Jyllands-Posten, erhvervs weekend, side 14 (27. februar 2010)

De unge boligkøbere
DE UNGE BOLIGKØBERE: har nøglen til at vende boligmarkedet – både i nedadgående og opadgående retning. Førstegangskøberne er vendt tilbage på villamarkedet, og mange lejligheder i storbyerne bliver igen købt af forældre som studiebolig til børnene. Men en del unge har ventet med at købe en ejerlejlighed selv, viser en analyse fra ejendomsmæglerkæden home. Særligt de unge mellem 25-34 år skiller sig ud, når det handler om køb af ejerlejligheder. De 25-34-årige stod – i runde tal for hele lejlighedsmarkedet – bag cirka 7000 af alle lejlighedshandler i 2005 – svarende til omtrent 35 procent af alle handler. I 2009 stod de kun bag hvert fjerde køb, hvilket svarer til cirka 2.500 handler.
Helsingør Dagblad, 1. sektion, side 23 (27. februar 2010)

Tinglysningen kæmper med 35.000 sager
Boligejere risikerer at skulle betale ekstra høje omkostninger for at få tinglyst et lån eller en bolighandel flere uger endnu.
En gigantisk pukkel på næsten 35.000 sager venter stadig på at blive afviklet hos Tinglysningsretten.
”Godt 60 pct. af sagerne bliver behandlet automatisk typisk på få minutter, så systemet fungerer. Men der er et problem med de manuelle sager,” siger Emil Melchior, kommunikationschef i Domstolsstyrelsen.
Der bliver nu dagligt behandlet over 3.000 sager digitalt og yderligere godt 2.000 manuelt. Det betyder, at sagspuklen bliver nedbragt med 5.000 sager om ugen, men systemet er fortsat i knæ, fordi det sandede helt til, da den digitale tinglysning blev indført i september sidste år.
”En sagsbunke ophobede sig i forbindelse med indføringen af den digitale tinglysning, fordi der var nogle indkøringsproblemer bl.a. med brugen af fuldmagter,” siger Emil Melchior …
… Boligejere risikerer ekstraudgifter på adskillige tusinde kroner som følge af den langsomme tinglysning, og Justitsministeriet har bedt Kammeradvokaten undersøge, om det kan give boligejere ret til erstatning.
Kammeradvokaten ønsker ikke at udtale sig om, hvornår undersøgelsen kan forventes at være færdig.
Jyllands-Posten, erhvervs weekend, side 8 (27. februar 2010)

Bolighandelen har sine særlige top-uger
Det er den tid på året, hvor de fleste slapper af, tager et smut på stranden eller smider et par marinerede nakkekoteletter på grillen.
Men det er samtidig den periode, hvor allerflest vælger at tage en af de største økonomiske beslutninger i deres liv: Boligkøbet.
Boligsitet Boliga har kigget 18 års salgtal på alle boligtyper på det danske boligmarked igennem, og især én periode stikker ud, nemlig uge 27.
Ugen, der normalt dækker de første dage af juli, er den tid på året, hvor flest danskere indgår en bolighandel, og lige efter følger uge 26, 25 og 24, der alle har et højt antal handler i forhold til resten af året. Det er ellers en udbredt opfattelse, at påsken er højsæson for boligsalg, men påskeugen med nummeret 13 sniger sig først ind på niendepladsen på listen, mens såvel maj- som juni-ugerne stort set alle ligger højere i handelsaktivitet.
Lolland-Falsters Folketidende, torsdag, side 16 (25. februar 2010)

Danske boligsælgere skærer færre kroner og øre af udbudspriserne end tidligere. Samtidig falder antallet af prisnedsatte boliger på markedet.
En boligsælger sænker i dag prisen på huset eller lejligheden med gennemsnitligt 11,7 procent mod 15,9 procent for et år siden.
Sidste år kunne desuden byde på 45,7 procent prisnedsatte boliger, mens tallet nu er nede på 37,3 procent. Det viser nye tal fra boligsitet Boliga.
Men selv om det generelle billede går mod lidt mindre rabat-villige sælgere, er der stadig en del områder rundt om i landet, hvor prisfaldene er til at tage at føle på.
Øverst på listen ligger Borre på Møn, der også har nogle af de længste liggetider i landet.
Her hugger man i snit 20,6 procent af udbudsprisen, mens Dronninglund syd for Frederikshavn følger lige efter med et gennemsnitligt prisfald på 18,9 procent.
Også i Beder syd for Århus er man villig til at gå langt for at komme køberne i møde, eftersom østjyderne her har hugget 18,7 procent af udbudspriserne i snit.
De boligsælgere, der sætter udbudspriserne mindst ned, bor ifølge Boliga i Esbjerg V, hvor de prisnedsatte boliger er faldet med 6,1 procent i snit.
I København er det sælgerne i Sydhavnen, der skærer mest af udbudsprisen – 16,5 procent mens borgerne i indre by sænker priserne med 11,2 procent i snit.
TV2/Finans Online (24. februar 2010)

Prisen på huse falder
Finanskrise og boligkrise har langsomt banket lidt mere realisme inde i hovederne på de sydjyske boligsælgere. Den gennemsnitlige udbudspris per kvadratmeter i Sydjylland er ifølge Boligsiden.dk faldet fra 12.853 kroner til 11.733 kroner det seneste år. Det betyder, at antallet af bolighandler er svagt stigende, hvis du maler med den brede pensel over hele det syd- og sønderjyske område, og kigger på udviklingen fra begyndelsen af 2009 til slutningen af året.
Vi kommer fra et meget lavt niveau, men der er ingen tvivl om, at det går den rigtige vej. Sælgerne er blevet mere realistiske i forhold til den udbudte pris, det sætter sine spor i antallet af handler i det sydjyske, siger chefanalytiker i Sydbank Christian Hilligsøe Heinig. I første kvartal 2009 blev der solgt cirka 750 boliger i Sydjylland, det tal steg til 1114 i fjerde kvartal 2009, viser tal fra Realkreditrådet.
Godt hjulpet af større krisebevidsthed og en lav rente er der grund til det, han kalder ”spirende optimisme”, hvis man kigger frem mod 2011. Men det sydjyske område vil fortsat hænge lidt i bremsen i 2010.
Jydske Vestkysten, 2. sektion, side 7 (23. februar 2010)

Boligælgere skifter mægler og sænker prisen
Syv procent af boligsælgerne i Nordsjælland har mistet tålmodigheden med deres ejendomsmægler og er skiftet til en konkurrerende mægler. Samtidig vælger 80 procent at sætte prisen ned i forbindelse med skiftet. Det viser en ny undersøgelse fra Boliga.dk.
Sidste år på samme tid var tallet tættere på 10 procent, og dermed er sælgerne altså knapt så ivrige efter at få nyt blod ind i salgsprocessen.
Kigger man efter de mest utålmodige sælgere, skal man tage et smut til Virum. Her har 15 ud af 124 boliger været igennem et mæglerskift, hvilket svarer til 12,1 procent af de udbudte boliger.
Lidt længere nordpå finder man listens toer, Rungsted Kyst, hvor 11,5 procent af boligerne har været gennem et mæglerskifte, mens Helsinge indtager listens tredjeplads med 11 procent.
RoskildeMediecenter.dk (23. februar 2010)


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Lignende artikler